25.6.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 162/46

1.1

Forud for den kommende lancering af et europæisk digitalt bibliotek (1) i 2008 ønsker udvalget med denne udtalelse at vise, at det i høj grad støtter projektet om online-adgang til en del af den kulturelle, videnskabelige og tekniske arv. Det støtter således EU-institutionernes bestræbelser på at oprette en portal for den brede offentlighed — et redskab til formidling af organiseret viden i den digitale tidsalder.

1.2

EØSU anerkender Kommissionens og medlemsstaternes fælles indsats og glæder sig over det initiativ, som CENL (konferencen af europæiske nationalbibliotekarer) har taget til at koordinere kulturinstitutionernes indsats med henblik på at oprette en fond for alle institutioner, der er parate til at give adgang til deres digitale arv. Udvalget opfordrer civilsamfundsorganisationerne på europæisk, nationalt og regionalt niveau til at tilslutte sig dette storstilede EU-projekt for at sikre, at borgerne bliver godt informeret om dette.

1.3

Civilsamfundet bør af fire væsentlige grunde, der berettiger udvalgets indsats, inddrages i oprettelsen af et europæisk digitalt bibliotek:

1.4

EØSU er bevidst om alt det arbejde, der allerede er blevet udført i medlemsstaterne under de skiftende formandskaber og fra Kommissionens side, med inddragelse af de berørte parter. Udvalget tilslutter sig Europa-Parlamentets nylige betænkning (2), der på fremragende vis sammenfatter fremskridtene og de næste etaper. Udvalget har i denne udtalelse valgt at lægge vægt på det nødvendige bidrag fra civilsamfundet og tilskynder dets aktører til at deltage i lanceringen af et europæisk digitalt bibliotek og den fremtidige udvikling heraf. Udvalget har i udtalelsen foreslået at lægge vægt på brugernes forventninger og behov for at nå målet om adgang for den brede offentlighed.

1.4.1

Hvad angår civilsamfundsorganisationerne, agter EØSU:

1.4.2

Hvad angår medlemsstaterne og Kommissionen, anbefaler EØSU:

1.4.3

Hvad angår økonomiske aktører og kulturinstitutioner, ønsker EØSU at tilskynde dem til:

2.1.1

I løbet af 2010 vil online-adgang til den europæiske kulturarv fra biblioteker, arkiver og museer give den europæiske befolkning og befolkningen i resten af verden mulighed for at få adgang til seks millioner digitaliserede dokumenter, som de kan anvende til fritids-, uddannelses-, erhvervs- og søgningsformål. Dette kvantitative mål er den første etape af en omfattende digitalisering.

2.1.2

Dette projekt, som foreløbig går under navnet »European Digital Library« (EDL), betegnes for nemheds skyld som »bibliotek«, mens Kommissionen i sin meddelelse (5) havde fastsat en bred ramme for digitaliseringen og opfordret alle institutioner til at deltage heri. Det omfatter således al kulturel, videnskabelig og teknisk viden og enhver form for håndskrevne dokumenter, bøger, musikstykker, kort, lydoptagelser, audiovisuelle optagelser, tidsskrifter, fotografier osv.

2.1.3

For udvalget og medlemsstaterne er dette projekt om et europæisk digitalt bibliotek som fastslået i de enstemmige konklusioner fra rådsmødet i november 2006 et »fyrtårnsprojekt«, der skal give alle mulighed for at deltage i informationssamfundet og give borgerne en bedre forståelse af den europæiske identitet.

2.1.4

Det andet mål med projektet er at gøre det fremtidige europæiske digitale bibliotek til en flersproget indgangsportal, der henvender sig til alle borgere gennem en fælles portal, og ikke blot en kilde til interesse for videnskabelige kredse og kunstnere. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til bl.a. ved hjælp af flersproget oplysningsmateriale at forbedre informationen til borgerne for at få dem til i højere grad at bakke om lanceringen af et digitalt bibliotek. En kommunikationsplan bør vedrøre alle EU-institutioner og medlemsstater og begynde fra lanceringstidspunktet i november 2008.

