EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CA0462

Sag C-462/09: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juni 2011 — Stichting de Thuiskopie mod Opus Supplies Deutschland GmbH, Mijndert van der Lee og Hananja van der Lee (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Tilnærmelse af lovgivningerne — ophavsret og beslægtede rettigheder — direktiv 2001/29/EF — retten til reproduktion — undtagelser og indskrænkninger — undtagelsen for så vidt angår kopiering til privat brug — artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 5, stk. 5 — rimelig kompensation — skyldner for afgiften til finansiering af den rimelige kompensation — distancekøb mellem to personer, der er hjemmehørende i forskellige medlemsstater)

EUT C 232 af 6.8.2011, p. 7–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.8.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/7


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 16. juni 2011 — Stichting de Thuiskopie mod Opus Supplies Deutschland GmbH, Mijndert van der Lee og Hananja van der Lee (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-462/09) (1)

(Tilnærmelse af lovgivningerne - ophavsret og beslægtede rettigheder - direktiv 2001/29/EF - retten til reproduktion - undtagelser og indskrænkninger - undtagelsen for så vidt angår kopiering til privat brug - artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 5, stk. 5 - rimelig kompensation - skyldner for afgiften til finansiering af den rimelige kompensation - distancekøb mellem to personer, der er hjemmehørende i forskellige medlemsstater)

(2011/C 232/10)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Stichting de Thuiskopie

Sagsøgte: Opus Supplies Deutschland GmbH, Mijndert van der Lee og Hananja van der Lee

Sagens genstand

Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — fortolkning af art. 5, stk. 2, litra b), og art. 5, stk. 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167, s. 10) — reproduktionsret — rimelig kompensation — distancekøb mellem to personer, der er hjemmehørende i forskellige medlemsstater — lovgivning der ikke gør det muligt at opkræve en kompensation

Konklusion

1)

Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, nærmere bestemt artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 5, stk. 5, skal fortolkes således, at en slutbruger, der foretager privatkopiering af et beskyttet værk, i princippet skal anses for at være skyldner for den i artikel 5, stk. 2, litra b), omhandlede rimelige kompensation. Det står dog medlemsstaterne frit for at indføre en afgift for privatkopiering for de personer, som giver slutbrugeren adgang til udstyr, apparater eller reproduktionsmedier, eftersom disse personer kan lade størrelsen af denne afgift indgå i den pris for adgang til nævnte udstyr, som slutbrugen betaler.

2)

Direktiv 2001/29, nærmere bestemt artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 5, stk. 5, skal fortolkes således, at det påhviler en medlemsstat, som har indført en ordning for afgifter for privatkopiering, der betales af fabrikanten eller importøren af medier til reproduktion af beskyttede værker, og på hvis område den skade, som ophavsmændene har lidt som følge af de i denne medlemsstat bosiddende køberes private brug af deres værker, sker, at sikre, at disse ophavsmænd faktisk modtager den rimelige kompensation, som skal udgøre erstatningen for denne skade. Den omstændighed alene, at den erhvervsdrivende sælger af udstyr, apparater eller reproduktionsmedier er hjemmehørende i en anden medlemsstat end den, som køberne er bosiddende i, har ingen betydning for denne resultatforpligtelse. Såfremt det ikke er muligt at sikre, at den rimelige kompensation kan opkræves hos køberne, påhviler det den nationale ret at fortolke den nationale lovgivning således, at denne kompensation kan opkræves hos en skyldner, som handler i egenskab af erhvervsdrivende.


(1)  EUT C 24 af 30.1.2010.


Top