This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62017TN0819
Case T-819/17: Action brought on 18 December 2017 — Sierra v EUIPO
Sag T-819/17: Sag anlagt den 18. december 2017 — Sierra mod EUIPO
Sag T-819/17: Sag anlagt den 18. december 2017 — Sierra mod EUIPO
EUT C 72 af 26.2.2018, pp. 39–40
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
26.2.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 72/39 |
Sag anlagt den 18. december 2017 — Sierra mod EUIPO
(Sag T-819/17)
(2018/C 072/50)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Mercedes Sierra (Alicante, Spanien) (ved advokat E. Fontes Vila)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Sagsøgerens påstande
Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at Retten tilpligter sagsøgte at fjerne enhver kritik vedrørende klagerens kommunikationsstil fra klagerens bedømmelsesrapport for 2016, idet den er urigtig og misvisende og strider mod personers grundlæggende ret til frit at udtrykke deres ideer og holdninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Nærværende søgsmål er rettet mod EPSO’s afgørelse vedtaget i forbindelse med den årlige procedure for bedømmelse af udførelsen af klagerens arbejde i 2016.
Sagsøgeren har konkret nedlagt påstand om, at nærmere bestemte vurderinger fjernes fra bedømmelsesrapporten.
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført sin ret til at udtrykke sig frit inden for myndigheden uden frygt for repressalier.
Sagsøgeren er af den opfattelse, at hendes ytringsfrihed er blevet krænket, og finder, at begrundelsen for afgørelsen om ikke at forfremme hende på en måde, som ville være passende i forhold til vurderingen af hendes arbejdsindsats, kvaliteten og udførelsen af arbejdet, placerer hende i en forsvarsløs position.