1)

Artikel 49 TEUF og 54 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en afgift, som pålægges store detailhandelscentre, som den, der er omhandlet i hovedsagen.

2)

En afgift som den i hovedsagen omhandlede, der pålægges store detailhandelscentre hovedsageligt i forhold til deres salgsareal, idet den fritager virksomheder med et salgsareal på under 2500 m2 fra afgift, udgør ikke statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF. En sådan afgift udgør heller ikke statsstøtte som omhandlet i denne bestemmelse, for så vidt som den fritager virksomheder, som udelukkende beskæftiger sig med havearbejde, salg af køretøjer, byggematerialer, maskiner og industrimaterialer, fra afgift, og idet den nedsætter afgiftsgrundlaget med 60 % for detailhandelscentre, der hovedsageligt beskæftiger sig med salg af møbler, VVS-artikler, døre og vinduer, samt for byggemarkeder, idet de ikke medfører lige så store skader på miljøet og den fysiske planlægning som de øvrige, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.

En sådan afgift udgør imidlertid statsstøtte i henhold til denne bestemmelse, for så vidt som den fritager store kollektive detailhandelscentre med et salgsareal på eller over tærsklen på 2500 m2 fra afgift.

3)

Under omstændigheder som de af den forelæggende ret beskrevne kan statsstøtte som følge af en afgiftsordning som den i hovedsagen omhandlede ikke udgøre eksisterende støtte som omhandlet i artikel 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93, hvis ordlyd er gengivet i artikel 1, litra b), i Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.