9.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 204/113

1.1

De radikale ændringer, der har fundet sted i de seneste årtier, har fået EU til at nytænke sin politiske dagsorden og bl.a. prioritere klimaændringer, energi og immigration, som alle er nye problemer, der skal findes en hurtig løsning på. EØSU finder derfor, at det bør deltage i den debat, som Kommissionen har iværksat om budgetpolitikkerne, der er det vigtigste redskab til at imødegå disse udfordringer.

1.2

Revisionen af EU's budget falder sammen med den vanskelige gennemførelse af Lissabon-traktaten og er direkte forbundet med debatten om samhørigheds- og forskningspolitikken og »sundhedseftersynet« af den fælles landbrugspolitik. Derudover skal der i en nær fremtid afholdes valg til Europa-Parlamentet og indsættes en ny Kommission. EØSU gør derfor opmærksom på det vanskelige i at kaste sig ud i en så vigtig debat i en fornyelsesperiode for to vigtige institutioner. EØSU håber endvidere, at regeringerne i de 27 medlemsstater er parate til at træffe strategiske valg uden nogen form for forbehold. Udvalget opfordrer Kommissionen til at præcisere, hvilke instrumenter den har tænkt sig at anvende i høringsprocessen.

1.3

Ved fastlæggelsen af budgetpolitikkerne kommer man ikke uden om et helt grundlæggende valg mellem føderalisme og mellemstatsligt samarbejde. Det er klart, at fremskridtene i den europæiske integration bl.a. måles på, hvordan budgettet finansieres.

1.4

Før man kan vurdere, hvilke økonomiske ressourcer der skal anvendes, og hvor de skal komme fra, er det nødvendigt at sikre, at fællesskabspolitikkerne er opdaterede, særligt dem, der har eksisteret i lang tid, og som, selv om de har haft en vis positiv virkning for udviklingen og den økonomiske vækst, skal tilpasses og styrkes for at kunne takle de nye udfordringer. Man bør vise mod og foretage en grundig analyse af strukturfondene, samhørighedsfondene, regionalpolitikkerne osv. for navnlig at analysere deres virkning og effektivitet i de nye medlemsstater under hensyntagen til den fjerde rapport om økonomisk og social samhørighed (KOM(2007) 273 endelig), som EØSU for nylig har udarbejdet en udtalelse om (1).

1.5

Med udgangspunkt i princippet om bæredygtig udvikling bør revisionen bygge på de principper, som den europæiske integration hviler på, nemlig solidaritet, proportionalitet, fred, velstand, frihed, sikkerhed, velfærd for alle, rimelighed og omfordeling. Referencerammen for ethvert forslag vedrørende de fremtidige finansielle overslag bør være, hvordan man på effektiv vis kan takle de meget alvorlige risici, der er forbundet med klimaændringerne. Samtidig bør der gøres et stort arbejde med at øge den helt nødvendige information, ligesom der er behov for større gennemsigtighed og klarhed over, hvordan den skat, der betales af borgerne i EU, inddrives og anvendes, bl.a. for at bekæmpe EU-skepsisen.

1.6

Man bør benytte lejligheden til én gang for alle at afskaffe alle de rabatter, privilegier og undtagelser, som kendetegner det aktuelle budget. Revisionen bør markere et afgørende skridt væk fra disse bestemmelser, som ikke er forenelige med solidaritetstankegangen i den europæiske integration.

1.7

EØSU mener, at finansieringen af EU's budget bør revideres i overensstemmelse med traktatens artikel 269 (2). EØSU understreger, at når man har overvejet de forskellige reformalternativer, så skal den løsning, der vælges, gennemføres gradvist. Man skal søge at opnå bred enighed med de nationale parlamenter og de regionale og lokale myndigheder, og først og fremmest bør princippet om den enkelte medlemsstats evne til at bidrage have forrang, bl.a. under hensyntagen til at udgifterne skal dække flere og mere vidtspændende målsætninger. I den forbindelse gentager EØSU det synspunkt, som det gav udtryk for i den tidligere udtalelse om »Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013« (3).

1.8

I lyset af den udbredte tendens til at gennationalisere politikker bliver gennemførelsen af budgettet endnu mere vanskelig for så vidt angår forholdet mellem fællesskabsinstitutionerne og borgerne, og ikke mindst hvordan borgerne opfatter Fællesskabets indsats. Det er vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne i højere grad deler ansvaret for gennemførelsen af budgettet, bl.a. ved at inddrage alle de økonomiske og sociale aktører (som fastlagt i den nye artikel 274 i Lissabon-traktaten). EØSU mener, at der for de langsigtede strategier bør være finansiel kontinuitet, hvorimod det kan være nødvendigt med en vis manøvremargin, i de tilfælde hvor der er behov for en hurtig indsats, eller hvor forholdene ændrer sig.

1.9

Princippet om deltagelse og bidrag, som er udgangspunktet for skattesystemerne i mange lande i EU, bygger på rimelighed og omfordeling og synes at være det, der har vist sig mest effektivt.

1.10

Alle aktører på alle niveauer, fra nationale regeringer til de enkelte borgere, er ansvarlige for og modtagere af fællesskabsmidler.

1.11

Kun ved at styrke hele systemet med forudgående og efterfølgende evalueringer vil man kunne tilpasse de nye såvel som de gamle politikker til de internationale udfordringer og dermed være bedre i stand til at vurdere, hvor mange ressourcer der er nødvendige. Det skal sikres, at evalueringsorganet er uafhængigt og gennemsigtigt.

1.12

Ved vurderingen skal der tages hensyn til effektiviteten af og interaktionen mellem forskellige offentlige udgiftsordninger, Fællesskabets, nationale og regionale, og også til at flere aktører (Den Europæiske Investeringsbank, offentlig-private partnerskaber osv.) eventuelt arbejder sammen i processen.

1.13

Det skal sikres, at der er overensstemmelse med den makroøkonomiske politiks redskaber: For eksempel fastlægger Stabilitets- og Vækstpagten strenge betingelser vedrørende stabilitet, hvorimod der næsten ikke nævnes noget om vækst og således offentlige investeringer. Der skal desuden være en bedre samordning mellem de nationale budgetpolitikker.

1.14

I de seneste år har den økonomiske og finansielle udvikling taget en ny drejning på verdensplan: Konkurrencen mellem markeder er blevet større, og beskæftigelsen i EU er mere udsat. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen er et eksempel på et nødvendigt, men endnu ikke tilstrækkeligt redskab til imødegåelse af denne udvikling.

2.1

Kommissionen har med meddelelsen SEK(2007) 1188 endelig lanceret en offentlig høring af alle de berørte aktører med henblik på revisionen af budgettet i 2008/2009. På grundlag af resultaterne af denne indledende høring, som vil blive afsluttet den 15. april 2008, vil Kommissionen formentlig ved udgangen af 2008 eller i begyndelsen af 2009 fremlægge et dokument (det er endnu ikke klart, om der vil være tale om en hvidbog) med forslag om at vurdere, revidere og ændre EU's ordning med egne indtægter og de nærmere bestemmelser vedrørende finansiering af og udgifter til Fællesskabets aktiviteter.

2.2

Efter høringsperiodens udløb, efter planen den 15. april 2008, vil Kommissionen fremlægge konklusionerne på en konference (den 27. maj 2008). Ved udgangen af 2008 eller i begyndelsen af 2009 vil Kommissionen fremlægge et nyt revideret dokument, mens det konkrete forslag vil blive offentliggjort i den tredje og endelige fase (2010-2011).

2.3

EØSU har fået til opgave og mulighed for at fremlægge sine svar på de spørgsmål, der bliver rejst under Kommissionens høring, og udtale sig om de konkrete forslag fra andre institutionelle aktører vedrørende reformen af EU's budgetordning.

