4.2.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/36

—

Kommissionens afgørelse af 20.9.2011 om foranstaltning nr. C 35/2010 (ex N 302/2010) som Danmark agter at gennemføre i form af afgifter på onlinespil i den danske lov om afgifter på spil annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at udrede omkostningerne ved denne sags førelse ved Retten.

1)

Første anbringende om, at Kommissionen fejlagtigt har godkendt støtten på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF, da:

Sagsøger henviser desuden til, at undtagelsen i artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF skal fortolkes snævert, og at bestemmelsen ikke åbner mulighed for at yde statsstøtte under påberåbelse af statsfinansielle hensyn.

2)

Andet anbringende om, at Kommissionen har godkendt støtten i strid med Domstolens praksis vedrørende driftsstøtte. Sagsøger gør gældende, at den omhandlede støtte, der ydes som en permanent støtte i form af en afgiftsnedsættelse, udgør driftsstøtte, der ifølge fast retspraksis ikke kan godkendes i tilfælde som dette.

3)

Tredje anbringende om, at Kommissionen har krænket proportionalitetsprincippet, da formålene bag den danske lovgivning kan opnås, uden at der ydes statsstøtte.

4)

Fjerde anbringende om, at Kommissionen har foretaget et åbenbart fejlskøn, idet Kommissionen fejlagtigt er af den opfattelse, at støtten er nødvendig for at tiltrække onlinespiludbydere til at søge dansk licens.

5)

Femte anbringende om, at Kommissionen har begået magtfordrejning ved at henvise til en traktatbestemmelse, der giver hjemmel til at godkende støtte, der skal tjene til at fremme udviklingen af en erhvervsgren, hvorimod det fremgår af afgørelsen, at den reelle begrundelse for godkendelsen af støtten er ønsket om at tiltrække et passende antal ansøgere om dansk licens til onlinespil. Sagsøger gør desuden gældende, at der er tale om magtfordrejning, når Kommissionen som begrundelse for godkendelsen henviser til en målsætning om liberalisering og fremme af udviklingen af en erhvervsgren, mens den danske stat selv henviser til, at afgiftsordningens overordnede formål er at opnå det størst mulige afgiftsprovenu.

6)

Sjette anbringende om, at Kommissionen ikke har overholdt kravet om tilstrækkelig begrundelse, da begrundelsen: