15.2.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/153

1.1

EØSU understreger, at deltagelse og medindflydelse er en væsentlig forudsætning for på fornuftig vis at kunne udarbejde, udforme og gennemføre politiske ændringer og strukturelle reformer.

Udvalget fremhæver, at

1.2

EØSU er enigt i det nødvendige i en stærkere europæisk økonomisk styring for at sikre en valutaunion, der fungerer bedre til gavn for alle. Samtidig er det imidlertid tvingende nødvendigt at drage lære af praktiske erfaringer. Til den ende er det afgørende nødvendigt, at der foregår en dialog med arbejdsmarkedets parter og med grupper i samfundet om økonomien, de offentlige finanser og den sociale samhørighed.

1.3

Udvalget bifalder Kommissionens forslag om en resultattavle med indikatorer for beskæftigelse samt en strukturel overvågning af de nationale beskæftigelsesplaner. EU's arbejdsmarkedsparter bør nøje inddrages i fastlæggelsen af denne resultattavle med indikatorer og kriterier for vurdering af de nationale beskæftigelsesplaner.

1.4

Hvad angår løndannelse gør udvalget opmærksom på, at løn og lønforhandlinger hører under arbejdsmarkedsparternes ansvarsområde, hvilket i øvrigt er indskrevet i traktaten.

1.5

EØSU opfordrer derfor også de europæiske beslutningstagere til strukturelt at forankre arbejdsmarkedsforhandlinger og borgerdeltagelse i Europa 2020-strategiens forskellige politiske processer. Erfaringerne på området viser, at tyngdepunktet er forskudt fra det nationale til det europæiske niveau, hvilket svækker arbejdsmarkedsdialogens og samfundsdeltagelsens rolle og kvalitet på nationalt plan.

1.6

EØSU foreslår inden for rammerne af det europæiske halvår en tidlig inddragelse af arbejdsmarkedsparterne på EU-niveau via den europæiske sociale dialog og af det organiserede civilsamfund i forberedelserne af den årlige vækstoversigt og efterlyser endvidere samme inddragelse i fastlæggelsen af prioriteter for retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne og for de brede økonomiske retningslinjer.

2.1

Den 30. maj offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen »For stabilitet, vækst og beskæftigelse« (COM(2012) 299 final). Denne meddelelse udgør et skæringspunkt i det europæiske halvår. Det begynder med en årlig vækstoversigt, som udarbejdes af Kommissionen, og slutter med de konkrete henstillinger til medlemsstaterne, som godkendes af Det Europæiske Råd.

2.2

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har på anmodning af Kommissionen besluttet at udarbejde en udtalelse om meddelelsen »For stabilitet, vækst og beskæftigelse«. Nærværende udtalelse sætter fokus på et konkret aspekt, især arbejdsmarkedsparternes og det organiserede civilsamfunds fælles ansvar og det bidrag, de kan yde. EØUS understreger den rolle, de kan spille i udformningen og gennemførelsen af politikker, der sætter skub i den økonomiske vækst, skaber flere og bedre job og genopretter den finansielle stabilitet.

Med udtalelsen vil udvalget foretage en analyse af bestemte politikområder, fremsætte anbefalinger om, hvordan arbejdsmarkedets parter og repræsentanterne for det organiserede civilsamfund i medlemsstaterne kan spille en større, bedre og beslutningstagende rolle i det europæiske halvår. I en næste etape vil udvalget udarbejde en udtalelse om den årlige vækstundersøgelse 2013, der behandler alle vigtige politikområder, som tages op af Kommissionen.

2.3

EØSU konstaterer allerførst, at henvisningen i Kommissionens meddelelse til arbejdsmarkedsparternes og det organiserede civilsamfunds rolle er begrænset til tre områder, nemlig menneskelig kapital, lønspørgsmålet og »ændringer« generelt (se endvidere punkt 4.1). Udvalget ønsker imidlertid med det samme at understrege, at dialogen med arbejdsmarkedets parter og med borgerne dækker mange flere områder, herunder bl.a. innovation, økonomiske reformer, industripolitik, bæredygtig udvikling, iværksætteri, flere og bedre job, bekæmpelse af fattigdom og social beskyttelse. Med denne udtalelse ønsker udvalget i første række at fremhæve betydningen af den sociale og civile dialog (se kapitel 3) for derefter at komme nærmere ind på de tre konkrete områder, hvor Kommissionens meddelelse udtrykkeligt henviser til den rolle, dialog og høring skal spille (kapitel 4). I udtalelsens sidste kapitel fremsætter udvalget yderligere forslag til en strukturel forankring af dialog og deltagelse i den politiske dagsorden for Europa 2020.

3.1

EØSU understreger, at deltagelse og medindflydelse ikke er nogen luksus, men derimod en væsentlig forudsætning for på fornuftig vis at kunne udarbejde, udforme og gennemføre politikændringer.

3.2

EØSU gør udtrykkeligt Kommissionen, Det Europæiske Råd og andre politiske instanser både på europæisk og nationalt plan opmærksom på, at dialogen med arbejdsmarkedet og civilsamfundet nøje må respekteres. Det drejer sig ikke om at komme med flotte taler og store ord om det vigtige i deltagelse for derefter at vende tilbage til de oprindelige politiske intentioner og gennemføre dem uden hensyntagen til forslag fra sociale aktører på området. En sådan holdning fører til tab af social kapital og tillid i befolkningen og ender med sociale og økonomiske kortslutninger.

