Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006L0013

    Kommissionens direktiv 2006/13/EF af 3. februar 2006 om ændring af bilag I og II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF om uønskede stoffer i foderstoffer for så vidt angår dioxiner og dioxinlignende PCB'er (EØS-relevant tekst)

    EUT L 32 af 4.2.2006, p. 44–53 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 330M af 28.11.2006, p. 97–106 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/13/oj

    4.2.2006   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 32/44

    KOMMISSIONENS DIREKTIV 2006/13/EF

    af 3. februar 2006

    om ændring af bilag I og II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF om uønskede stoffer i foderstoffer for så vidt angår dioxiner og dioxinlignende PCB'er

    (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer (1), særlig artikel 8, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til direktiv 2002/32/EF må produkter bestemt til foder med et indhold af uønskede stoffer, der overstiger de maksimumsindhold, der er fastsat i nævnte direktivs bilag I, ikke bringes i omsætning eller anvendes.

    (2)

    »Dioxiner« omfatter efter betydningen i dette direktiv en gruppe bestående af 75 polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) (kongenere) og 135 polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) (kongenere), heraf er de 17 toksiske. Polychlorerede biphenyler (PCB'er) er en gruppe af 209 forskellige kongenere, der kan inddeles i to grupper ud fra deres toksikologiske egenskaber: 12 kongenere har toksikologiske egenskaber, der svarer til dioxiner, og de kaldes derfor ofte »dioxinlignende PCB'er«. De øvrige PCB'er har ikke dioxinlignende toksicitet, men har en anden toksikologisk profil.

    (3)

    Kongenere af dioxiner eller dioxinlignende PCB'er har hver deres toksicitetsniveau. For at kunne opsummere disse forskellige kongeneres toksicitet er begrebet toksicitetsækvivalensfaktor (TEF) blevet indført for at lette risikovurderingen og den forskriftsmæssige kontrol. Det betyder, at analyseresultaterne for hver enkelt af de 17 dioxin-kongenere og af de 12 dioxinlignende PCB-kongenere udtrykkes ved én mængdeenhed, nemlig »TCDD toksicitetsækvivalent« (TEQ).

    (4)

    Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler vedtog den 30. maj 2001 en udtalelse om risikovurdering af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer, som var en opdateret udtalelse baseret på nye videnskabelige oplysninger, der var fremkommet siden vedtagelsen af komitéens udtalelse om emnet den 22. november 2000 (2). Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler fastsatte en tolerabel ugentlig indtagelse (TWI) for dioxiner og dioxinlignende PCB'er på 14 pg WHO-TEQ/kg kropsvægt. Skøn over eksponeringen tyder på, at en betragtelig del af Fællesskabets befolkning har en indtagelse via kosten, der overstiger TWI. Visse befolkningsgrupper i visse lande kan være udsat for større risici som følge af særlige kostvaner.

    (5)

    Over 90 % af menneskers eksponering for dioxin og dioxinlignende PCB'er hidrører fra fødevarer. Animalske fødevarer bidrager normalt med ca. 80 % til den samlede eksponering. Belastningen i dyr fra dioxiner og dioxinlignende PCB'er hidrører især fra foderstoffer. Derfor giver foderstoffer, og i visse tilfælde jord, anledning til bekymring som kilder til dioxiner og dioxinlignende PCB'er.

    (6)

    Den Videnskabelige Komité for Foder (SCAN) er blevet anmodet om at rådgive om kilderne til forurening af foderstoffer med dioxiner og PCB'er, herunder dioxinlignende PCB'er, om eksponeringen for dioxiner og PCB'er af dyr, som anvendes i fødevareproduktionen, om overførsel af disse forbindelser til animalske fødevarer og om eventuelle dyresundhedsmæssige virkninger af dioxiners og PCB'ers forekomst i foderstoffer. SCAN vedtog en udtalelse den 6. november 2000. Heri blev der peget på fiskemel og fiskeolie som de mest forurenede fodermidler. Animalsk fedt var det næstmest forurenede materiale. Alle øvrige animalske og vegetabilske fodermidler havde relativt lave dioxinforureningsværdier. Dioxinforureningen af grovfoder var meget forskelligartet afhængigt af sted, omfang af forurening med jord og eksponering for kilder til luftforurening. SCAN anbefalede bl.a., at der skulle lægges vægt på at nedbringe de mest forurenede fodermidlers virkninger for den samlede forurening via kosten.

