Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010TN0267

    Sag T-267/10: Sag anlagt den 16. juni 2010 — Land Wien mod Kommissionen

    EUT C 234 af 28.8.2010, p. 42–42 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    28.8.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 234/42


    Sag anlagt den 16. juni 2010 — Land Wien mod Kommissionen

    (Sag T-267/10)

    ()

    2010/C 234/76

    Processprog: tysk

    Parter

    Sagsøger: Land Wien (ved Rechtsanwalt W.-G. Schärf)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Sagsøgerens påstande

    Afgørelsen af 25. marts 2010 annulleres.

    Det fastslås, at Europa-Kommissionen har tilsidesat forordning (EF) nr. 1049/2001 (1), idet den ikke fremsendte alle ønskede dokumenter vedrørende udbygningen af reaktor 3 og 4 i Mochovce-atomkraftværket til sagsøgeren, hvorved den udviste passivitet i henhold til artikel 265 TEUF og følgelig tilsidesatte stk. 3 i forordning nr. 1049/2001.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale alle omkostninger, som sagsøgeren, Land Wien, har afholdt i sagen.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens beslutning af 25. marts 2010, hvorved sagsøgerens klagesag vedrørende udbygningen af reaktor 3 og 4 i Mochovce-atomkraftværket i Slovakiet blev henlagt. Derudover har sagsøgeren klaget over ikke at have modtaget alle ønskede dokumenter vedrørende udbygningen af reaktor 3 og 4 i Mochovce-atomkraftværket fra Kommissionen, som derved har udvist passivitet i henhold til artikel 265 TEUF.

    Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at Kommissionen med sin beslutning af 25. marts 2010 tilsidesatte direktiv 2003/35/EF (2) og grundrettigheden i artikel 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

    I forbindelse med sin anmodning om udlevering af oplysninger har sagsøgeren gjort gældende, at den uforskriftsmæssige behandling, som sagsøgeren blev givet, er i strid med artikel 42 i chartret om grundlæggende rettigheder. Derudover er artikel 7 i forordning nr. 1049/2001 blevet tilsidesat.

    Endvidere er sagsøgeren af den opfattelse, at Kommissionen ved at undlade at handle i henhold til klagen og i henhold til anmodningen om oplysninger desuden ikke iagttog de handlepligter, som er fastsat i Euratom-traktaten og i Domstolens dom af 27. oktober 2009, sag C-115/08, ČEZ (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser).


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse (EUT L 156, s. 17).


    Top