Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011TN0284

    Sag T-284/11: Sag anlagt den 7. juni 2011 — Metropolis Inmobiliarias y Restauraciones mod KHIM — MIP Metro (METROINVEST)

    EUT C 232 af 6.8.2011, p. 35–35 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    6.8.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 232/35


    Sag anlagt den 7. juni 2011 — Metropolis Inmobiliarias y Restauraciones mod KHIM — MIP Metro (METROINVEST)

    (Sag T-284/11)

    (2011/C 232/61)

    Stævningen er affattet på engelsk

    Parter

    Sagsøger: Metropolis Inmobiliarias y Restauraciones, SL (Barcelona, Spanien) (ved advokat J.Carbonell Callicó)

    Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

    Den anden part i sagen for appelkammeret: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG (Düsseldorf, Tyskland)

    Sagsøgerens påstande

    Afgørelse truffet den 17. marts 2011 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 954/2010-1) ændres og EF-varemærkeansøgning om ordmærket »METROINVEST« imødekommes.

    Subsidiært, og kun for så vidt som den første påstand forkastes, annulleres afgørelse truffet den 17. marts 2001 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 954/2010-1).

    Harmoniseringskontoret og MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Ansøger om EF-varemærket: Metropolis Inmobiliarias y Restauraciones, SL

    Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket »METROINVEST« for tjenesteydelser i klasse 36 — EF-varemærke nr. 7112113

    Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: MIP Metro Group Intellectual Property GmbH & Co. KG

    Det påberåbte varemærke eller tegn: Tysk varemærkeregistrering nr. 30348717 af figurmærket »METRO« i blåt og gult for en række varer og tjenesteydelser i klasse 1-45; EF varemærkeansøgning nr. 779116 af figurmærket »METRO« i gult for en række varer og tjenesteydelser i klasse 1-42

    Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen taget til følge

    Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

    Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 6 og 14 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder vedrørende en retfærdig rettergang og forbuddet mod forskelsbehandling og det generelle fællesskabsretlige ligebehandlingsprincip. Appelkammerets tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet der ikke forelå risiko for forveksling mellem de omtvistede varemærker.


    Top