This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022D0871
Decision (EU) 2022/871 of the European Parliament and of the Council of 30 May 2022 amending Council Decision 2003/17/EC as regards its period of application and as regards the equivalence of field inspections carried out in Bolivia on cereal seed-producing crops and oil and fibre plant seed-producing crops and the equivalence of cereal seed and oil and fibre plant seed produced in Bolivia (Text with EEA relevance)
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/871 af 30. maj 2022 om ændring af Rådets beslutning 2003/17/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode og for så vidt angår ligestilling af markinspektioner, der gennemføres i Bolivia af afgrøder til formering af sædekorn og afgrøder til formering af olie- og spindplanter, og ligestilling af sædekorn og frø af olie- og spindplanter, der er produceret i Bolivia (EØS-relevant tekst)
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2022/871 af 30. maj 2022 om ændring af Rådets beslutning 2003/17/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode og for så vidt angår ligestilling af markinspektioner, der gennemføres i Bolivia af afgrøder til formering af sædekorn og afgrøder til formering af olie- og spindplanter, og ligestilling af sædekorn og frø af olie- og spindplanter, der er produceret i Bolivia (EØS-relevant tekst)
PE/10/2022/REV/1
EUT L 152 af 03/06/2022, p. 109–111
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
3.6.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 152/109 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2022/871
af 30. maj 2022
om ændring af Rådets beslutning 2003/17/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode og for så vidt angår ligestilling af markinspektioner, der gennemføres i Bolivia af afgrøder til formering af sædekorn og afgrøder til formering af olie- og spindplanter, og ligestilling af sædekorn og frø af olie- og spindplanter, der er produceret i Bolivia
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Det fastsættes i Rådets beslutning 2003/17/EF (3), at markinspektioner, der gennemføres af visse afgrøder til formering af udsæd i de tredjelande, der er anført i bilag I til nævnte beslutning, på visse betingelser skal betragtes som ligestillede med markinspektioner, der gennemføres i overensstemmelse med EU-retten. Det fastsættes ligeledes, at frø af visse arter, der er produceret i disse tredjelande, på visse betingelser skal betragtes som ligestillede med frø, der er produceret i overensstemmelse med EU-retten. |
(2) |
Disse tredjelande er blevet indrømmet ligestilling ved brug af de multilaterale rammer for international handel med frø, nemlig Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) ordning for sortscertificering af frø i international handel, og de metoder, som benyttes af Det Internationale Frøkontrolforbund (ISTA), eller, hvor relevant, reglerne fra Association of Official Seed Analysts (AOSA), som svarer til ISTA-metoderne. Kommissionen har også gennemført lovgivningsmæssige vurderinger og audit i nogle af disse tredjelande for at kontrollere, om de opfylder kravene i EU-retten, inden der indrømmes ligestilling for første gang. Årlige undersøgelser og rapportering inden for OECD's rammer, periodisk fornyet audit af laboratorier med henblik på ISTA-akkreditering samt officielle inspektioner inden for rammerne af EU-retten viser, at markinspektioner, der gennemføres i disse tredjelande, fortsat giver de samme garantier som markinspektioner, der gennemføres af medlemsstaterne, og at frø, der er produceret og certificeret i disse tredjelande, fortsat giver de samme garantier som frø, der produceret og certificeret i medlemsstaterne. Disse markinspektioner og frø bør derfor fortsat betragtes som ligestillede med Unionens markinspektioner og frø. |
(3) |
I 2016 indgav Bolivia en anmodning til Kommissionen om at indrømme ligestilling til landets system for markinspektion af afgrøder til formering af udsæd og frø af Sorghum spp. (sorghum), Zea mays (majs) og Helianthus annuus (solsikke), der er produceret og certificeret i Bolivia. |
(4) |
Kommissionen vurderede den relevante lovgivning i Bolivia, gennemførte i 2018 en audit af systemet for offentlige kontroller af frøproduktion og for certificering af frø af sorghum, majs og solsikke i Bolivia samt deres ligestilling med EU-kravene og offentliggjorde resultaterne af denne audit i en rapport med titlen »Final report of an audit carried out in the Plurinational State of Bolivia from 14 March 2018 to 22 March 2018 in order to evaluate the system of official controls and certification of seed and their equivalence with European Union requirements« (Endelig rapport om en audit gennemført i Den Flernationale Stat Bolivia fra den 14. marts 2018 til den 22. marts 2018 med henblik på at evaluere systemet for offentlige kontroller af frøproduktion og for certificering af frø samt deres ligestilling med EU-kravene). |
(5) |
Kommissionens audit viste, at Bolivia har et velorganiseret system for frøproduktion og -certificering. Kommissionen identificerede visse mangler og fremsatte henstillinger til Bolivia. Eftersom Bolivia afhjalp disse mangler inden den 30. november 2018, opfylder landet betingelserne i bilag II til beslutning 2003/17/EF og de respektive krav fastsat i Rådets direktiv 66/402/EØF (4) og 2002/57/EF (5). |
(6) |
Der bør derfor indrømmes ligestilling for så vidt angår markinspektioner, der gennemføres i Bolivia af afgrøder til formering af udsæd af sorghum, majs og solsikke, og for så vidt angår frø af sorghum, majs og solsikke, der er produceret i Bolivia, og som er officielt certificeret af landets myndigheder. |
(7) |
Da beslutning 2003/17/EF udløber den 31. december 2022, bør den periode, for hvilken ligestilling anerkendes i henhold til nævnte beslutning, forlænges for at undgå nogen risiko for, at importen af frø til Unionen afbrydes. Under hensyntagen til den investering og den tid, det kræver at producere frø, der er certificeret i overensstemmelse med EU-retten, bør denne periode forlænges med syv år. |
(8) |
Beslutning 2003/17/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Ændring af beslutning 2003/17/EF
I beslutning 2003/17/EF foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 6 ændres datoen »31. december 2022« til datoen »31. december 2029«. |
2) |
I tabellen i bilag I foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 3
Adressater
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. maj 2022.
På Europa-Parlamentets vegne
R. METSOLA
Formand
På Rådets vegne
B. LE MAIRE
Formand
(1) Udtalelse af 23.3.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) Europa-Parlamentets holdning af 5.4.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets beslutning af 16.5.2022.
(3) Rådets beslutning 2003/17/EF af 16. december 2002 om ligestilling af markinspektioner af afgrøder til formering af udsæd i tredjelande og om ligestilling af frø produceret i tredjelande (EFT L 8 af 14.1.2003, s. 10).
(4) Rådets direktiv 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med såsæd (EFT P 125 af 11.7.1966, s. 2309/66).
(5) Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74).