    (7)

    Fra et toksikologisk synspunkt burde grænseværdien ganske vist gælde for dioxiner og dioxinlignende PCB'er, men der er kun fastsat grænseværdier for dioxiner og ikke for dioxinlignende PCB'er som følge af de meget begrænsede data, der på det tidspunkt forelå om dioxinlignende PCB'ers prævalens. Der er imidlertid siden da fremkommet flere data om forekomsten af dioxinlignende PCB'er.

    (8)

    I henhold til direktiv 2002/32/EF skulle Kommissionen tage bestemmelserne om dioxiner op til revision første gang inden udgangen af 2004 på grundlag af nye oplysninger om forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, navnlig med henblik på at også dioxinlignende PCB'er skulle være omfattet af de værdier, der fastsættes.

    (9)

    Alle virksomhedsledere i fødevare- og foderkæden skal fortsat gøre deres yderste for at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at begrænse forekomsten af dioxiner og PCB'er i foder og fødevarer. Det fremgår ydermere af direktiv 2002/32/EF, at grænseværdierne senest den 31. december 2006 atter skal tages op til revision med henblik på en markant nedsættelse af grænseværdierne. Da der er behov for tid til at indhente tilstrækkelige overvågningsdata til at træffe beslutning om sådanne markant lavere grænseværdier, bør fristen forlænges.

    (10)

    Det foreslås, at grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter fastsættes ved anvendelse af WHO-TEF, da dette er mest hensigtsmæssigt set fra et toksikologisk synspunkt. For at sikre en overgang uden gnidninger bør de eksisterende værdier for dioxiner fortsat gælde i en overgangsperiode samtidig med de nyfastsatte værdier for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er. Den grænseværdi, der gælder specifikt for dioxiner (PCDD/F), forbliver gældende midlertidigt. De produkter bestemt til foder, der er omhandlet i punkt 27a, skal i overgangsperioden overholde såvel grænseværdierne for dioxiner som grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er. Senest den 31. december 2008 tages der stilling til, om der skal dispenseres med hensyn til den grænseværdi, der gælder specifikt for dioxiner.

    (11)

    Det er af stor betydning, at analyseresultater indberettes og fortolkes på en ensartet måde for at sikre ensartet håndhævelse i hele Fællesskabet. I henhold til Kommissionens direktiv 2002/70/EF af 26. juli 2002 om krav til bestemmelse af indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB i foderstoffer (3) anses et produkt til foderbrug for ikke at overholde den fastsatte grænseværdi, hvis analyseresultatet bekræftet ved endnu en analyse og beregnet som middelværdien af mindst to separate bestemmelser uden rimelig tvivl overstiger grænseværdien, idet der tages hensyn til måleusikkerheden. Der er forskellige muligheder for at vurdere den ekspanderede usikkerhed (4).

    (12)

    Anvendelsesområdet for direktiv 2002/32/EF åbner mulighed for at fastsætte grænseværdier for uønskede stoffer i fodertilsætningsstoffer. Da der er fundet høje dioxinværdier i sporstoffer, bør der fastsættes en grænseværdi for dioxiner og summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er for alle tilsætningsstoffer, der tilhører den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer, og grænseværdierne bør udvides til at omfatte alle tilsætningsstoffer, der tilhører de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler, og forblandinger.

    (13)

    For at fremme en proaktiv indsats for at reducere forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i foder og fødevarer blev der fastsat indgrebsværdier ved Kommissionens henstilling 2002/201/EF af 4. marts 2002 om reduktion af forekomsten af dioxiner, furaner og PCB i foderstoffer og fødevarer (5). Sådanne indgrebsværdier er et redskab, som de kompetente myndigheder og virksomhedslederne kan anvende til at fremhæve de tilfælde, hvor det er relevant at identificere en forureningskilde, og til at træffe foranstaltninger, der reducerer eller fjerner den. Da dioxiner og dioxinlignende PCB'er har forskellige kilder, bør der fastsættes separate indgrebsværdier for dioxiner på den ene side og for dioxinlignende PCB'er på den anden side.

