(1)

Der er behov for en gennemsigtig, omfattende og pålidelig statistisk videnbase for at udforme, gennemføre, overvåge, evaluere og revidere EU-politikker vedrørende landbrug, navnlig den fælles landbrugspolitik, herunder foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, samt EU-politikker vedrørende bl.a. miljø, tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer, arealanvendelse, regioner, folkesundhed, fødevaresikkerhed, plantebeskyttelse, bæredygtig brug af pesticider, anvendelse af veterinærlægemidler og De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling. Disse statistikker kan også være nyttige med henblik på at overvåge og vurdere landbrugets indvirkning på bestøvere og vitale jordbundsorganismer.

(2)

Indsamling af statistiske data, navnlig vedrørende landbrugsmæssigt input og output, bør have til formål bl.a. at informere en evidensbaseret beslutningsproces med opdaterede og tilgængelige data af høj kvalitet, navnlig de data, der er nødvendige for udarbejdelsen af landbrugsmiljøindikatorer, og at støtte og evaluere de fremskridt, der gøres med den europæiske grønne pagt med de tilknyttede fra jord til bord-strategi og biodiversitetsstrategi, handlingsplanerne for nulforurening og for økologisk produktion i Unionen og fremtidige reformer af den fælles landbrugspolitik. Et centralt element for opnåelsen af målene i den europæiske grønne pagt er omstillingen hen imod et multifunktionelt landbrug, der er i stand til at producere tilstrækkelige mængder af sikre fødevarer, samtidig med at det tilvejebringer positive miljømæssige output.

(3)

Harmoniserede, sammenhængende og sammenlignelige statistiske data af høj kvalitet er vigtige for vurderingen af situationen og tendenserne for landbrugsmæssigt input og output i Unionen med henblik på at tilvejebringe meningsfulde og præcise data om landbrugets miljømæssige og økonomiske indvirkning og om tempoet for omstillingen til mere bæredygtige landbrugspraksisser. De indsamlede data bør også vedrøre markedernes funktion og fødevaresikkerheden for at sikre adgang til tilstrækkelige mængder af fødevarer af høj kvalitet og vurderingen af bæredygtigheden og de miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger og resultaterne af EU-politikker og nationale politikker samt vurderingen af bæredygtigheden og virkningen af udviklingen af nye forretningsmodeller. Disse data omfatter, men er ikke begrænset til, statistikker over husdyrbestande og kødproduktion, produktion og anvendelse af æg samt produktion og anvendelse af mælk og mejeriprodukter. Statistikker over areal, udbytte og produktion af markafgrøder, grøntsager, permanente afgrøder og græsarealer samt råvarebalancer er ligeledes vigtige. Der er desuden behov for statistikker over salg og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, gødning og veterinærlægemidler, navnlig antibiotika i foderstoffer.

(4)

En international evaluering af landbrugsstatistikker førte til udarbejdelsen af en global strategi fra De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation til forbedring af statistikker over landbrug og landdistrikter. Denne globale strategi blev godkendt af De Forenede Nationers Statistiske Kommission i 2010. Europæiske landbrugsstatistikker bør, hvor det er relevant, følge anbefalingerne i denne globale strategi.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 (2) fastlægger et regelkompleks for udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker baseret på fælles statistiske principper. Forordningen fastsætter kvalitetskriterier og henviser til nødvendigheden af at begrænse responsbyrden for undersøgelsesrespondenterne og bidrage til opfyldelse af den mere generelle målsætning om at reducere den administrative byrde.

(6)

Strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter, som blev godkendt af Udvalget for det Europæiske Statistiske System i november 2015, forudser vedtagelsen af to rammeforordninger, der dækker alle aspekter af EU-lovgivningen om landbrugsstatistikker med undtagelse af landbrugsregnskaber. Nærværende forordning er den ene af disse to rammeforordninger og bør supplere den anden rammeforordning, der allerede er vedtaget, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1091 (3).

