EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CN0526

Sag C-526/08: Sag anlagt den 2. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

EUT C 44 af 21.2.2009, p. 31–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 44/31


Sag anlagt den 2. december 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg

(Sag C-526/08)

(2009/C 44/51)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved S. Pardo Quintillán og N. von Lingen, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Storhertugdømmet Luxembourg

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Storhertugdømmet Luxembourg har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (1), idet det ikke har truffet de lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, der er nødvendige for fuldstændigt og korrekt at efterkomme direktivets artikel 4 og 5, sammenholdt med bilag II, A, punkt 1, og bilag III, punkt 1, nr. 1, bilag II, A, punkt 5, og bilag III, punkt 1, nr. 2, bilag II, A, punkt 2, og bilag II, A, punkt 6.

Storhertugdømmet Luxembourg tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har anført fire anbringender til støtte for søgsmålet.

Med det første anbringende har Kommissionen foreholdt sagsøgte, at det ikke har overholdt de ved direktivet fastsatte fremgangsmåder og perioder for tilførsel til jorden. Selv om forbuddet mod tilførsel til jorden i visse perioder gælder såvel organisk gødning som kunstgødning, omhandler den luxembourgske lovgivning nemlig kun organisk gødning. Desuden skulle forbuddet mod i visse perioder at tilføre gødning til jorden omfatte alle landbrugsområder, herunder enge, som er udeladt ved de nationale gennemførelsesbestemmelser. Sagsøgeren har ligeledes anført, at den nationale lovgivning i højere grad burde præcisere, i hvilke tilfælde der kan dispenseres fra forbuddet mod tilførsel til jorden, da muligheden herfor ikke er fastsat i direktivet.

Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at den nationale lovgivning ikke stiller minimumskrav til kapaciteten for opbevaring af gylle i alle typer anlæg, men kun omhandler nye anlæg eller anlæg, der skal moderniseres. En sådan gennemførelse er ikke i overensstemmelse med direktivet, for så vidt som bestående anlæg også udgør en risiko for forurening. Den nationale lovgivning burde derfor stille minimumskrav til opbevaringskapaciteten vedrørende alle anlæg.

Med det tredje anbringende har Kommissionen hævdet, at den nationale lovgivning i forbindelse med forbuddet mod tilførsel af gødning på stejle skråninger burde omfatte al gødning, og ikke kun den organiske.

Med det fjerde anbringende bebrejdes sagsøgte ikke at have truffet tilstrækkelige foranstaltninger vedrørende spredningsmetoder, navnlig for at sikre en ensartet og effektiv spredning af gødning.


(1)  EFT L 375, s. 1.


Top