Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011TN0600

Sag T-600/11: Sag anlagt den 25. november 2011 — Schuhhaus Dielmann mod KHIM — Carrera (Carrera panamericana)

EUT C 32 af 4.2.2012, p. 30–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

4.2.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 32/30


Sag anlagt den 25. november 2011 — Schuhhaus Dielmann mod KHIM — Carrera (Carrera panamericana)

(Sag T-600/11)

2012/C 32/62

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Schuhhaus Dielmann GmbH & Co. KG (Darmstadt, Tyskland) (ved advokat W. Göpfert)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Carrera SpA (Caldiero, Italien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 15. september 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1989-2010-1) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Schuhhaus Dielmann GmbH & Co. KG

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »Carrera panamericana« for varer i klasse 18 og 25

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Carrera SpA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Et figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »CARRERA« for varer i klasse 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen delvist taget til følge.

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009, da der ikke er risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker.


Top