(7)

Europæiske statistikker over landbrugsmæssigt input og output indsamles, udarbejdes og formidles på nuværende tidspunkt på grundlag af en række retsakter. Den nuværende retlige ramme sikrer ikke en passende sammenhæng på tværs af de forskellige statistikområder og fremmer heller ikke en integreret tilgang til udvikling, udarbejdelse og formidling af landbrugsstatistikker, som er beregnet til at dække de økonomiske og miljømæssige aspekter af landbruget. Denne forordning bør erstatte disse retsakter med henblik på harmonisering og sammenlignelighed af oplysninger og for at sikre sammenhæng og koordinering på tværs af europæiske landbrugsstatistikker, fremme integrationen og strømliningen af de tilsvarende statistiske processer og muliggøre en mere helhedsorienteret tilgang. Det er derfor nødvendigt at ophæve disse retsakter, nemlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1165/2008 (4), (EF) nr. 543/2009 (5) og (EF) nr. 1185/2009 (6) samt Rådets direktiv 96/16/EF (7). De mange tilknyttede aftaler om det europæiske statistiske system (ESS) og »gentlemanaftaler« mellem de nationale statistiske kontorer og Kommissionen (Eurostat) om indberetning af data bør integreres i nærværende forordning, hvor der er dokumentation for, at dataene dækker brugernes behov, at den aftalte metode fungerer, og at dataene er af passende kvalitet.

(8)

De statistikker, der kræves i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 617/2008 (8), er indsamlet i ESS og opfylder nogle, men ikke alle dets kvalitetsstandarder. Disse statistikker understøtter EU-politikker og nationale politikker på længere sigt og bør integreres som europæiske statistikker for at sikre dataenes tilgængelighed og kvalitet. For at undgå dobbelt indberetning fra medlemsstaterne bør de statistiske krav i henhold til nævnte forordning udgå.

(9)

En stor del af landbrugsarealet på EU-plan består af græsarealer. Produktionen fra disse arealer blev ikke tidligere anset for at være vigtig, og derfor blev disse produktionsdata ikke medtaget i afgrødestatistikkerne. Eftersom miljøpåvirkningen fra græsarealer og drøvtyggere er blevet vigtigere på grund af klimaforandringer, er der nu behov for statistikker over produktionen fra græsarealer, herunder græsning.

(10)

Det bør med henblik på europæiske landbrugsstatistikker vurderes, om det er muligt at maksimere anvendelsen af allerede eksisterende data, som er indsamlet i henhold til forpligtelserne i henhold til den fælles landbrugspolitik, uden at dette skaber nye forpligtelser og administrative byrder.

(11)

Med henblik på harmonisering og sammenlignelighed af oplysninger om landbrugsmæssigt input og output med oplysninger om landbrugsbedrifternes struktur og yderligere gennemførelse af strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter bør denne forordning supplere forordning (EU) 2018/1091.

(12)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 138/2004 (9) omfatter ikke landbrugsprisstatistikker, men disses tilgængelighed og sammenhæng med landbrugsregnskaberne bør sikres. Statistikker over landbrugsmæssigt input og output bør derfor omfatte statistikker over priser på landbrugsmæssigt input, der er sammenhængende med landbrugsregnskaberne. For at muliggøre beregning af landbrugsregnskaber og sammenlignelige prisindeks er det nødvendigt, at prisdata for landbrugsmæssigt output er tilgængelige i medlemsstaterne.

(13)

I lyset af den europæiske grønne pagt, den fælles landbrugspolitik og målet om at mindske afhængigheden af pesticider er det vigtigt at sikre årlige statistikker af høj kvalitet om anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i relation til miljømæssige, sundhedsmæssige og økonomiske spørgsmål. Manglen af elektroniske registre over professionel anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, som kunne anvendes til statistiske formål, på EU-plan er en væsentlig hindring for at øge hyppigheden af dataindsamlingen om anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler i landbruget fra én gang hvert femte år til én gang om året. For at give de nationale statistiske kontorer tid til at forberede udarbejdelsen af årlige statistikker over anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på permanent basis bør der i denne forordning fastsættes en overgangsordning.

(14)

Data om markedsføring og anvendelse af pesticider, der skal forelægges i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF (10) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (11), bør anvendes i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i det nævnte direktiv og den nævnte forordning med henblik på kravene i nærværende forordning. De formidlede data om plantebeskyttelsesmidler bør omfatte de aktivstoffer, der markedsføres og anvendes i landbrugsaktiviteter, efter afgrøder og de dermed forbundne behandlede områder.

(15)

Sammenlignelige statistikker over landbrugsmæssigt input og output fra samtlige medlemsstater er vigtige for at kunne fastlægge udviklingen af den fælles landbrugspolitik og overvåge gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik via de nationale strategiske planer i betragtning af den fælles landbrugspolitiks bidrag til målene i den europæiske grønne pagt. Derfor bør der så vidt muligt anvendes standardklassifikationer og fælles definitioner for variabler.