2.4

Behovet for en tilbundsgående reform af EU's budget er af helt fundamental og allerstørste betydning ikke kun for at sikre, at EU kan fungere og at finansieringen af EU og dets politikker er rimelig og gennemsigtig, men også for at overvinde den nylige institutionelle krise og være bedre til at udnytte de resultater, der er opnået med Lissabon-traktaten.

3.1

EU's budget er at betragte som et af nøgleredskaberne til opnåelse af EU's politiske målsætninger. Selv om budgettet i absolutte tal er imponerende, er det i relative tal beskedent, og i de seneste år er det på trods af udvidelsen til 27 medlemsstater konstant blevet mindre (4).

3.2

Gennemførelsen af visse EU-politikker som f.eks. samhørighedspolitikken er afhængig af finansiel støtte, mens målene for andre politikker som konkurrencepolitikken opnås ved hjælp af andre instrumenter. Budgettets finansiering og funktion skal således gøre det muligt at opnå målene for de politikker, der grundlæggende er afhængige af budgettet.

3.3

EU's budget er lige fra begyndelsen blevet ændret og omlagt i takt med den europæiske integrations faser: det indre marked, udvidelserne og især det øgede antal EU-politikker. En betydelig del af budgettet er traditionelt blevet øremærket til et forholdsvis begrænset antal politikker, men også de politiske målsætninger er blevet ændret og udviklet, hvilket er grunden til, at der er behov for at revidere budgettet.

3.4

Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), der blev oprettet i 1952, blev finansieret af en egentlig ordning med egne indtægter, hvor kul- og stålproducenterne indbetalte en fast procentdel af deres stålproduktion målt i ton direkte til Fællesskabets budget. I overensstemmelse med solidaritetsprincippet og for at sikre uafhængigheden af nationale interesser anførtes det i EF-traktaten, at »budgettet finansieres med forbehold af andre indtægter fuldt ud af egne indtægter« (artikel 269).

3.5

Med Det Europæiske Råds beslutning den 21. april 1970 i Luxembourg trådte en egentlig finansieringsordning med egne indtægter i kraft. Egne indtægter defineres som indtægter, der én gang for alle henføres til Fællesskabet til finansiering af budgettet, og som automatisk tilflyder Fællesskabet, uden at det kræver yderligere beslutning fra medlemsstaternes side. I dag udgøres den finansielle ramme af egne indtægter bestående af landbrugs- og toldafgifter opkrævet på importerede varer ved de ydre grænser, en procentdel af den harmoniserede merværdiafgift (moms), og endelig en procentdel af bruttonationalproduktet (BNP), der opkræves, når og hvis de tre førstnævnte indtægter ikke er tilstrækkelige til at dække Fællesskabets økonomiske forpligtelser.

3.6

Den måde, hvorpå indtægten fra moms beregnes efter en gennemsnitlig vægtet procentsats af den samlede nettoindtægt (den såkaldte »indtægtsmetode«), har været medvirkende til, at denne indtægtskilde har forvandlet sig fra en »egen« indtægt til et statistisk redskab til fastlæggelse af den enkelte medlemsstats bidrag og dermed fjernet sig fra tankegangen bag dens indførelse.

3.7

I løbet af årene er der sket store ændringer i, hvor de egne indtægter kommer fra. Ifølge de oplysninger, som anføres af Kommissionen i høringsdokumentet (5), tegnede indtægterne fra BNP sig i 1988 for mindre end 11 %, told- og landbrugsafgifterne udgjorde 28 % og indtægterne fra moms 57 %. I 2013 forventes det, at 74 % af indtægterne i budgettet vil stamme fra BNP, mens told- og landbrugsafgifterne vil tegne sig for 13 % og indtægterne fra moms for 12 %.

3.8

Dette viser, at størstedelen — og andelen vil stige i de kommende år — af EU's indtægter allerede i dag kommer fra de enkelte medlemsstaters budgetter og af og til fremstår som »udgiftsposter«. Man behøver ikke tænke længere end til 2013, hvor de egne indtægter kun vil udgøre 12 %, hvilket vil resultere i en budgetfinansiering, der har fjernet sig fuldstændig fra tankegangen bag og ordlyden af traktaten.