    (14)

    Direktiv 2002/32/EF giver mulighed for at fastsætte indgrebsværdier. Indgrebsværdierne bør derfor flyttes fra henstilling 2002/201/EF til bilag II til direktiv 2002/32/EF.

    (15)

    For at sikre forbrugernes beskyttelse er det vigtigt og nødvendigt at nedbringe menneskers eksponering for dioxiner og dioxinlignende PCB'er via kosten. Da fødevareforurening hænger direkte sammen med foderforurening, skal der indføres en integreret fremgangsmåde for at nedbringe forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i hele fødevarekæden, dvs. fra produkter bestemt til foder via dyr, som anvendes i fødevareproduktionen, til mennesker. Indsatsen er proaktiv med henblik på at reducere forekomsten af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i foder og fødevarer, og de gældende grænseværdier bør derfor tages op til revision inden for et nærmere fastsat tidsrum med det formål at fastsætte lavere værdier. Grænseværdierne for dioxiner og dioxinlignende PCB'er tages op til revision senest den 31. december 2008 med henblik på en markant nedsættelse af dem.

    (16)

    Det er nødvendigt, at virksomhedslederne udbygger deres rensningskapacitet med henblik på effektivt at fjerne dioxiner og dioxinlignende PCB'er fra fiskeolie. Virksomhedslederne skal yde en ekstra indsats for at undersøge de forskellige muligheder for at fjerne dioxiner og dioxinlignende PCB'er fra fiskemel og fiskeproteinhydrolysater. Så snart der også findes en rensningsteknik for fiskemel og fiskeproteinhydrolysater, skal virksomhedslederne bestræbe sig på at tilvejebringe tilstrækkelig rensningskapacitet. Den markant lavere grænseværdi for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, som tages op til overvejelse senest den 31. december 2008, skal gælde for fiskeolie, fiskemel og fiskeproteinhydrolysater og baseres på de tekniske muligheder i forbindelse med den mest effektive og økonomisk bæredygtige rensningsmetode. Hvad angår fiskefoder bestemmes denne markant lavere værdi på grundlag af de tekniske muligheder i forbindelse med den mest effektive og økonomisk bæredygtige rensningsmetode for fiskeolie og fiskemel.

    (17)

    Den ekstraktionsmetode, der anvendes til analyse af dioxiner og dioxinlignende PCB'er, har stor indflydelse på analyseresultatet, især for mineralske produkter bestemt til foder, og det bør derfor forud for anvendelsesdatoen bestemmes, hvilken ekstraktionsmetode der skal anvendes ved analyse af dioxiner og dioxinlignende PCB'er.

    (18)

    Direktiv 2002/32/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (19)

    Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

    Artikel 1

    Bilag I og II til direktiv 2002/32/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.

    Artikel 2

    1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 4. november 2006. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

    Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

    2.   Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

    Artikel 3

    Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Artikel 4

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 3. februar 2006.

    På Kommissionens vegne

    Markos KYPRIANOU

    Medlem af Kommissionen

    (1)  EFT L 140 af 30.5.2002, s. 10. Senest ændret ved direktiv 2005/87/EF (EUT L 318 af 6.12.2005, s. 19).

    (2)  Udtalelse fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler af 30. maj 2001 om risikovurdering af dioxiner og dioxinlignende PCB'er i fødevarer baseret på nye videnskabelige oplysninger fremkommet siden vedtagelsen af komitéens udtalelse om emnet den 22. november 2000 (http://europa.eu.int/comm/food/fs/sc/scf/out90_en.pdf).

    (3)  EFT L 209 af 6.8.2002, s. 15. Ændret ved direktiv 2005/7/EF (EUT L 27 af 29.1.2005, s. 41).

    (4)  Information om forskellige metoder til vurdering af den ekspanderede usikkerhed og måleusikkerhedsværdien findes i rapporten »Report on the relationship between analytical results, measurement uncertainty, recovery factors and the provisions of EU food and feed legislation« — http://europa.eu.int/comm/food/food/chemicalsafety/contaminants/report-sampling_analysis_2004_en.pdf

    (5)  EFT L 67 af 9.3.2002, s. 69.

    BILAG

    a)

    Punkt 27 i bilag I til direktiv 2002/32/EF affattes således:

    Uønskede stoffer

    Produkter til foderbrug

    Maksimumsindhold i foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

    (1)

    (2)

    (3)

    »27a.

