EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CA0230

Sag C-230/16: Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. december 2017 — Coty Germany GmbH mod Parfümerie Akzente GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Frankfurt am Main — Tyskland) [Præjudiciel forelæggelse — konkurrence — konkurrencebegrænsende aftaler — artikel 101, stk. 1, TEUF — selektiv distribution af luksuskosmetikprodukter — aftalebestemmelse, der forbyder forhandlere at benytte sig af en uautoriseret tredjepart i forbindelse med internetsalg — forordning (EU) nr. 330/2010 — artikel 4, litra b) og c)]

OJ C 52, 12.2.2018, p. 5–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

12.2.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 52/5


Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. december 2017 — Coty Germany GmbH mod Parfümerie Akzente GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht Frankfurt am Main — Tyskland)

(Sag C-230/16) (1)

([Præjudiciel forelæggelse - konkurrence - konkurrencebegrænsende aftaler - artikel 101, stk. 1, TEUF - selektiv distribution af luksuskosmetikprodukter - aftalebestemmelse, der forbyder forhandlere at benytte sig af en uautoriseret tredjepart i forbindelse med internetsalg - forordning (EU) nr. 330/2010 - artikel 4, litra b) og c)])

(2018/C 052/06)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Frankfurt am Main

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Coty Germany GmbH

Sagsøgt: Parfümerie Akzente GmbH

Konklusion

1)

Artikel 101, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at et selektivt distributionssystem for luksusvarer, der hovedsageligt har til formål at bevare disse varers image af luksus, er foreneligt med denne bestemmelse, hvis udvælgelsen af videreforhandlere sker på grundlag af objektive kvalitative kriterier, der er fastsat ens for alle potentielle videreforhandlere og anvendes uden forskelsbehandling, og hvis de fastsatte kriterier ikke går videre end, hvad der er nødvendigt.

2)

Artikel 101, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en aftalebestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter de autoriserede forhandlere i et selektivt distributionssystem for luksusvarer, der hovedsageligt har til formål at bevare disse varers image af luksus, forbydes at benytte tredjepartsplatforme i forbindelse med internetsalg af aftalevarerne på en måde, som er synlig udefra, når denne aftalebestemmelse har til formål at bevare de nævnte varers image af luksus, når den er fastsat ens for alle og anvendes uden forskelsbehandling, og når den er forholdsmæssig i forhold til det forfulgte formål, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

3)

Artikel 4 i Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2010 af 20. april 2010 om anvendelse af artikel 101, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis skal fortolkes således, at et forbud, som er pålagt medlemmerne af et selektivt distributionssystem for luksusvarer, som opererer som forhandlere på markedet, mod at benytte tredjepartsvirksomheder i forbindelse med internetsalg på en måde, som er synlig udefra, under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede ikke udgør en begrænsning af kundegruppen som omhandlet i denne forordnings artikel 4, litra b), eller en begrænsning af passivt salg til slutbrugere som omhandlet i nævnte forordnings artikel 4, litra c).


(1)  EUT C 260 af 18.7.2016.


Top