3.9

Ikke kun finansieringskilderne, men også budgettets udgiftsstruktur har forandret sig markant i løbet af årene. Eksempelvis nåede betalingerne til den fælles landbrugspolitik helt op på 70,8 % i 1985, hvorefter de i 1988 lagde sig til rette på 60 % af de samlede udgifter. I 2013 vil udgifterne til den fælles landbrugspolitik være næsten halveret til 32 %. For samhørighedspolitikken har udviklingen imidlertid været lige modsat. Hvor kun 6 % af udgifterne gik til samhørighedspolitikken i 1965, var andelen steget til 10,8 % i 1985, 17,2 % i 1988 og vil i 2013 tegne sig for 35,7 % af EU's budget. I den planlagte revision af den fælles landbrugspolitik skal der ikke blot indgå overvejelser om støtte til landbruget, men også om de fordele, navnlig i form af kvalitet og kontrol, som politikken har sikret EU's borgere.

3.10

Særligt siden vedtagelsen af Maastricht-traktaten er der opstået et problem i forhold til samhørigheden: EU har fået nye beføjelser, og der er hen ad vejen blevet fastlagt nye målsætninger (et eksempel er den nylige forpligtelse på miljøområdet), men dette er ikke blevet afspejlet i størrelsen af EU's budget, som stort set er forblevet uændret.

3.11

Der findes en række instrumenter, herunder den nyligt oprettede fond for tilpasning til globaliseringen, som ikke indgår i budgettet. Der afsættes ikke specifikke midler hertil, hvorfor deres virke og anvendelse er afhængig af overskud på andre poster i budgettet og af frigjorte EU-midler. Dette betyder i praksis, at disse instrumenter er af mindre betydning, og at deres finansiering og anvendelsesområde reelt er begrænset.

3.12

Andre forhold, herunder den såkaldte britiske EU-rabat, der blev indført i 1985 og efterfølgende også givet til andre lande, og de utallige undtagelser og uligheder, som gør budgettet uforståeligt og uigennemsigtigt, er alle med til at gøre behovet for en revision af budgettet, og af hvordan det fungerer og finansieres, endnu mere presserende og vigtigt.

4.1

EØSU mener, at budgettet for en så unik konstruktion som Den Europæiske Union bør bygge på principper, som er i tråd med de grundlæggende principper for den europæiske integration, som traktaterne, især de grundlæggende traktater, hviler på. Målsætningerne om fred, velstand, frihed, sikkerhed, velfærd for alle, rimelighed og omfordeling bør være det primære referencegrundlag, når der skal træffes afgørelser. Set i lyset af udfordringer som klimaforandringer og miljøforringelse bør bæredygtighed ligeledes indgå som et grundlæggende princip for alle udgifter i det fremtidige budget.

4.2

De løsninger, der vedtages, skal sikre, at de overordnede rammer for regulering af budgettet er gennemsigtige og let forståelige, og som sådan medvirke til at skabe en mere direkte forbindelse mellem Europas borgere og EU-institutionerne.

4.3

Budgetrevisionen skal sikre, at princippet om rimelighed medlemsstaterne imellem respekteres ved at rydde op i undtagelser, indrømmelser og privilegier. Den enkelte medlemsstats bidrag til budgettet bør afspejle det generelle velfærdsniveau og endvidere være i overensstemmelse med solidaritetsprincipper.

4.4

I overensstemmelse med princippet om ikke-forskelsbehandling og lighed for alle borgere i Europa bør budgetrevisionen lægge op til særlige foranstaltninger for at gå bort fra systemet med undtagelser, privilegier og særordninger, som nogle medlemsstater nyder godt af.