    Dioxiner (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF), udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997) (1)

    a)

    Vegetabilske fodermidler, undtagen vegetabilske olier og biprodukter heraf

    0,75 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (2)  (3)

    b)

    Vegetabilske olier og biprodukter heraf

    0,75 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (2)  (3)

    c)

    Mineralske fodermidler

    1,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (2)  (3)

    d)

    Animalsk fedt, herunder mælkefedt og ægfedt

    2,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (2)  (3)

    e)

    Andre produkter fra landdyr, herunder mælk og mejeriprodukter samt æg og ægprodukter

    0,75 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (2)  (3)

    f)

    Fiskeolie

    6,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (2)  (3)

    g)

    Fisk, andre vanddyr samt produkter og biprodukter heraf, undtagen fiskeolie og fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt (4)

    1,25 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (2)  (3)

    h)

    Fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt

    2,25 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (2)  (3)

    i)

    Tilsætningsstofferne kaolinler, calciumsulfatdihydrat, vermiculit, natrolitphonolit, syntetisk calciumaluminat og clinoptilolit af sedimentær oprindelse, der tilhører de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler

    0,75 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (2)  (3)

    j)

    Tilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer

    1,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (2)  (3)

    k)

    Forblandinger

    1,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (2)  (3)

    l)

    Foderblandinger, undtagen foder til pelsdyr, selskabsdyr og fisk

    0,75 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (2)  (3)

    m)

    Fiskefoder

    Foder til selskabsdyr

    2,25 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (2)  (3)

    27b.

    Summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD), polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) og polychlorerede biphenyler (PCB), udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997) (1)

    a)

    Vegetabilske fodermidler, undtagen vegetabilske olier og biprodukter heraf

    1,25 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (2)

    b)

    Vegetabilske olier og biprodukter heraf

    1,5 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (2)

    c)

    Mineralske fodermidler

    1,5 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (2)

    d)

    Animalsk fedt, herunder mælkefedt og ægfedt

    3,0 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (2)

    e)

    Andre produkter fra landdyr, herunder mælk og mejeriprodukter samt æg og ægprodukter

    1,25 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (2)

    f)

    Fiskeolie

    24,0 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (2)

    g)

    Fisk, andre vanddyr samt produkter og biprodukter heraf, undtagen fiskeolie og fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt (4)

    4,5 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (2)

    h)

    Fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt

    11,0 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (2)

    i)

    Tilsætningsstoffer tilhørende de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler

    1,5 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (2)

    j)

    Tilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer

    1,5 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (2)

    k)

    Forblandinger

    1,5 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (2)

    l)

    Foderblandinger, undtagen foder til pelsdyr, selskabsdyr og fisk

    1,5 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (2)

    m)

    Fiskefoder

    Foder til selskabsdyr

    7,0 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg (2)

    b)

    Bilag II til direktiv 2002/32/EØF affattes således:

    »Uønskede stoffer

    Produkter til foderbrug

    Indgrebstærskel for et foderstof, beregnet ved et vandindhold på 12 %

    Bemærkninger og yderligere oplysninger (f.eks. arten af de undersøgelser, der skal gennemføres)

    (1)

    (2)

    (3)

    (4)

    1.

    Dioxiner (summen af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og polychlorerede dibenzofuraner (PCDF) udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997) (5)

    a)

    Vegetabilske fodermidler, undtagen vegetabilske olier og biprodukter heraf

    0,5 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (6)  (7)

    Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

    b)

    Vegetabilske olier og biprodukter heraf

    0,5 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (6)  (7)

    Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

    c)

    Mineralske fodermidler

    0,5 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (6)  (7)

    Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

    d)

    Animalsk fedt, herunder mælkefedt og ægfedt

    1,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (6)  (7)

    Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

    e)

    Andre produkter fra landdyr, herunder mælk og mejeriprodukter samt æg og ægprodukter

    0,5 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (6)  (7)

    Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

    f)

    Fiskeolie

    5,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (6)  (7)

    I mange tilfælde er det måske ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse af forureningskilden, da baggrundsværdien i nogle områder ligger tæt på eller over indgrebsværdien. Hvis indgrebsværdien er overskredet, bør alle oplysninger om f.eks. prøveudtagningsperiode, geografisk oprindelse og fiskeart dog registreres med henblik på fremtidige foranstaltninger for at styre forekomsten af dioxiner og dioxinlignende forbindelser i sådanne fodermidler.