(16)

Dataenes sammenhæng, sammenlignelighed og interoperabilitet og indberetningsformaternes ensartethed er forudsætninger for udarbejdelsen af europæiske landbrugsstatistikker, navnlig for at sikre effektive procedurer for indsamling, behandling og formidling samt for kvaliteten af resultaterne.

(17)

De data, der er nødvendige for at udarbejde statistikker, bør indsamles på en måde, der minimerer omkostningerne og den administrative byrde for respondenter, herunder landbrugere, små og mellemstore virksomheder og medlemsstater. Det er derfor nødvendigt at identificere mulige ejere af kilder til de krævede data og sikre, at disse kilder kan benyttes til statistikker.

(18)

De datasæt, der skal indberettes, dækker adskillige statistikområder. For at fastholde en fleksibel tilgang, der gør det muligt at tilpasse statistikkerne i takt med, at datakravene ændrer sig, bør der i grundforordningen kun angives områder, emner og detaljerede emner, mens de detaljerede datasæt bør angives ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Indsamlingen af de detaljerede datasæt bør ikke medføre væsentlige yderligere omkostninger, som resulterer i en uforholdsmæssig og ubegrundet byrde for respondenter og medlemsstater.

(19)

En variabel i et datasæt for europæiske statistikker over landbrugsmæssigt input og output kan omfatte adskillige dimensioner såsom dimensionen for økologisk landbrug og dimensionen for regionalt niveau. Dimensionen for økologisk landbrug henviser til produktion udført i overensstemmelse med principperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 (12). Dimensionen for regionalt niveau bør tilvejebringes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 (13). For at mindske byrden for medlemsstaterne, når de leverer data i henhold til nærværende forordning, og for at sikre forudsigelighed med hensyn til, hvilke data der skal indsamles, bør de detaljerede emner og de gældende dimensioner specificeres i bilaget til nærværende forordning. I dette bilag bør ordet »gældende« indsættes for så vidt angår de detaljerede emner, for hvilke dimensionen for økologisk landbrug eller for regionalt niveau eller begge er påkrævet.

(20)

Økologisk produktion får stadigt større betydning som indikator for bæredygtige metoder til landbrugsproduktion. Statistiske data om økologisk produktion er afgørende for overvågning af fremskridtene for så vidt angår handlingsplanen for økologisk produktion i Unionen. Det er derfor nødvendigt at sikre, at de tilgængelige statistikker over økologisk produktion, herunder data, som specificerer produktionsarealer, der er certificeret eller under omlægning, hænger sammen med andre statistikker over landbrugsproduktionen ved at integrere dem i datasættene. Disse statistikker over økologisk produktion bør også være overensstemmende med og anvende de administrative data, der er udarbejdet i henhold til forordning (EU) 2018/848.

(21)

Bruttonæringsstofbalancen er en af de mest anvendte landbrugsmiljøindikatorer. Den beskrives i Eurostats og OECD's fælles metode som den beregnede forskel mellem den samlede mængde næringsstoffer, der tilføres et landbrugssystem, og mængden af næringsstoffer, der forlader dette landbrugssystem. Til trods for dens betydning indberetter ikke alle medlemsstater frivilligt dataene om bruttonæringsstofbalancen til Kommissionen (Eurostat). Det er derfor afgørende, at bruttonæringsstofbalancen indarbejdes i denne forordning.

(22)

Veterinærlægemidler er et vigtigt input til landbruget. Det er vigtigt at undgå dobbeltarbejde og optimere brugen af eksisterende oplysninger, der kan anvendes til statistiske formål. Med henblik herpå og for at give unionsborgere og andre interessenter lettilgængelige og brugbare oplysninger om salg og anvendelse af veterinærlægemidler, herunder anvendelsen af antimikrobielle lægemidler til dyr bestemt til fødevareproduktion, bør de relevante tilgængelige statistikker i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 (14) formidles af Kommissionen (Eurostat). Der bør med henblik herpå fastlægges passende samarbejdsaftaler om statistiske aktiviteter mellem Kommissionen og relevante enheder, herunder på internationalt plan.

(23)

Biocidholdige produkter udgør et vigtigt input i landbruget, f.eks. inden for veterinærhygiejne og dyrefoder. Aktivstoffer, der er godkendt i plantebeskyttelsesmidler, anvendes ofte i biocidholdige produkter. Allerede forordning (EF) nr. 1185/2009 identificerede behovet for at indsamle statistikker om biocidholdige produkter med henblik på velfunderede, videnskabeligt baserede politikker inden for landbrug, miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed. I betragtning af at arbejdsprogrammet for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (15) stadig er i gang, idet kun 35 % af det dermed forbundne arbejde er afsluttet, er det stadig for tidligt at medtage biocidholdige produkter i nærværende forordnings anvendelsesområde. Så snart undersøgelsen af aktivstoffer til anvendelse i biocidholdige produkter er afsluttet, bør Kommissionen overveje at udvide nærværende forordnings anvendelsesområde til at omfatte sådanne produkter.