5.1

Alle de institutionelle, politiske og sociale aktører bør benytte Kommissionens forslag til høringsdokument til at tage hul på en seriøs debat, der skal fjerne den mangel på konsekvens, der kendetegner EU-budgettet, og navnlig hvordan det finansieres.

5.2

EØSU understreger, at da der er tale om et følsomt område, bør man søge at opnå bred enighed blandt alle de involverede parter — fra nationale parlamenter til arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet — om gennemførelsen af de vedtagne ændringer, som bør ske gradvist for at sikre bred tilslutning til reformprocessen med det formål at undgå, at nogle medlemsstater begunstiges frem for andre.

5.3

På grundlag af den nye Lissabon-traktat mener EØSU, at budgetrevisionen bør munde ud i en budgetfinansieringsordning med nye former for egne indtægter. Først og fremmest skal der rettes op på to misforhold, der kendetegner den aktuelle situation: Det forhold, at 70 % af indtægterne kommer fra bruttonationalproduktet, selv om denne indtægt i hvert fald formelt kun er en reserveindtægt, og det forhold at omkring 85 % af de samlede indtægter stammer fra indtægter, som reelt ikke er »egne« og derfor tilflyder EU direkte.

5.4

EØSU håber således på en tilbagevenden til ordlyden og ånden i traktatens artikel 269, som utvetydigt fastlægger, at budgettet først og fremmest skal finansieres med egne indtægter. Det er en interessant debat, som Europa-Parlamentet har sat i gang med Lamassoure-betænkningen (6), hvori der bl.a. fremsættes ideer til revisionen af ordningen med egne indtægter:

5.5

Borgerne i EU bør få gavn af den øgede og bedre information og ordningens gennemsigtighed og effektivitet. Derudover bør de få mulighed for at deltage på så velinformeret et grundlag som muligt i kontrollen og vurderingen af, hvor den skat, de betaler til EU's funktion og politikker, ender. Dette er en af grundpillerne for enhver demokratisk regering.

5.6

Det er klart, at fremskridtene i den europæiske integration bl.a. måles på, hvordan budgettet finansieres. I et føderalt system ville en europæisk skat være passende og mere gennemsigtig. Men at tro at de europæiske økonomer i den nuværende situation ikke kan finde frem til en løsning er forkert og tyder på, at der mangler politisk vilje.

6.1

I meddelelsen SEK(2007) 1188 endelig opregner Kommissionen en række faktorer (7), der direkte eller indirekte indvirker på de strategiske valg og den politiske dagsorden i EU. Disse faktorer spænder fra befolkningens aldring til videnskabelige og teknologiske fremskridt, fra verdensmarkedernes konkurrencedygtighed til klimaændringerne, fra solidaritet som en europæisk forpligtelse til politikkerne for udvikling af landområder.

6.2

Eftersom budgettet er et af de helt afgørende instrumenter for opnåelsen af de mål, som EU's udvikling afhænger af, bør revisionen heraf foretages på grundlag af omfattende og dybtgående overvejelser om EU-27's rolle og mål.

6.3

EØSU gør derfor gældende, at man i denne høringsfase i og uden for institutionerne bør nå til enighed om de politikker, som man mener er af afgørende betydning for Europas fremtid. Man bør således klarlægge, hvordan EU har styrket sin rolle og indsatsen på disse områder. I lyset af den nye traktat er disse tiltag så meget mere berettigede.

6.4

For så vidt angår beslutningerne om, hvilke politikker der skal være omdrejningspunktet for EU's arbejde i de kommende år, er der behov for at foretage en nærmere analyse af alle de uoverensstemmelser og forsinkelser, der er opstået tidligere, navnlig i finansieringsordningen, således at man ikke gentager de samme fejl.