    g)

    Fisk, andre vanddyr samt produkter og biprodukter heraf, undtagen fiskeolie og fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt

    1,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (6)  (7)

    I mange tilfælde er det måske ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse af forureningskilden, da baggrundsværdien i nogle områder ligger tæt på eller over indgrebsværdien. Hvis indgrebsværdien er overskredet, skal alle oplysninger om f.eks. prøveudtagningsperiode, geografisk oprindelse og fiskeart dog registreres med henblik på fremtidige foranstaltninger for at styre forekomsten af dioxiner og dioxinlignende forbindelser i sådanne fodermidler.

    h)

    Fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt

    1,75 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (6)  (7)

    I mange tilfælde er det måske ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse af forureningskilden, da baggrundsværdien i nogle områder ligger tæt på eller over indgrebsværdien. Hvis indgrebsværdien er overskredet, skal alle oplysninger om f.eks. prøveudtagningsperiode, geografisk oprindelse og fiskeart dog registreres med henblik på fremtidige foranstaltninger for at styre forekomsten af dioxiner og dioxinlignende forbindelser i sådanne fodermidler.

    i)

    Tilsætningsstoffer tilhørende de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler

    0,5 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (6)  (7)

    Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

    j)

    Tilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer

    0,5 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (6)  (7)

    Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

    k)

    Forblandinger

    0,5 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg (6)  (7)

    Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

    l)

    Foderblandinger, undtagen foderstoffer til pelsdyr, selskabsdyr og fisk

    2.

    Dioxinlignende PCB'er (summen af polychlorerede biphenyler (PCB) udtrykt i WHO's toksicitetsækvivalenter med anvendelse af WHO-TEF (toxic equivalency factors, 1997) (5)

    a)

    Vegetabilske fodermidler, undtagen vegetabilske olier og biprodukter heraf

    0,35 ng WHO-PCB-TEQ/kg (6)  (7)

    Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

    b)

    Vegetabilske olier og biprodukter heraf

    0,5 ng WHO-PCB-TEQ/kg (6)  (7)

    Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

    c)

    Mineralske fodermidler

    0,35 ng WHO-PCB-TEQ/kg (6)  (7)

    Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

    d)

    Animalsk fedt, herunder mælkefedt og ægfedt

    0,75 ng WHO-PCB-TEQ/kg (6)  (7)

    Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

    e)

    Andre produkter fra landdyr, herunder mælk og mejeriprodukter samt æg og ægprodukter

    0,35 ng WHO-PCB-TEQ/kg (6)  (7)

    Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

    f)

    Fiskeolie

    14,0 ng WHO-PCB-TEQ/kg (6)  (7)

    I mange tilfælde er det måske ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse af forureningskilden, da baggrundsværdien i nogle områder ligger tæt på eller over indgrebsværdien. Hvis indgrebsværdien er overskredet, skal alle oplysninger om f.eks. prøveudtagningsperiode, geografisk oprindelse og fiskeart dog registreres med henblik på fremtidige foranstaltninger for at styre forekomsten af dioxiner og dioxinlignende forbindelser i sådanne fodermidler.

    g)

    Fisk, andre vanddyr samt produkter og biprodukter heraf, undtagen fiskeolie og fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt

    2,5 ng WHO-PCB-TEQ/kg (6)  (7)

    I mange tilfælde er det måske ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse af forureningskilden, da baggrundsværdien i nogle områder ligger tæt på eller over indgrebsværdien. Hvis indgrebsværdien er overskredet, skal alle oplysninger om f.eks. prøveudtagningsperiode, geografisk oprindelse og fiskeart dog registreres med henblik på fremtidige foranstaltninger for at styre forekomsten af dioxiner og dioxinlignende forbindelser i sådanne fodermidler.

    h)

    Fiskeproteinhydrolysater, der indeholder over 20 % fedt

    7,0 ng WHO-PCB-TEQ/kg (6)  (7)