2.1.5

Den enorme digitaliseringsbølge bliver et enestående øjeblik i menneskehedens historie. Derfor er det nødvendigt, at denne debat også drejer sig om udvælgelsen og organiseringen af indhold og viden på EU-niveau. EØSU mener, at en bred debat om betingelserne for en massiv digitalisering bør omfatte visse økonomiske, tekniske og juridiske aspekter, som er nødvendige for at skabe et vidensamfund, der er åbent for alle:

2.2.1

Hidtil har projektet udelukkende været drøftet af eksperter, hvilket er udtryk for den stærke mobilisering af de berørte parter (kulturinstitutioner, forfattere, forlag, boghandlere osv.) og deres deltagelse i den ekspertgruppe på højt niveau, som Kommissionen har nedsat. Under den høring, Kommissionen afholdt om »i2010: digitale biblioteker« (9) i 2005, udgjorde enkeltpersoners deltagelse kun 7 % af svarene og deltagelsen fra universitetskredse 14 %. Der er intet overraskende ved den brede offentligheds lave deltagelse, når man tager i betragtning, at denne debat opstod pludseligt ved udgangen af 2004, efter at Google havde bebudet en omfattende digitalisering, eller når man tager højde for arten af spørgeskemaet, der var målrettet de økonomiske interessegrupper, som berøres af en digitalisering.

2.2.2

Den efterhånden almindelige gratis adgang til information på internettet, der er kamufleret af et stort bidrag fra reklameindtægter, gør, at borgerne fortsat har svært ved at danne sig et klart overblik over alle digitale bibliotekers udbud. Civilsamfundet er derfor i høj grad forpligtet til, navnlig over for de unge, at deltage i en informations- og undervisningskampagne om værdien af intellektuelle og kunstneriske værker og nødvendigheden af at respektere denne.

2.2.3

EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage ethvert initiativ, der kan føre til en større inddragelse af civilsamfundet i den videre digitalisering af kulturarven. Det er afgørende at inddrage civilsamfundsorganisationer på grund af fire væsentlige udfordringer, som er at fastsætte fælles kriterier for udvælgelse af indhold, at bidrage til finansieringen, at tilskynde alle aktører til at innovere og at fremme integrationen af alle i informationssamfundet.

2.2.4

EØSU anbefaler derfor i forbindelse med lanceringen af prototypen i marts 2008 at åbne et offentligt rum for dermed at give foreninger, uddannelses-, kultur- og familieorganer samt arbejdsmarkedets parter, der repræsenterer fremtidige brugere, mulighed for at komme til orde. Det vil være nyttigt med bidrag fra civilsamfundet i de forskellige faser efter lanceringen i november 2008 og de senere udviklingsfaser.

2.2.5

Debatten skulle kunne supplere den køreplan (2007-2010), der er indeholdt i bilaget til Rådets konklusioner, og forlænge den ud over denne periode, således at der fortsat kan gøres fremskridt inden for digitalisering og anvendelsesmåderne videreudvikles. EØSU glæder sig over opfordringen til at kontakte »civilsamfundets platform for den interkulturelle dialog«, der er et borgernetværk for digitale biblioteker.

2.2.6

Efter 2008, som er det europæiske år for interkulturel dialog, kunne debatten fortsættes og munde ud i en ny høring i 2009. Dette skal give civilsamfundet mulighed for at deltage i fastsættelsen af de enkelte etaper på længere sigt under hensyntagen til EU's kulturdagsorden i den globale tidsalder (10).

2.3.1

EØSU tilslutter sig forslaget i Europa-Parlamentets betænkning (11) om at nedsætte en styringskomité for det europæiske digitale bibliotek bestående af kulturinstitutioner, der deltager i EDLnet. Denne komité skal bl.a. sørge for projektets videreførelse og sikre sammenhæng i de nationale digitaliseringsplaner. Der skal indledes en frugtbar dialog mellem styringskomitéen og organisationer, der repræsenterer brugerne, navnlig EØSU.

2.3.2

EØSU anerkender CENL's vigtige rolle som drivkraft på grundlag af en international normgivende kodifikationsstandard (bibliografiske notitser) og de fremskridt, der er sket inden for digitalisering af dokumenter. Det opfordrer andre nationale kulturinstitutioner både på regionalt, nationalt og europæisk niveau til at tilslutte sig EDLnet's koordination af samlinger i arkiver, nationale museer og audiovisuelle centre, navnlig under den fond, der blev oprettet i november 2007.