(24)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1059/2003 bør de regionale enheder defineres i overensstemmelse med nomenklaturen for regionale enheder (NUTS). For at begrænse medlemsstaternes arbejdsbyrde bør regionale datakrav ikke være strengere end de krav, der er fastsat i tidligere EU-lovgivning, medmindre der er opstået nye regionale niveauer i mellemtiden. Det er derfor hensigtsmæssigt at tillade, at regionale statistikker for Tyskland indberettes alene opdelt efter regionale enheder på NUTS 1-niveau.

(25)

Det bør være muligt at indsamle data om ad hoc-emner relateret til landbrugsmæssigt input og output på et givet tidspunkt for at supplere de data, der indsamles regelmæssigt, med yderligere data om emner, der kræver flere oplysninger, om nyopståede fænomener eller om innovationer. Behovet for sådanne yderligere data bør imidlertid være behørigt begrundet.

(26)

For at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne bør der tillades undtagelser fra visse regelmæssige indberetninger af data, hvis en medlemsstat kun yder et ringe bidrag til EU-totalen for disse data, eller det observerede fænomen er ubetydeligt i forhold til den samlede produktion i den pågældende medlemsstat.

(27)

Med henblik på at forbedre effektiviteten af de statistiske produktionsprocesser i ESS og mindske den administrative byrde for respondenterne bør de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder have ret til hurtig og gratis adgang til og brug af administrative data, der er nødvendige til offentlige formål, uanset om disse opbevares af offentlige, halvoffentlige eller private organer. De nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder bør desuden kunne indarbejde disse administrative data i statistikker, i det omfang sådanne data er nødvendige for at udvikle, udarbejde og formidle europæiske landbrugsstatistikker i overensstemmelse med artikel 17a i forordning (EF) nr. 223/2009.

(28)

Medlemsstaterne eller de ansvarlige nationale myndigheder bør bestræbe sig på at modernisere indsamlingen af data i videst muligt omfang. Brugen af digitale løsninger og værktøjer til landovervågning såsom Unionens jordovervågningsprogram Copernicus og fjernsensorer bør fremmes. Landbrugsdata genereres i stigende grad ved hjælp af digitale landbrugsmetoder, hvor landbrugeren forbliver den primære datakilde.

(29)

For at sikre fleksibilitet og mindske den administrative byrde for respondenterne, de nationale statistiske kontorer og andre nationale myndigheder, bør medlemsstaterne kunne anvende statistiske undersøgelser, administrative registre og alle andre kilder, metoder eller innovative tilgange, herunder videnskabeligt baserede og veldokumenterede metoder såsom imputering, skøn og modellering. Kvaliteten og navnlig nøjagtigheden, aktualiteten og sammenligneligheden af statistikker, der er baseret på disse kilder, bør altid sikres.

(30)

Forordning (EF) nr. 223/2009 indeholder bestemmelser om indberetning af data fra medlemsstaterne til Kommissionen (Eurostat) og om anvendelse af sådanne data, herunder om fremsendelse og beskyttelse af fortrolige data. Foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med nærværende forordning, skal sikre, at fortrolige data udelukkende fremsendes og anvendes til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 21 og 22 i forordning (EF) nr. 223/2009.

(31)

Forordning (EF) nr. 223/2009 fastlægger en referenceramme for europæiske statistikker og pålægger medlemsstaterne at overholde de statistiske principper og kvalitetskriterier, der fremgår af nævnte forordning. Kvalitetsrapporter er afgørende for at vurdere, forbedre og formidle kvaliteten af europæiske statistikker. Udvalget for det Europæiske Statistiske System har godkendt den fælles integrerede metadatastruktur som ESS-standarden for kvalitetsrapportering og har derved gennem ensartede standarder og harmoniserede metoder medvirket til at opfylde de statistiske kvalitetskrav, der er fastsat i artikel 12, stk. 3, i nævnte forordning. Denne ESS-standard skal bidrage til harmoniseringen af kvalitetssikring og rapportering i henhold til nærværende forordning.

(32)

I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009 bør de data, der indsamles, og de kvalitetsrapporter, som medlemsstaterne indberetter i henhold til nærværende forordning, formidles af Kommissionen (Eurostat).

