This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62018CA0055
Case C-55/18: Judgment of the Court (Grand Chamber) of 14 May 2019 (request for a preliminary ruling from the Audiencia Nacional — Spain) — Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO) v Deutsche Bank SAE (Reference for a preliminary ruling — Social policy — Protection of the safety and health of workers — Organisation of working time — Article 31(2) of the Charter of Fundamental Rights of the European Union — Directive 2003/88/EC — Articles 3 and 5 — Daily and weekly rest — Article 6 — Maximum weekly working time — Directive 89/391/EEC — Safety and health of workers at work — Requirement to set up a system enabling the duration of time worked each day by each worker to be measured)
Sag C-55/18: Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. maj 2019 — Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO) mod Deutsche Bank SAE (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Nacional — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed — tilrettelæggelse af arbejdstiden — artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — direktiv 2003/88/EF — artikel 3 og 5 — daglig og ugentlig hviletid — artikel 6 — maksimal ugentlig arbejdstid — direktiv 89/391/EØF — arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet — forpligtelse til at oprette et system til måling af længden af hver enkelt arbejdstagers arbejdstid)
Sag C-55/18: Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. maj 2019 — Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO) mod Deutsche Bank SAE (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Nacional — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — socialpolitik — beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed — tilrettelæggelse af arbejdstiden — artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — direktiv 2003/88/EF — artikel 3 og 5 — daglig og ugentlig hviletid — artikel 6 — maksimal ugentlig arbejdstid — direktiv 89/391/EØF — arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet — forpligtelse til at oprette et system til måling af længden af hver enkelt arbejdstagers arbejdstid)
EUT C 255 af 29.7.2019, p. 9–10
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
29.7.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 255/9 |
Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. maj 2019 — Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO) mod Deutsche Bank SAE (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Audiencia Nacional — Spanien)
(Sag C-55/18) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed - tilrettelæggelse af arbejdstiden - artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - direktiv 2003/88/EF - artikel 3 og 5 - daglig og ugentlig hviletid - artikel 6 - maksimal ugentlig arbejdstid - direktiv 89/391/EØF - arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet - forpligtelse til at oprette et system til måling af længden af hver enkelt arbejdstagers arbejdstid)
(2019/C 255/11)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Audiencia Nacional
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Federación de Servicios de Comisiones Obreras (CCOO)
Sagsøgt: Deutsche Bank SAE
Procesdeltagere: Federación Estatal de Servicios de la Unión General de Trabajadores (FES-UGT), Confederación General del Trabajo (CGT), Confederación Solidaridad de Trabajadores Vascos (ELA) og Confederación Intersindical Galega (CIG)
Konklusion
Artikel 3, 5 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, sammenholdt med såvel artikel 31, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som artikel 4, stk. 1, artikel 11, stk. 3, og artikel 16, stk. 3, i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der ifølge den fortolkning, der er anlagt heraf i national retspraksis, ikke pålægger arbejdsgiverne en forpligtelse til at oprette et system til måling af længden af hver enkelt arbejdstagers arbejdstid.