EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CN0008

Sag C-8/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) den  9. januar 2008 — 1. T-Mobile Netherlands, 2. KPN Mobile NV, 3. Raad van bestuur van de Nederlandse Mededingingsautoriteit og 4. Orange Nederland NV, procesdeltager: Vodafone Libertel BV

EUT C 92 af 12.4.2008, p. 11–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

12.4.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 92/11


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) den 9. januar 2008 — 1. T-Mobile Netherlands, 2. KPN Mobile NV, 3. Raad van bestuur van de Nederlandse Mededingingsautoriteit og 4. Orange Nederland NV, procesdeltager: Vodafone Libertel BV

(Sag C-8/08)

(2008/C 92/19)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

College van Beroep voor het bedrijfsleven

Parter i hovedsagen

Sagsøgere:

1.

T-Mobile Netherlands

2.

KPN Mobile NV

3.

Raad van bestuur van de Nederlandse Mededingingsautoriteit

4.

Orange Nederland NV

Procesdeltager: Vodafone Libertel BV

Præjudicielle spørgsmål

1)

Hvilke kriterier skal ved anvendelse af artikel 81, stk. 1, EF lægges til grund ved bedømmelsen af, hvorvidt en samordnet praksis har til formål at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for fællesmarkedet?

2)

Skal artikel 81 EF fortolkes således, at bevis for årsagssammenhængen mellem samordningen og adfærden på markedet ved den nationale rets anvendelse af denne bestemmelse skal føres og bedømmes i henhold til reglerne i national ret, såfremt disse regler ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende søgsmål på grundlag af national ret, og ikke i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, der tillægges i henhold til Fællesskabets retsorden?

3)

Gælder der ved anvendelsen af begrebet former for samordnet praksis i henhold til artikel 81 EF en formodning for årsagssammenhæng mellem samordning og adfærd på markedet, selv når samordningen er enkeltstående og de virksomheder, der deltager i samordningen, forbliver aktive på markedet, eller kun i de tilfælde, hvor samordningen forekommer over en længere periode og har fundet sted med en vis regelmæssighed?


Top