Appel iværksat den 3. december 2008 af Kahla/Thüringen Porzellan GmbH til prøvelse af dom afsagt den 24. september 2008 af Retten i Første Instans (Femte Udvidede Afdeling) i sag T-20/03, Kahla/Thüringen Porzellan GmbH, støttet af Freistaat Thüringen og af Forbundsrepublikken Tyskland mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-537/08 P)

(2009/C 44/56)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Kahla/Thüringen Porzellan GmbH (ved Rechtsanwalt M. Schütte, Rechtsanwältin S. Zühlke og Rechtsanwalt P. Werner)

De andre parter i appelsagen: Freistaat Thüringen, Forbundsrepublikken Tyskland og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat i anledning af dommen afsagt af Retten i Første Instans, hvorved Kommissionen blev frifundet i den sag, som appellanten havde anlagt til prøvelse af Kommissionens beslutning 2003/643/EF af 13. maj 2003 om Tysklands statsstøtte til fordel for Kahla Porzellan GmbH og Kahla/Thüringen Porzellan GmbH, for så vidt som den vedrører de finansielle foranstaltninger til fordel for Kahla/Thüringen Porzellan GmbH.

Appellanten har til støtte for appellen gjort to hovedanbringender og et subsidiært anbringende gældende. Det er appellantens opfattelse, at dommen er afsagt i sammenhæng med en tilsidesættelse af fællesskabsretten, fordi dommen beror på en fejlagtig anvendelse af de grundlæggende principper om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning. Skulle Domstolen ikke tilslutte sig appellantens argumentation, udgør i hvert fald visse konstateringer i dommen en tilsidesættelse af artikel 87, stk. 1, EF.

Hvad angår det første anbringende, tilsidesætter Rettens dom princippet om retssikkerhed ved at bestemme, at det af Kommissionen godkendte program til fordel for investeringer foretaget af små og mellemstore virksomheder (SMV) fra starten indeholdt et forbehold for kriseramte virksomhed virksomheder, og at den af Kommissionen godkendte ordning i § 249h i Arbeitsförderungsgesetz (AFG) fra starten udelukkede private virksomheder fra sit anvendelsesområde.

Hvad angår det andet anbringende, har Retten tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet den udtaler, at manglen på udtrykkelige begrænsninger i Kommissionens beslutninger, som offentliggjort i Tidende eller på anden måde offentliggjort, om godkendelse af programmet til fordel for investeringer i SMV'er, eller om, at AFG's § 249h ikke har karakter af støtteordning, ikke kan give appellanten anledning til at nære en berettiget forventning om lovligheden af foranstaltningerne, og at det således kan kræves, at appellanten holder sig orienteret om lovligheden af støtten i videre omfang end ved at undersøge offentliggjorte dokumenter.

Endelig hvad angår det tredje subsidiære anbringende, har Retten tilsidesat artikel 87 EF, derved at den — uden at foretage en bedømmelse af den af appellanten faktisk opnåede besparelse — fastslog, at appellanten igennem de omhandlede foranstaltninger har opnået en fordel i støttemæssig henseende svarende til de tildelte tilskud.

(1)  EUT L 227, s. 12.