1.7.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 171/63

(1)

De lande, der har undertegnet AVS-EF-partnerskabsaftalen, erkender, at ustabilitet i eksportindtægterne kan påvirke AVS-landenes udvikling i negativ retning, og de har derfor indført en ordning for supplerende støtte med henblik på at afbøde de negative virkninger af ustabilitet i eksportindtægterne, også i landbrugs- og minesektoren, og bekræfter, at formålet med støtten er at beskytte de socioøkonomiske reformer og politikker, som kan blive påvirket i negativ retning af et fald i eksportindtægterne, og at afbøde de negative virkninger af ustabiliteten i eksportindtægterne, navnlig for så vidt angår landbrugs- og mineprodukter.

(2)

I overensstemmelse med bilag II, artikel 11, til AVS-EF-partnerskabsaftalen tages bestemmelserne i kapitel 3 i dette bilag om finansiering af kortvarige variationer i eksportindtægterne op til fornyet overvejelse senest efter to års anvendelse og derefter på anmodning af en af parterne.

(3)

Den støtteordning, der skal afbøde de negative virkninger af ustabilitet i eksportindtægterne, blev ændret først gang ved AVS-EF-Ministerrådets afgørelse nr. 2/2004 af 30. juni 2004.

(4)

Ved undertegnelsen i Luxembourg den 25. juni 2005 af revisionen af aftalen om AVS-EF-partnerskabet afgav parterne en fælleserklæring, hvori følgende blev præciseret: »AVS-EF-Ministerrådet vil i medfør af bestemmelserne i artikel 100 i Cotonouaftalen gennemgå AVS-staternes forslag vedrørende bilag II om kortvarige variationer i eksportindtægterne«.

(5)

Det er hensigtsmæssigt at forbedre den måde, hvorpå ordningen for finansiering af kortvarige udsving i eksportindtægterne fungerer, således at den i højere grad tjener sit formål —

1)

Artikel 9, stk. 1, affattes således:

»Berettigelseskriterier

1.   Berettigelse til supplerende midler forligger ved:

2)

Artikel 9, stk. 2, affattes således:

»2.   Tabet i eksportindtægterne som defineret i stk. 1 skal være over eller lig med 0,5 % af BNP, for at retten til supplerende støtte kan gøres gældende. Retten til supplerende støtte er begrænset til tre på hinanden følgende år.«

3)

Artikel 9, stk. 3, affattes således:

»3.   De supplerende midler skal figurere i den pågældende stats statsregnskaber. De anvendes i overensstemmelse med programmeringsreglerne og -metoderne, herunder de specifikke bestemmelser i bilag IV (gennemførelses– og forvaltningsprocedurer) på grundlag af på forhånd indgåede aftaler mellem Fællesskabet og den pågældende AVS-stat i året efter anvendelsesåret. Efter aftale mellem parterne kan midlerne benyttes til at finansiere programmer, der er medtaget på statsbudgettet. En del af de supplerende midler kan dog også afsættes til bestemte sektorer, bl.a. for at udvikle markedsbaserede forsikringsordninger med henblik på at beskytte sig mod udsving i eksportindtægterne.«

4)

Følgende artikel tilføjes i kapitel 3 i bilag II:

»Artikel 9a

1.   Størrelsen af den supplerende finansielle støtte er lig med tabet af eksportindtægter ganget med det aritmetiske gennemsnit af forholdet mellem statens indtægter og bruttonationalproduktet i de fire år forud for anvendelsesåret, idet den mest afvigende værdi udelukkes, og der fastsættes et loft på 25 %.

2.   Det er Kommissionen, der foretager analysen af AVS-staternes oplysninger for at afgøre, om de er støtteberettigede, og fastsætte størrelsen af den supplerende støtte, jf. artikel 9, i den lokale valuta korrigeret for inflation. Den udregner derefter størrelsen af den potentielle supplerende finansielle støtte i euro i overensstemmelse med sine procedurer.

3.   Kommissionen fastsætter inden for finansieringsrammen for finansiering af nationale vejledende programmer hvert år et rammebeløb til støtte i tilfælde af kortvarige udsving i eksportindtægterne, som omfatter alle AVS-stater. Hvis størrelsen af den finansielle støtte, der er beregnet på grundlag af kriterierne i artikel 9, overstiger førnævnte rammebeløb, vil hver AVS-stats andel blive fastsat i forhold til størrelsen af den potentielle supplerende finansielle støtte udtrykt i euro.«

5)

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

Ordningen for tildeling af supplerende midler skal give mulighed for udbetaling af forskud for at dække eventuelle forsinkelser ved fremskaffelsen af samlede handelsstatistikker og for at sikre, at de pågældende midler kan indgå i budgettet for det andet år efter anvendelsesåret. Forskud er forbeholdt stater, hvor den finansielle støtte i medfør af Flex kan ydes som generel budgetstøtte. Forskud tilvejebringes på grundlag af foreløbige eksportstatistikker, der udarbejdes af regeringen og fremsendes til Kommissionen. Forskud kan højst udgøre 100 % af de anslåede supplerende midler for ansøgningsåret. De således tilvejebragte beløb reguleres i lyset af de endelige konsoliderede eksportstatistikker. Disse statistikker skal fremsendes senest den 31. december det andet år efter anvendelsesåret.«