    I mange tilfælde er det måske ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse af forureningskilden, da baggrundsværdien i nogle områder ligger tæt på eller over indgrebsværdien. Hvis indgrebsværdien er overskredet, skal alle oplysninger om f.eks. prøveudtagningsperiode, geografisk oprindelse og fiskeart dog registreres med henblik på fremtidige foranstaltninger for at styre forekomsten af dioxiner og dioxinlignende forbindelser i sådanne fodermidler.

    i)

    Tilsætningsstoffer tilhørende de funktionelle grupper bindemidler og antiklumpningsmidler

    0,5 ng WHO-PCB-TEQ/kg (6)  (7)

    Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

    j)

    Tilsætningsstoffer tilhørende den funktionelle gruppe forbindelser af sporstoffer

    0,35 ng WHO-PCB-TEQ/kg (6)  (7)

    Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

    k)

    Forblandinger

    0,35 ng WHO-PCB-TEQ/kg (6)  (7)

    Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

    l)

    Foderblandinger, undtagen foderstoffer til pelsdyr, selskabsdyr og fisk

    0,5 ng WHO-PCB-TEQ/kg (6)  (7)

    Identifikation af forureningskilde. Når kilden er identificeret, træffes relevante foranstaltninger med henblik på at mindske eller fjerne forureningskilden.

    m)

    Fiskefoder

    Foder til selskabsdyr

    3,5 ng WHO-PCB-TEQ/kg (6)  (7)

    I mange tilfælde er det måske ikke nødvendigt at foretage en undersøgelse af forureningskilden, da baggrundsværdien i nogle områder ligger tæt på eller over indgrebsværdien. Hvis indgrebsværdien er overskredet, skal alle oplysninger om f.eks. prøveudtagningsperiode, geografisk oprindelse og fiskeart dog registreres med henblik på fremtidige foranstaltninger for at styre forekomsten af dioxiner og dioxinlignende forbindelser i sådanne fodermidler.

    (1)  WHO-TEF til vurdering af risikoen for mennesker baseret på konklusionerne fra Verdenssundhedsorganisationens møde i Stockholm, Sverige, den 15.-18. juni 1997 (Van den Berg et al., (1998) Toxic Equivalency Factors (TEFs) for PCBs, PCDDs, PCDFs for Humans and for Wildlife. Environmental Health Perspectives, 106(12), 775).

    Image

    (2)  Øvre koncentrationer: De øvre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de forskellige kongenere, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med bestemmelsesgrænsen.

    (3)  Den grænseværdi, der gælder specifikt for dioxiner (PCDD/F), gælder fortsat i en tidsbegrænset periode. De produkter bestemt til foder, der er omhandlet i punkt 27a, skal i denne tidsbegrænsede periode overholde såvel grænseværdierne for dioxiner som grænseværdierne for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB'er.

    (4)  Fersk fisk, der leveres direkte og anvendes uden mellemliggende forarbejdning til fremstilling af foder til pelsdyr, er ikke omfattet af grænseværdierne, mens der gælder grænseværdier på 4,0 ng WHO-PCDD/F-TEQ/kg produkt og 8,0 ng WHO-PCDD/F-PCB-TEQ/kg produkt for fersk fisk, der anvendes til direkte fodring af selskabsdyr, dyr fra zoologiske haver og cirkusdyr. Produkterne, forarbejdede animalske proteiner fremstillet af disse dyr (pelsdyr, selskabsdyr, dyr fra zoologiske haver og cirkusdyr) må ikke komme ind i fødevarekæden, og de må ikke anvendes som foder til husdyr, der holdes, opfedes eller opdrættes med henblik på produktion af fødevarer.«

    (5)  WHO-TEF til vurdering af risikoen for mennesker baseret på konklusionerne fra Verdenssundhedsorganisationens møde i Stockholm, Sverige, den 15.-18. juni 1997 (Van den Berg et al., (1998) Toxic Equivalency Factors (TEFs) for PCBs, PCDDs, PCDFs for Humans and for Wildlife. Environmental Health Perspectives, 106(12), 775).

    Image

    (6)  Øvre koncentrationer: De øvre koncentrationer beregnes ud fra den antagelse, at alle værdier af de forskellige kongenere, som ligger under bestemmelsesgrænsen, er lig med bestemmelsesgrænsen.

    (7)  Kommissionen tager disse indgrebsværdier op til revision senest den 31. december 2008, samtidig med at den gør det samme med grænseværdierne for dioxiner og dioxinlignende PCB'er.«

    Top