(33)

I overensstemmelse med denne forordnings mål, og hvor der er behov for nye datakrav eller forbedringer af datasæt, der er omfattet af denne forordning, bør Kommissionen vurdere deres gennemførlighed ved om nødvendigt at iværksætte gennemførligheds- og pilotundersøgelser.

(34)

I overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning blev der i 2016 foretaget en konsekvensanalyse af strategien for landbrugsstatistikker for 2020 og fremefter, med henblik på at der i det statistiske program, som er fastlagt ved denne forordning, fokuseres på nødvendigheden af at effektivisere opfyldelsen af målene, og med henblik på at der tages højde for budgetstramninger.

(35)

Målet for denne forordning, nemlig den systematiske udarbejdelse af europæiske statistikker over landbrugsmæssigt input og output i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da en koordineret tilgang er nødvendig, men kan på grund af sammenhæng og sammenlignelighed bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(36)

For at kunne tage højde for nye databehov, der primært opstår på grund af nye udviklinger inden for landbruget, revideret lovgivning og ændrede politiske prioriteringer, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) for så vidt angår ændring af de i denne forordning opførte detaljerede emner, ændring af indberetningshyppigheden, referenceperioderne og anvendeligheden af dimensionerne af detaljerede emner og præcisering af de oplysninger, der skal indberettes af medlemsstaterne på ad hoc-basis for med henblik på indsamling af ad hoc-data som fastsat i denne forordning. Kommissionen bør, når den vedtager sådanne delegerede retsakter, tage højde for aspekter som omkostninger og den administrative byrde for respondenter og medlemsstater. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (16). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(37)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser med det formål at præcisere dækningskravene, de datasæt, der er knyttet til de emner og detaljerede emner, der er anført i bilaget, og de tekniske elementer i de data, der skal tilvejebringes, opstille lister over og beskrivelser af variabler og andre praktiske tilrettelæggelser for indsamling af ad hoc-data, yderligere præcisere hver indberetningshyppighed for datasættene, fastsætte fristerne for indberetning af dataene og de pågældende fremsendelseshyppigheder, variablerne og de relevante tærskler, på grundlag af hvilke medlemsstaterne kan fritages for at sende specifikke data, yderligere præcisere referenceperioderne, fastlægge de praktiske tilrettelæggelser for og indholdet i kvalitetsrapporterne, præcisere dækningskravene hvad angår overgangsordningen for data om det detaljerede emne anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i landbruget og indrømme medlemsstaterne undtagelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (17). Kommissionen bør ved udøvelsen af disse beføjelser tage højde for aspekter såsom omkostninger og den administrative byrde for respondenter og medlemsstater.

(38)

Såfremt gennemførelsen af denne forordning vil nødvendiggøre større tilpasninger af en medlemsstats nationale statistiske system, bør Kommissionen i behørigt begrundede tilfælde og i en begrænset periode kunne indrømme den pågældende medlemsstat undtagelser. Sådanne større tilpasninger kan navnlig nødvendiggøres som følge af behovet for at tilpasse dataindsamlingssystemerne til de nye datakrav, herunder adgangen til administrative kilder og andre relevante kilder.

(39)

Der bør kræves finansiering fra både medlemsstaterne og Unionen for at støtte gennemførelsen af denne forordning. Der bør derfor fastsættes et finansielt bidrag fra Unionen i form af tilskud.

(40)

Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssigt afpassede foranstaltninger i hele udgiftscyklussen, herunder forebyggelse, opdagelse og undersøgelse af uregelmæssigheder, inddrivelse af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler, og, hvor det er relevant, anvendelse af administrative og økonomiske sanktioner.

(41)

Denne forordning bør finde anvendelse, uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (18) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 (19) og (EF) nr. 1049/2001 (20), og under overholdelse af princippet om statistisk fortrolighed i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 223/2009.

(42)

Samarbejdet og koordineringen mellem myndighederne inden for rammerne af ESS bør styrkes for at sikre sammenhæng og sammenlignelighed af europæiske landbrugsstatistikker, der er udarbejdet i overensstemmelse med principperne i artikel 338, stk. 2, i TEUF. Data indsamles også af andre EU-organer end dem, der er omhandlet i denne forordning, og af andre organisationer. Samarbejdet mellem sådanne organer og organisationer og dem, der er involveret i ESS, bør derfor styrkes for at kunne udnytte synergier.

(43)

Udvalget for det Europæiske Statistiske System er blevet hørt —