6.5

I den række af indsatsområder og specifikke politikker, der i Kommissionens høringsdokument er beskrevet som udfordringer for fremtiden, skal der være særlig opmærksomhed, også i økonomisk forstand, på indgrebene til fordel for den økonomiske og sociale samhørighed. Særligt efter den seneste udvidelse af EU er ulighederne blevet større, og budgetrevisionen bør være en lejlighed til at fortsætte og fremme udviklingen af de mindst udviklede regioner af den indlysende årsag, at økonomiske og sociale fremskridt også i de mindre velstående regioner i EU har positive virkninger for alle medlemsstaterne og deres økonomier.

6.6

Endvidere bør solidaritet og social retfærdighed, som allerede påpeget, være de værdier, som EU's arbejde bygger på. Over for udfordringer som indvandring bør EU evne at projicere sin rolle og sociale model også ud over sine grænser ved at have instrumenter, herunder finansielle, til rådighed, der har til formål at fjerne årsagerne til immigration i hjemlandene.

6.7

Det bliver stadig vigtigere for EU at bekæmpe klimaforandringerne, hvilket der bør tages hensyn til i de fremtidige udgiftsprioriteringer. Der bør afsættes yderligere ressourcer til forskning og udvikling i banebrydende teknologier på energi- og transportområdet og til udvikling af metoder til CO2-opsamling og –lagring. Der bør også afsættes betydelige ressourcer til fremme af tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger i de mindst udviklede lande og til fremme af lavkulstof-investeringer i de nye vækstlande.

7.1

Budgetstrukturen har bidraget til den institutionelle krise i EU, hvilket gør reformer helt uomgængelige. De seneste års kortsigtede debat om egne indtægter har i den aktuelle situation medvirket til at stille EU i et dårligt lys. Kompleksiteten, uklarheden og de eksisterende undtagelser og særordninger ligger alle fjernt fra principperne for den europæiske integration og medvirker til at holde liv i EU-skepsisen.

7.2

I lyset af de vanskeligheder der har været i forbindelse med først forfatningstraktaten og derefter Lissabon-traktaten, må budgettet og den påkrævede revision ikke bidrage yderligere med næring til den opfattelse, at EU-borgernes penge ryger i et bundløst hul. Lige præcis derfor er der behov for en tydeligere sammenkobling mellem udgifter og opnåede resultater.

8.1

Debatten om, hvordan EU skal finansieres, er et af de aspekter af budgetrevisionen, der diskuteres livligst. Objektivt set kan den nuværende finansiering af budgettet (som omtalt i punkt 3.7) langt fra primært siges at stamme fra egne indtægter. Reformalternativerne spænder fra indførelse af en helt ny egen indtægt som erstatning for de tidligere finansieringsformer til løsninger, hvor medlemsstaternes BNP bliver den primære kilde.

8.2

I Europa-Parlamentets Betænkning om EU's egne indtægter i fremtiden, som blev vedtaget i marts 2007 (ordfører: Lamassoure) (8), kritiseres den nuværende budgetordning og finansieringen af budgettet, og der stilles forslag om en reform i to faser, der dog skal indgå i én enkelt afgørelse. I den første overgangsfase skal den gældende ordning med nationale bidrag forbedres, hvorimod der i den anden fase ifølge Europa-Parlamentet skal tilvejebringes en egen indtægt, som skal træde i stedet for de eksisterende ordninger.

8.3

Europa-Parlamentet understreger, at indførelsen af en europæisk skat på ingen måde vil være revolutionerende, idet den ikke vil ændre noget for skatteyderne, og opregner de kriterier, som det nye system bør vurderes efter: tilstrækkelighed, stabilitet, synlighed og forenkling, lave driftsudgifter, effektiv ressourcetildeling, vertikal rimelighed (omfordeling), horisontal rimelighed (ensartede konsekvenser for alle skatteydere i EU) og rimelige bidrag (sammenhæng med medlemsstaternes økonomiske styrke og velstand).

8.4

EØSU har flere gange slået fast, at EU's budget er utilstrækkeligt i forhold til EU's mål og udfordringer, og ønsker at igangsætte overvejelser omkring en EU-skat. Ud fra en vurdering af de forskellige grader af betydning af EU-lovgivningen kunne én mulighed være at benytte eventuelle sanktioner mod lande, der undlader at omsætte visse direktiver af grundlæggende betydning, til at finansiere projekter af europæisk interesse.

