—

Ordene »tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen«, der fremgår af denne artikels stk. 1 og 3, omfatter ikke den situation, hvor de kompetente myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til at opfylde de funktioner, der er fastsat i dette direktiv, vedtager en foranstaltning som den i hovedsagen omhandlede, der består i at forbyde en person hos et tilsynsbelagt selskab at udøve et hverv som medlem af ledelsen eller ethvert andet hverv, hvis udførelse er underlagt opnåelsen af en tilladelse, med pålæg om at træde tilbage fra alle sådanne hverv snarest muligt med den begrundelse, at denne person ikke længere opfylder betingelserne for at være i besiddelse af det gode faglige omdømme, der er fastsat i de nævnte direktivs artikel 9, som er en del af de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder skal træffe ved udøvelsen af de kompetencer, som de har i medfør af bestemmelserne i samme direktivs afsnit II. Nævnte bestemmelse, der fastsætter, at tavshedspligt undtagelsesvis kan fraviges i sådanne situationer, omfatter nemlig udveksling eller brug af fortrolige oplysninger med henblik på retsforfølgning og sanktioner udført eller pålagt i overensstemmelse med den nationale straffelovgivning.

—

Den tavshedspligt, der er fastsat i artikel 54, stk. 1, sammenholdt med artikel 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal sikres og gennemføres på en måde, hvormed den kan forliges med overholdelsen af retten til forsvar. Når en kompetent myndighed påberåber sig tavshedspligt for at give afslag på at fremsende oplysninger, som den har i sin besiddelse, der ikke fremgår af sagsakterne vedrørende den person, der er genstand for en bebyrdende retsakt, tilkommer det således den kompetente nationale ret at efterprøve, om disse oplysninger har en objektiv forbindelse til de klagepunkter, der foreholdes denne, og i bekræftende fald at foretage en afvejning af interessen for den pågældende person i at råde over de oplysninger, der er nødvendige for at være i stand til at udøve retten til forsvar fuldt ud, og de interesser, der er knyttet til opretholdelsen af fortroligheden af de oplysninger, der er omfattet af tavshedspligten, inden den træffer afgørelse om, hvorvidt hver af de ønskede oplysninger skal fremsendes.