2.3.3

På dette vigtige punkt i sagen går EØSU ind for at anvende direktiv 2001/29/EF om beskyttelse af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, navnlig i forbindelse med reproduktion og distribution af værker. I den digitale tidsalder har direktivet imidlertid visse mangler, hvad angår behandlingen af forældreløse værker, retningslinjer for digital bevaring, status for værker, der har sin oprindelse på nettet (digital born), og de stadig uløste problemer med værker, der ikke længere sælges eller trykkes.

2.3.4

I dette direktiv fastsættes der undtagelser, navnlig for bestemte reproduktionshandlinger, der udføres af biblioteker, hvortil offentligheden, undervisningsinstitutioner, museer og arkiver har adgang, og for anvendelser til gavn for handicappede. Da disse undtagelser er frivillige, varierer anvendelsen af dem i de enkelte medlemsstater.

2.3.5

Ud over denne juridiske situation erkender EØSU, at andre teknologiske problemer gør dette projekt kompleks. I den forbindelse glæder udvalget sig især over den indsats, som Kommissionen i en årrække har gjort for at løse de tekniske aspekter. EØSU støtter de initiativer, der er blevet truffet inden for rammerne af det syvende rammeprogram for forskning og udvikling og programmet »eContentplus«, navnlig i forbindelse med undersøgelserne af interoperabiliteten og kompetencecentre for digitalisering. Interoperabilitet og flersprogethed — eller de mekanismer, ved hjælp af hvilke museers, bibliotekers og arkivers indhold kan gøres tilgængeligt på et fælles websted — er nogle af de vigtigste forudsætninger for en vellykket gennemførelse af et europæisk digitalt bibliotek.

2.3.6

Civilsamfundsorganisationer på nationalt og regionalt niveau, navnlig de nationale økonomiske og sociale råd, opfordres til at bakke op om de investeringer, der er nødvendige, for at den enkelte medlemsstat i sin digitaliseringsindsats kan nå op en kritisk masse af indhold og sikre dets mangfoldighed. EØSU anbefaler medlemsstaterne også at søge støtte fra strukturfondene ligesom i et overbevisende eksempel fra Litauen.

3.1.1

EØSU finder det vigtigt at gøre dette exceptionelle øjeblik i digitaliseringsindsatsen til en stærk forudsætning for social og territorial samhørighed (13). Udvalget anbefaler navnlig at indarbejde de forskellige generationers forventninger i det digitale udbud og adgangsvilkårene med henblik på at fremme forbindelser og overførsler. Ikke-læsere udvikler sig sjældent til læsere, når de ikke længere er teenagere. En stor udfordring for vidensamfundet består i at fremme bred adgang til dette digitale bibliotek og dermed få disse ikke-læsere og lejlighedsvise læsere til at gøre brug heraf.

3.1.2

I henseende til livslang læring (14) giver digitaliseringen af kulturelle værker, og navnlig videnskabelig information (15), rig mulighed for at få adgang til viden. Dette mål forudsætter bl.a., at de grundlæggende og videregående læreruddannelser (16) tilpasses denne nye virkelighed, for at man kan imødegå de nye situationer for overførsel af viden.

3.1.3

De forventede følgevirkninger af dette system gør det nødvendigt at undersøge brugernes forventninger og vaner. I den nuværende fase har man prioriteret skriftligt materiale (manuskripter, bøger, tidsskrifter og håndbøger), for hvilke der er fastsat tre væsentlige anvendelsesmåder, nemlig søgning i hele teksten, online-konsultation og læsning offline (virtuelt personligt bibliotek). Nye anvendelser skal afprøves, f.eks. samarbejdsinstrumenter, annotationsplatforme og hypertekstfremhævelse af indhold, eller sågar multimediebidrag (lyd, film, animation). Disse nye funktioner udgør hjælperedskaber ikke blot til udbredelse, men først og fremmest til udvikling af en velovervejet idé.

3.1.4

Hvad angår andre ikke-skriftlige dokumenter, har Michael-portalen, som er en flersproget fortegnelse over den europæiske kulturarv, siden 2007 givet adgang til portalen for de forskellige digitaliserede samlinger fra museer, biblioteker og arkiver, som hidtil har været spredt over hele Europa. Beskrivelser af disse samlinger stilles således til rådighed af en række lokale, regional og nationale kulturinstitutioner. Oprindeligt omfattede dette initiativ Det Forenede Kongerige, Frankrig og Italien, men det bliver udvidet til at omfatte 15 andre medlemsstater, som tilbyder nye tjenester til kulturturismen. Denne portal, der kaldes »Michael Culture«, er blevet integreret i den stiftelse, der siden november 2007 forener og forvalter alle kulturinstitutioner, der deltager i projektet.

3.1.5

EØSU anbefaler at oprette et »observatorium for anvendelsesmåder«, der skal undersøge de forskellige muligheder og anvendelsesområder. Et europæisk digitalt bibliotek har både interesse på grund af det righoldige indhold og spredningen af en ny praksis for intellektuel udveksling og indgangen til forskningstemaer. Udvalget ønsker at deltage i det arbejde, der udføres i EDLnettes arbejdsgruppe om brugere.

3.2.1

I overensstemmelse med ministererklæringen fra Riga fra juni 2006 om de nye teknologier i et inkluderende samfund bør et europæisk digitalt bibliotek ikke øge forskellene i anvendelsen af internettet mellem normal anvendelse og ældre personers, handicappedes eller sårbare gruppers anvendelse. I nylige sonderende udtalelser fastsætter udvalget de aktioner, der kan sikre dem e-adgang, bl.a. gennem Den Europæiske Socialfond.

3.2.2

Digitalisering og online-adgang til dokumenter fra biblioteker, arkiver og museer over hele Europa er uforlignelige instrumenter til integration af handicappede. En indviklet udformning, et uhensigtsmæssigt format eller beskyttelsesforanstaltninger kan imidlertid forhindre en sådan adgang.

3.2.3

I direktivet fra 2001 fastsættes det udtrykkeligt, at der kan indrømmes undtagelser fra ophavsretsprincippet, når det gælder handicappede (synshæmmede eller blinde, personer med bevægelseshandicap eller psykisk handicappede).

3.2.4

For at give adgang til kulturarven er det vigtigt, at internetportalen til det kommende europæiske digitale bibliotek og de dermed forbundne nationale portaler fra begyndelsen udformes på en sådan måde, at handicappede via særlige tekniske anordninger kan få adgang hertil.

3.2.5

Teknologiske beskyttelsesforanstaltninger mod piratkopiering kan ofte håndteres af erfarne brugere, mens almindelige brugere kun i begrænset omfang har mulighed herfor. I den forbindelse anbefaler EØSU, at der ved udformningen af teknologiske beskyttelsesforanstaltninger fra begyndelsen tages højde for tilgængelighed og interoperabilitet for at sikre, at de læseredskaber, handicappede anvender, som f.eks. talesyntetisatorer, kan læse den digitaliserede tekst.

3.3.1

I efteråret 2008 åbner portalen med to millioner værker, fotografier og kort, der ikke er omfattet af rettigheder, og som offentligheden kan få gratis online-adgang til og downloade. Dette er, navnlig hvad angår sjældne, værdifulde eller udgåede dokumenter, et uerstatteligt bidrag. Adgangen må dog på længere sigt ikke kun begrænse sig til et sådant kulturarvudbud, der ikke har nyhedens interesse.

3.3.2

Formålet med et europæisk digitalt bibliotek har ligeledes fra begyndelsen været at stille nutidige eller nyere dokumenter, der endnu er omfattet af ophavsrettigheder, til rådighed for brugerne på den samme portal som dokumenter, der ikke er omfattet af rettigheder og ophavsret.

3.3.3

Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe på højt niveau, der skal finde måder, hvorpå der kan gives adgang til nyere værker. Dette udvalg, der består af repræsentanter for forlag, nationale biblioteker, den audiovisuelle sektor og arkiver, og som skal søge at fylde »det sorte hul, som det 20. og 21. århundrede udgør« (18) som følge af værker, der er omfattet af rettigheder, fremsatte i april 2007 en række forslag, der skal fremme adgangen til forældreløse og udgåede værker samt lette den digitale bevaring.

3.3.4

Hvis målet om en omfattende digitalisering til gavn for den brede offentlighed skal opfyldes, er det nødvendigt at finde en ny økonomisk model, der sikrer en ligelig fordeling mellem forfattere, forlæggere og distributører. Internetbrugere har ret til at forvente den tjenesteydelse, at de kan få adgang til et betalingsudbud, som er rimeligt i pris. Udvalget opfordrer de økonomiske aktører i bogkæden til at konkretisere søgningen efter forhandlede løsninger (19). I forhold til forbrugerne er forlag, forfattere og boghandlere under hensyntagen til de forskellige aktørers stilling ansvarlige for at fremsætte et fordelagtigt tilbud for at fremme dette nye marked og forebygge risikoen for piratkopiering og forfalskning.

3.3.5

De anbefaler — hvad angår beskyttede værker og med rettighedshavernes samtykke — at brugerne får mulighed for at få adgang til korte uddrag via portalen eller specialiserede websteder samt mulighed for virtuelt at bladre i værket. For at få adgang til samtlige dokumenter, der er omfattet af rettigheder, vil internetbrugeren endvidere blive omdirigeret til private operatører, herunder netværk af traditionelle boghandler, hvor han vil blive præsenteret for flere muligheder mod betaling af en rimelig pris og accept af, at rettighedshaverne godtgøres. Ekspertgruppen opfordrer rettighedshaverne til at bakke op om disse nye indfaldsvinkler.

3.3.6

For at fremme dette betalingsudbud til en rimelig pris er det vigtigt, at medlemsstaterne også er villige til at udvide de lavere momssatser på bøger og andre publikationer til publikationer i elektronisk form.

3.3.7

Med henblik på at fremme mere åbne licenser til berigelse af nutidigt tilgængeligt indhold anbefalede udvalget for nylig i en udtalelse (20) på fællesskabsniveau at yde ophavsmænd/skabere, der vælger begrænset licens, en passende beskyttelse. Samtidig med at de giver gratis adgang til deres værker, skal de også være omfattet af garantier vedrørende deres ideelle rettigheder og være beskyttet mod kommercielt misbrug.

3.3.8

EØSU anbefaler Kommissionen at tage initiativ til at udvikle nye licenser, der kan adskille de rettigheder, der gælder for udgivelser i elektronisk form, fra de rettigheder, der gælder udgivelser i papirform.

3.3.9

Kommissionen foretog i 2007 en grundig komparativ undersøgelse (21) af nationale rettigheder, navnlig i forbindelse med gennemførelsen af direktivet om ophavsret og beslægtede rettigheder (22). EØSU vil lægge stor vægt på konklusionerne i denne rapport med henblik på at forbedre harmoniseringen på europæisk niveau.

3.4.1

Her i begyndelsen af det 21. århundrede består det største aktiv for det europæiske projekt som følge af den voldsomme strøm af oplysninger, ikke-eksplicitte kildeangivelser og den ringe autentificering på internettet, i at udvælge indhold, der kan sikre objektivitet og mangfoldighed, og i at organisere og klassificere viden samt standardisere formater for at sikre større overskuelighed i denne vrimmel. Følsomheden, kvaliteten og relevansen af svarene på brugernes spørgsmål og deres søgning afhænger af udviklingen af søgemaskiner og en bedre koordination af digitaliseret viden på EU-niveau.

3.4.2

For at få adgang til organiserede samlinger understreger EØSU det hensigtsmæssige i at teste den prototype, der blev lanceret i marts 2007 i samarbejde mellem franske, ungarske og portugisiske institutioner. Denne af eksperter godkendte europæiske model udgør grundlaget for en europæisk digitaliseringssamling, der bidrager til den næste etape af det europæiske digitale bibliotek. Prototypen er desuden et system, der er åbent for alle søgemaskiner. Den skal kunne lette søgningen ved hjælp af standardspørgemodeller, når det drejer sig om at formulere og indsnævre brugerens søgning.

3.5.1

EØSU lægger vægt på den helt nye tilgang med et flersproget bibliotek (23) på internettet, eftersom der er tale om er et grundlæggende redskab til bevaring og udnyttelse af den kulturelle mangfoldighed. Eftersom Europa har en enestående rig kulturarv og en omfattende produktion af indhold, bør det indtage en central plads i digitaliseringen af viden på verdensplan i overensstemmelse med UNESCO-konventionen om kulturel mangfoldighed. På grund af de europæiske sprogs udbredelse i verden vil adgangen være til gavn for såvel europæere som ikke-europæere, der ønsker at få adgang til den globale arv og de kilder til deres egen kultur, som findes i Europa.

3.5.2

EØSU anbefaler i udviklingsfasen af et europæisk digitalt bibliotek efter 2010, at alle medlemsstater stiller et stort udvalg af litterære værker til rådighed på forskellige sprog for dermed at bidrage til udbredelsen af en europæisk kulturel identitet og fremme mangfoldigheden.

4.1

For at sikre lokal adgang i et verdensomspændende system fremsætter EØSU en række henstillinger til styrkelse af folkebibliotekernes rolle. Formidlingen af kulturgoder har fået en global og multimodal dimension, som kan være virkningsfuld, hvis offentligheden råder over udstyr, der gør det muligt at få adgang til dette store udbud. Folkebiblioteker, som er kulturfaciliteter i lokalområdet, er stadig et instrument, der sikrer lige adgang for de fleste. Af hensyn til den sociale integration skal udlånsbiblioteker fortsat spille en rolle, når det drejer sig om at stille elektronisk indhold til rådighed.

4.2

I kæden fra forfatteren over boghandlen til læseren har udlåns- og multimediebiblioteker bevist deres værd, når det drejer sig om at formidle organiseret viden og fremme adgang for alle til kulturproduktioner. Disse lokale faciliteter bør også fortsat sikre disse opgaver i henseende til elektronisk indhold. Der bør således gøres en indsats for at fremme særlige kontrakter eller licenser, som uden at skabe uligevægt tilgodeser sådanne institutioner og udførelsen af deres formidlingsopgave (24).

4.3

Det er vigtigt, at de nationale kulturinstitutioners digitalisering af det offentlige område planlægges i samråd med nærbiblioteker og arkivcentre. Brugerne af udlånsbiblioteker udgør et publikum, som ikke er specialister, og deres forventninger bør tages i betragtning ved udvælgelsen af indhold, der ikke er omfattet af rettigheder, under hensyntagen til den offentlige mangfoldighed.

4.4.1

Udlånsbiblioteker køber fysisk materiale (bøger, compactdiske, musikstykker, sprogmetoder osv.) og stiller det gratis til rådighed for brugerne eller mod et mindre beløb for en begrænset periode, hvorved de sørger for, at det økonomiske aspekt ikke udgør en systematisk hindring for adgangen til dette fysiske materiale. En ny økonomisk model for immaterielt indhold bør opfylde forventningerne hos brugerne af biblioteker og multimediebiblioteker og tilpasses deres funktionsmåde. Udlånsbiblioteker er endvidere store købere af aktuelt indhold og har et godt greb på aktuel information samt kulturelle og tekniske produkter. De bør deltage i fastlæggelsen af denne nye økonomiske model.

4.4.2

Den almindelige udbredelse af elektronisk indhold, navnlig digitalt indhold, må dog ikke forhindre udlånsbibliotekerne i fremover at varetage deres oplysende funktion. Der skal derfor i de økonomiske og tekniske modeller for udbredelse af digitalt indhold tages højde for udlånsbibliotekernes rolle og opgaver, og disse modeller skal gøre det muligt for bibliotekerne fortsat at varetage disse funktioner, både inden for rammerne af deres lukkede systemer (intranet) og et udlånsudbud, der er forbeholdt regelmæssige brugere

4.5.1

Udlånsbibliotekerne skal ligesom det er tilfældet med fysiske samlinger kunne tilbyde brugerne lokal adgang til elektronisk indhold inden for rammerne af lukkede systemer (intranet), dvs. computerarbejdspladser, udskriftsmuligheder, software, hurtige internetforbindelser, information, assistance og formidling. I bibliotekspersonalets grundlæggende og videregående uddannelse samt i tilrettelæggelsen af dets arbejde skal der fremover tages højde for elektronisk indhold.

4.6.1

Uden oplæring og information har den brede offentlighed tendens til alt for ofte at opfatte pc'en, der findes i stadig flere hjem, som en multimedieterminal til fritidsaktiviteter, og ser således bort fra de kulturelle, undervisningsmæssige, pædagogiske og oplysende ressourcer, der er tilgængelige på internettet. På samme måde som udlånsbibliotekerne sikrer en aktiv formidling af bøger og læsestof til borgere i alle aldre gennem forskellige begivenheder, skal de stå for formidlingen og afholdelsen af begivenheder i henseende til elektronisk indhold.