Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CA0471

Sag C-471/08: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 1. juli 2010 — Sanna Maria Parviainen mod Finnair Oyj (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Helsingin käräjäoikeus — Finland) (Socialpolitik — direktiv 92/85/EØF — beskyttelse af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer — artikel 5, stk. 2, og artikel 11, nr. 1) — kvindelig arbejdstager midlertidigt overført til en anden stilling under sin graviditet — obligatorisk overførsel på grund af fare for egen eller barnets sikkerhed og sundhed — lavere løn end den gennemsnitligt oppebårne løn inden overførslen — tidligere løn bestående af en grundløn og diverse tillæg — beregning af den løn, som den gravide arbejdstager har ret til under sin midlertidige overførsel)

EUT C 234 af 28.8.2010, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

28.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 234/9


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 1. juli 2010 — Sanna Maria Parviainen mod Finnair Oyj (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Helsingin käräjäoikeus — Finland)

(Sag C-471/08) (1)

(Socialpolitik - direktiv 92/85/EØF - beskyttelse af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer - artikel 5, stk. 2, og artikel 11, nr. 1) - kvindelig arbejdstager midlertidigt overført til en anden stilling under sin graviditet - obligatorisk overførsel på grund af fare for egen eller barnets sikkerhed og sundhed - lavere løn end den gennemsnitligt oppebårne løn inden overførslen - tidligere løn bestående af en grundløn og diverse tillæg - beregning af den løn, som den gravide arbejdstager har ret til under sin midlertidige overførsel)

2010/C 234/13

Processprog: finsk

Den forelæggende ret

Helsingin käräjäoikeus

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Sanna Maria Parviainen

Sagsøgt: Finnair Oyj

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Helsingin käräjäoikeus — fortolkning af artikel 11, stk. 1, i Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (EFT L 348, s. 1) — graviditetsbegrundet overførsel af stewardesse, der har udført en pursers opgaver, til arbejde på landjorden, som er dårligere betalt end det arbejde, hun havde før overførslen — bevarelse af samme løn som den før overførslen modtagne løn

Konklusion

Artikel 11, nr. 1), i Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), skal fortolkes således, at en gravid arbejdstager, som i overensstemmelse med dette direktivs artikel 5, stk. 2, på grund af sin graviditet er blevet midlertidigt overført til en stilling, hvor hun udfører andre opgaver end dem, hun udførte inden denne overførsel, ikke kan gøre krav på den løn, som hun gennemsnitligt oppebar inden den nævnte overførsel. Ud over bevarelsen af sin grundløn har en sådan arbejdstager i medfør af den nævnte artikel 11, nr. 1), ret til de lønelementer eller de tillæg, som knytter sig til hendes erhvervsmæssige status, såsom de tillæg, der knytter sig til hendes ledelsesfunktion, hendes anciennitet og hendes erhvervsmæssige kvalifikationer. Mens artikel 11, nr. 1), i direktiv 92/85 ikke er til hinder for anvendelsen af en metode, hvorefter den løn, som skal betales til en sådan arbejdstager, udregnes på grundlag af gennemsnitsværdien af de tillæg, der er ydet på grund af arbejdsvilkårene for alt kabinepersonale i den samme lønklasse i en given referenceperiode, skal en undladelse af at tage de ovennævnte lønelementer eller tillæg i betragtning anses for at være i strid med sidstnævnte bestemmelse.


(1)  EUT C 19 af 24.1.2009.


Top