29.12.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 346/1

(1)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (3) trådte euroen i stedet for valutaerne i de medlemsstater, der opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af den fælles valuta på det tidspunkt, hvor Fællesskabet indledte tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union. Nævnte forordning indeholder også regler gældende for de pågældende medlemsstaters nationale valutaenheder i overgangsperioden indtil den 31. december 2001 og regler vedrørende pengesedler og mønter.

(2)

Ved forordning (EF) nr. 2596/2000 blev forordning (EF) nr. 974/98 ændret med henblik på, at euroen kunne træde i stedet for Grækenlands nationale valuta.

(3)

Forordning (EF) nr. 974/98 indeholder en tidsplan for overgangen til euroen i de nuværende deltagende medlemsstater. Med henblik på at skabe klarhed og sikkerhed omkring de regler, der regulerer indførelsen af euroen i andre medlemsstater, er der behov for nogle generelle bestemmelser, der præciserer, hvordan de forskellige perioder i forbindelse med overgangen til euroen skal afgrænses i fremtiden.

(4)

De deltagende medlemsstater bør opføres på en liste, som kan udvides, når yderligere medlemsstater vedtager at indføre euroen som fælles valuta.

(5)

For at forberede en smidig overgang til euroen blev der ved forordning (EF) nr. 974/98 indført en overgangsperiode mellem erstatningen af de deltagende medlemsstaters valutaer med euroen og indførelsen af eurosedler og -mønter. Overgangsperioden bør være af højst tre års varighed, men så kort som muligt.

(6)

Overgangsperiodens varighed kan reduceres til nul, og datoen for indførelse af euroen og datoen for overgangen til sedler og mønter vil da være den samme, hvis en medlemsstat finder, at den ikke har behov for en overgangsperiode. I så fald opnår eurosedler og -mønter status som lovligt betalingsmiddel i medlemsstaten på datoen for indførelse af euroen. Det skal imidlertid være muligt for en sådan medlemsstat at få en udfasningsperiode på et år, i løbet af hvilken det vil være muligt fortsat at henvise til den nationale valutaenhed i nye retlige instrumenter. Dette vil give de økonomiske beslutningstagere i en sådan medlemsstat mere tid til at tilpasse sig euroens indførelse og derfor lette overgangen.

(7)

Den brede offentlighed bør op til bestemte maksimumsbeløb have mulighed for gebyrfrit at veksle pengesedler og mønter denomineret i den nationale valutaenhed til eurosedler og -mønter i perioden med to valutaer i omløb.

(8)

Forordning (EF) nr. 974/98 bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

I denne forordning forstås ved:

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 1a

Datoen for indførelse af euroen, datoen for indførelse af eurosedler og -mønter samt i givet fald udfasningsperioden i hver enkelt deltagende medlemsstat fremgår af bilaget.«

3)

Artikel 2 affattes således:

»Artikel 2

Med virkning fra de respektive datoer for indførelse af euroen skal valutaen for de deltagende medlemsstater være euroen. Valutaenheden skal være én euro. Én euro opdeles i et hundrede cent.«

4)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Pengesedler og mønter denomineret i en national valutaenhed skal bevare deres status som lovligt betalingsmiddel inden for deres territoriale grænser fra dagen før datoen for indførelse af euroen i den pågældende deltagende medlemsstat.«

5)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 9a

Følgende finder anvendelse på en medlemsstat med udfasningsperiode. I retlige instrumenter, der udarbejdes i udfasningsperioden, og som skal have virkning i den pågældende medlemsstat, kan der fortsat henvises til den nationale valutaenhed. Disse henvisninger skal læses som henvisninger til euroenheden i henhold til de respektive omregningskurser. Handlinger, der udføres i henhold til disse retlige instrumenter, må kun udføres i euroenheden, jf. dog artikel 15. Afrundingsreglerne i forordning (EF) nr. 1103/97 finder anvendelse.

Den pågældende medlemsstat skal begrænse anvendelse af stk. 1 til bestemte typer retlige instrumenter eller til retlige instrumenter på bestemte områder.

Den pågældende medlemsstat kan afkorte perioden.«

6)

Artikel 10 og 11 affattes således:

»Artikel 10

Med virkning fra de respektive datoer for overgangen til eurosedler og -mønter sætter ECB og de deltagende medlemsstaters centralbanker pengesedler denomineret i euro i omløb i de deltagende medlemsstater.

Med forbehold af artikel 15 er disse pengesedler denomineret i euro de eneste pengesedler, der har status som lovligt betalingsmiddel i de deltagende medlemsstater.

Artikel 11

Med virkning fra deres respektive datoer for indførelse af eurosedler og -mønter udsteder de deltagende medlemsstater mønter denomineret i euro eller cent, som opfylder den pålydende værdi og de tekniske specifikationer, som Rådet måtte fastsætte i henhold til traktatens artikel 106, stk. 2, andet punktum. Med forbehold af artikel 15 og bestemmelserne i eventuelle aftaler i henhold til traktatens artikel 111, stk. 3, om monetære spørgsmål er disse mønter de eneste mønter, der har status som lovligt betalingsmiddel i de deltagende medlemsstater. Ingen bortset fra den udstedende myndighed og personer, der er særligt udpegede i den nationale lovgivning i den udstedende medlemsstat, har pligt til i én betaling at modtage mere end 50 mønter.«

7)

Artikel 13 og 14 affattes således:

»Artikel 13

Artikel 10, 11, 14, 15 og 16 finder anvendelse med virkning fra datoen for indførelse af eurosedler og -mønter i hver deltagende medlemsstat.

Artikel 14

Såfremt der i retlige instrumenter, der foreligger på dagen før datoen for indførelse af eurosedler og -mønter, henvises til de nationale valutaenheder, læses disse henvisninger som henvisninger til euroenheden i henhold til de respektive omregningskurser. Afrundingsreglerne i forordning (EF) nr. 1103/97 finder anvendelse.«

8)

Artikel 15 ændres således:

9)

Teksten i bilaget til denne forordning tilføjes som bilag.