Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CA0120

    Sag C-120/21: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 22. september 2022 — LB mod TO (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed – tilrettelæggelse af arbejdstiden – artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – direktiv 2003/88/EF – artikel 7 – ret til årlig betalt ferie – finansiel godtgørelse for ferie, der ikke er afholdt ved arbejdsforholdets ophør – forældelsesfrist på tre år – begyndelsestidspunkt – tilstrækkelige oplysninger til arbejdstageren)

    EUT C 424 af 7.11.2022, p. 9–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    7.11.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 424/9


    Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 22. september 2022 — LB mod TO (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesarbeitsgericht — Tyskland)

    (Sag C-120/21) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed - tilrettelæggelse af arbejdstiden - artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - direktiv 2003/88/EF - artikel 7 - ret til årlig betalt ferie - finansiel godtgørelse for ferie, der ikke er afholdt ved arbejdsforholdets ophør - forældelsesfrist på tre år - begyndelsestidspunkt - tilstrækkelige oplysninger til arbejdstageren)

    (2022/C 424/09)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Bundesarbeitsgericht

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: LB

    Sagsøgt: TO

    Konklusion

    Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden og artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder skal fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning, hvorefter retten til årlig betalt ferie, som en arbejdstager har optjent for en referenceperiode, er underlagt en forældelsesfrist på tre år, der begynder at løbe ved udgangen af det år, hvor denne ret er fastlagt, når arbejdsgiveren ikke har sørget for, at arbejdstageren faktisk har været i stand til at udøve denne ret.


    (1)  EUT C 182 af 10.5.2021.


    Top