8.5

EØSU bifalder de sammenhængende og righoldige forslag i Europa-Parlamentets betænkning, og er enigt i analysen af budgettets nuværende tilstand og behovet for en reform heraf. Samtidig ønsker EØSU dog at henlede opmærksomheden på de vanskeligheder, som indførelsen af et system som det beskrevne vil støde på. Indførelsen af en finansieringsordning baseret på en »europæisk skat« vil helt sikkert blive mødt af betydelig modstand, først og fremmest vil den blive svær at formidle til borgerne.

8.6

I den forbindelse bør EU gøre en større indsats for til fulde, sideløbende med fremme af konkurrenceevnen, at satse på at værne om og fremme samhørigheden, miljøet, beskæftigelsen og den europæiske sociale model.

8.7

EØSU håber, at afgørelserne om reformen af EU's budgetfinansiering vil sigte på løsningsmodeller, hvor den enkelte medlemsstats evne til at bidrage ud fra rimeligheds-, ligheds- og solidaritetshensyn er i centrum, og undtagelser og særordninger afskaffes. Endvidere gør EØSU gældende, at debatten om indtægterne — selv om den er af allerstørste vigtighed — ikke må overskygge eller prioriteres frem for debatten om EU's strategiske valg, rolle og politikker.

9.1

Gennemførelsen af budgettet er et andet vigtigt område af revisionen. I denne fase skal der lægges særlig vægt på gennemsigtighed, pålidelighed og klarhed. Desuden er det især i forbindelse med gennemførelsen, at de europæiske borgere kommer tæt på EU's arbejde og kan bedømme resultaterne i praksis. Endvidere skal det sikres, at budgetperioden er sammenfaldende med mandatperioderne for Europa-Parlamentet, Kommissionen og Det Europæiske Råd.

9.2

EØSU mener, at der skal gøres mere for at informere borgerne i EU om de resultater, som er opnået via EU-politikkerne og –fondene, primært af to årsager: 1) af hensyn til gennemsigtigheden og 2) for at bekæmpe EU-skepsisen og en information, der meget ofte er subjektiv og fokuserer på de dårlige resultater og ikke på de langt flere gode resultater.

9.3

For så vidt angår stabiliteten af de finansielle rammer og ordningens fleksibilitet mener EØSU, at EU's langsigtede strategier (vedrørende f.eks. beskæftigelse, forskning og udvikling, miljø og energi) bør understøttes af en vis form for kontinuitet, hvorimod der er brug for en vis manøvremargin i forhold til de kortsigtede prioriteter, således at der bliver mulighed for at tilpasse sig ændrede forhold og garantere en hurtig indsats, hvorfor der først og fremmest skal gøres plads til handling fra medlemsstaternes side.

9.4

Debatten om budgettet kan ikke undgå også at omhandle, hvordan budgettet forvaltes og ansvaret herfor. Som det er nu, forvaltes 80 % af budgettet direkte af medlemsstaterne, mens de resterende 20 % forvaltes af Kommissionen, som imidlertid har det fulde ansvar for budgetgennemførelsen. EØSU understreger, at hensigtsmæssigheden af denne fordeling også bør drøftes.

9.5

I den forbindelse er det værd at være særlig opmærksom på den nye traktat, hvorefter ordlyden i artikel 274, stk. 1 ændres fra »… gennemfører Kommissionen budgettet på eget ansvar …« til »… gennemfører Kommissionen på eget ansvar budgettet i samarbejde med medlemsstaterne«. Stk. 2 ændres til: »Forordningen fastsætter medlemsstaternes kontrol- og revisionsforpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af budgettet og det deraf følgende ansvar. Den fastsætter også det ansvar og de særlige bestemmelser, der gælder i forbindelse med den enkelte institutions medvirken ved afholdelsen af egne udgifter«.