Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018TA0280

Sag T-280/18: Rettens dom af 6. juli 2022 — ABLV Bank mod SRB (Den Økonomiske og Monetære Union – bankunion – den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) – afviklingsprocedure, som finder anvendelse, hvis en enhed er nødlidende eller er forventeligt nødlidende – Afviklingsinstansens afgørelse om ikke at vedtage nogen afviklingsordning – annullationssøgsmål – bebyrdende retsakt – søgsmålsinteresse – søgsmålskompetence – delvis antagelse til realitetsbehandling – artikel 18 i forordning (EU) nr. 806/2014 – den udstedende myndigheds kompetence – retten til at blive hørt – begrundelsespligt – proportionalitet – ligebehandling)

EUT C 340 af 5.9.2022, p. 27–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

5.9.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 340/27


Rettens dom af 6. juli 2022 — ABLV Bank mod SRB

(Sag T-280/18) (1)

(Den Økonomiske og Monetære Union - bankunion - den fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter og visse investeringsselskaber (SRM) - afviklingsprocedure, som finder anvendelse, hvis en enhed er nødlidende eller er forventeligt nødlidende - Afviklingsinstansens afgørelse om ikke at vedtage nogen afviklingsordning - annullationssøgsmål - bebyrdende retsakt - søgsmålsinteresse - søgsmålskompetence - delvis antagelse til realitetsbehandling - artikel 18 i forordning (EU) nr. 806/2014 - den udstedende myndigheds kompetence - retten til at blive hørt - begrundelsespligt - proportionalitet - ligebehandling)

(2022/C 340/34)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: ABLV Bank AS (Riga, Letland) (ved advokat O. Behrends)

Sagsøgt: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) (ved J. De Carpentier, E. Muratori og H. Ehlers, som befuldmægtigede, bistået af advokat J. Rivas Andrés og solicitor B. Heenan)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Den Europæiske Centralbank (ECB) (ved R. Ugena, A. Witte og A. Lefterov)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgeren, ABLV Bank AS, nedlagt påstand om annullation af afgørelser truffet den 23. februar 2018 af Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) om ikke at vedtage afviklingsordninger for kreditinstitutterne ABLV Bank AS og ABLV Bank Luxembourg SA i henhold til artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT 2014, L 225, s. 1).

Konklusion

1)

Den Fælles Afviklingsinstans (SRB) frifindes.

2)

ABLV Bank AS bærer sine egne omkostninger og betaler de af Afviklingsinstansen afholdte omkostninger.

3)

Den Europæiske Centralbank (ECB) bærer sine egne omkostninger.


(1)  EUT C 259 af 23.7.2018.


Top