3.3

I den forbindelse er der også den såkaldte horisontale klausul (artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Denne klausul forpligter Den Europæiske Union til at tage hensyn til bestemte sociale kriterier og mål i fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter. Det gælder navnlig fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse, et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed. De sociale aktørers politiske deltagelse er en logisk og nødvendig følge af denne horisontale klausul.

4.1

EØSU konstaterer, at Kommissionens meddelelse i tre punkter henviser til arbejdsmarkedsparternes og det organiserede civilsamfunds betydning og rolle. Det drejer sig navnlig om følgende passager i meddelelsen:

4.2

EØSU hilser det i første omgang velkommen, at Kommissionen i det mindste inden for de tre ovennævnte specifikke områder har valgt at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer. Samtidig ønsker udvalget imidlertid at fremsætte nedenstående bemærkninger.

4.3

EØSU er enigt i det nødvendige i en stærkere europæisk økonomisk styring for at sikre en valutaunion, der fungerer bedre til gavn for alle. Samtidig er det imidlertid tvingende nødvendigt at drage lære af praktiske erfaringer. Hvis en bestemt økonomisk politik indebærer langsommere vækst og fører til, at forskellige økonomier i EU på ny havner i en recession, der truer både stabiliteten (fortsat høje underskud og gældskvoter) og den sociale samhørighed (høj og stigende arbejdsløshed), er de politiske beslutningstagere nødt til at tage det alvorligt og lægge kursen om på dette politikområde. Den sociale dialog bør kunne føre til en bedre politik, som nyder støtte i den brede befolkning, så det undgås, at man hårdnakket og mod bedre vidende fastholder en politik, som har vist sig at have skadelige virkninger for økonomien, de offentlige finanser og den sociale samhørighed.

4.4

Udvalget bifalder Kommissionens forslag om en resultattavle med indikatorer for beskæftigelse samt en strukturel overvågning af de nationale beskæftigelsesplaner. EU's arbejdsmarkedsparter bør nøje inddrages i fastlæggelsen af denne resultattavle med indikatorer og kriterier for vurdering af de nationale beskæftigelsesplaner.

4.5

Det tredje område, hvor Kommissionen specifikt har henvist til de sociale aktørers og arbejdsmarkedsparternes rolle og deltagelse, er lønområdet, hvor, som Kommissionen udtrykker det, reformen af lønfastsættelsessystemet bør foregå i »samråd« med arbejdsmarkedets parter. EØSU gør i den forbindelse opmærksom på, at løn og lønforhandlinger, men også selve lønfastsættelsessystemerne, i mange medlemsstater selvstændigt varetages af arbejdsmarkedsparterne, som forhandler og slutter kollektive overenskomster herom. Arbejdsmarkedsparternes selvstændige forhandlingsrolle må ikke reduceres til blot at være høringsrunde. Retten til at deltage i dialog må ikke indskrænkes til en ren rådgivningsbeføjelse. I øvrigt fastslås arbejdsmarkedsparternes og den sociale dialogs selvstændige rolle i artikel 152 og 153, stk. 5, i traktaten, hvor det i øvrigt fremhæves, at EU skal tage hensyn til arbejdsmarkedssystemerne i de enkelte medlemsstater. På den baggrund er et »samråd« med arbejdsmarkedsparterne i reformen af f.eks. indekseringsmekanismer helt utilstrækkelig og endog malplaceret, især når indekseringssystemer i den pågældende nationale model for social dialog forhandles og fastlægges af arbejdsmarkedsparterne selv i kollektive overenskomster.

Hvad angår meddelelsens indhold spørger EØSU, om ikke Kommissionen tillægger nedjusteringer af lønninger for stor en rolle. En nærmere anlayse af de landespecifikke henstillinger, som indgår i Kommissionens meddelelse, viser, at ud af de 17 medlemsstater, som har modtaget en henstilling fra Kommissionen på lønområdet, har 16 modtaget en henstilling, som har til formål at svække løndynamikken, enten ved at reformere indekseringssystemet, begrænse minimumslønnen, decentralisere lønforhandlingerne eller ved at øge fleksibiliteten for de laveste lønninger. De skævheder, der kendetegner den europæiske valutaunion, er imidlertid navnlig af strukturel art og skyldes i første række, at globaliseringen har divergerende virkninger for valutaunionens forskellige medlemmer (fodnote: Henvisning til External Imbalances in the Euro Area (eksterne ubalancer i euroområdet). Arbejdspapir 12/136 2012, fra IMF). Det vil altid være sådan, at man ikke kan vinde i konkurrencen med lavtlønslande ved at sænke lønningerne.

5.1

EØSU opfordrer de europæiske beslutningstagere til strukturelt at forankre den sociale dialog og borgerdeltagelsen i de forskellige politiske processer. Erfaringerne på området viser nemlig, EU's beslutningsproces får større og større indflydelse på den sociale dialog og på borgerdeltagelsen på nationalt plan af en lang række forskellige årsager, herunder ikke mindst de institutionelle reformer, som Kommissionen konstant foretager i disse politiske processer. I den sammenhæng finder udvalget det helt uacceptabelt, at den sociale dialog og borgerdeltagelsen reduceres til en pseudodialog ved at udhule nationale samrådstraditioner eller helt at ignorere dem (der skal tages hensyn til problemer med tidsplaner i høringsprocedurer, udformningen af reformprogrammerne centraliseres i nationale instanser, der kun i ringe grad eller slet ikke er involveret i dialogen med arbejdsmarkedets parter eller i participatoriske høringer).

5.2

I overensstemmelse med tidsplanen for det europæiske halvår foreslår udvalget følgende: