This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32015R1800
Commission Implementing Regulation (EU) 2015/1800 of 6 October 2015 concerning the classification of certain goods in the Combined Nomenclature
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1800 af 6. oktober 2015 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1800 af 6. oktober 2015 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
EUT L 263 af 8.10.2015, pp. 16–18
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
8.10.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 263/16 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1800
af 6. oktober 2015
om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen (1) og den fælles toldtarif, særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
|
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
|
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under den KN-kode, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
|
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (2). Denne periode bør fastsættes til tre måneder. |
|
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under den KN-kode, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. oktober 2015.
På Kommissionens vegne
For formanden
Heinz ZOUREK
Generaldirektør for beskatning og toldunion
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).
BILAG
|
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
||||||||||||||||||||||
|
(1) |
(2) |
(3) |
||||||||||||||||||||||
|
Et bærbart elektronisk apparat, der måler 7 × 60 × 110 mm og vejer 100 g og består af følgende hovedkomponenter i ét plasthus:
Det har følgende grænseflader:
Apparatet gør det bl.a. muligt for brugeren at slutte sig til internettet, at downloade, bruge og ændre softwareapplikationer, at modtage og sende e-mail, spille spil og at downloade, optage og gengive musik, video og billeder. |
8471 30 00 |
Tarifering i henhold til almindelig bestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XVI, bestemmelse 5(A) til kapitel 84 og teksten til KN-kode 8471 og 8471 30 00 . Apparatet er udformet til at udføre to eller flere funktioner (komplementære eller alternative), jf. bestemmelse 3 til afsnit XVI (databehandling, kommunikation over et trådløst netværk, optagelse og gengivelse af lyd og video, fastholdelse af video- og stillbilleder og visning af video- og stillbilleder). I betragtning af apparatets objektive karakteristika, især at det er i stand til at downloade, lagre, ændre og udføre programmer, er dets hovedfunktion databehandling (jf. også HS-tariferingsudtalelse 8471.30/2, 3 og 4). De øvrige funktioner anses for at være sekundære. Apparatet skal derfor tariferes under KN-kode 8471 30 00 som en bærbar automatisk databehandlingsmaskine, af vægt ikke over 10 kg, bestående af mindst en centralenhed, et tastatur og en skærm. |