Appel iværksat den 28. september 2007 af Clara Centeno Mediavilla, Delphine Fumey, Eva Gerhards, Iona M.S. Hamilton, Raymond Hill, Jean Huby, Patrick Klein, Domenico Lombardi, Thomas Millar, Miltiadis Moraitis, Ansa Norman Palmer, Nicola Robinson, François-Xavier Rouxel, Marta Silva Mendes, Peter van den Hul, Fritz Von Nordheim Nielsen, Michaël Zouridakis til prøvelse af dom afsagt den 11. juli 2007 af Retten i Første Instans (Fjerde Udvidede Afdeling Afdeling) i sag T-58/05, Centeno Mediavilla m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag C-443/07 P)

(2008/C 22/39)

Processprog: fransk

Parter

Appellanter: Isabel Clara Centeno Mediavilla, Delphine Fumey, Eva Gerhards, Iona M.S. Hamilton, Raymond Hill, Jean Huby, Patrick Klein, Domenico Lombardi, Thomas Millar, Miltiadis Moraitis, Ansa Norman Palmer, Nicola Robinson, François-Xavier Rouxel, Marta Silva Mendes, Peter van den Hul, Fritz Von Nordheim Nielsen, Michaël Zouridakis (ved avocats G. Vandersanden og L. Levi)

De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Rådet for Den Europæiske Union

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Appellanterne har først anført, at Retten i den appellerede dom har behandlet alle appellanterne generelt uden at tage hensyn til hver enkeltes særlige situation, og baseret sig på den forudsætning, som appellanterne bestrider, og hvorefter lovligheden af appellanternes indplacering i lønklasse kun kan vurderes fra tidspunktet fra deres udnævnelse, og har dernæst fremsat to anbringender til støtte for deres appel.

Under deres første anbringende foreholder appellanterne Retten uretmæssigt at have fastslået, at artikel 12, stk. 3, i bilag XIII i tjenestemandsvedtægten er lovlig. De har herved først anført, at Retten har tilsidesat den tidligere vedtægts artikel 10, for så vidt som Retten har sidestillet den foretagne ændring af lønklasserne med en »punktuel« tilpasning af overgangsbestemmelserne til den nye karrierestruktur, som ikke kræver nogen ny høring af Vedtægtsudvalget, skønt bl.a. de økonomiske følger af denne ændring af lønklasserne for de pågældende personer er betydelig og klart begrunder en høring af nævnte udvalg.

Appellanterne har for det andet til støtte for samme anbringende anført, at der foreligger en tilsidesættelse af princippet om erhvervede rettigheder. Modsat det af Retten fastslåede var det afgørende spørgsmål i denne sag ikke, om der forelå en erhvervet ret til udnævnelse, men en erhvervet ret til indplacering ved udnævnelse. Selv om en meddelelse om udvælgelsesprøve eller opførelse på en egnethedsliste ubestrideligt ikke indebærer en ret til ansættelse, skaber meddelelsen og opførelsen på denne liste dog en rettighed for deltagerne i udvælgelsesprøven, og så meget desto mere for dem, som er opført på egnethedslisten, til at blive behandlet som angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøven. Denne ret udgør modstykket til den forpligtelse, der påhviler ansættelsesmyndigheden til at overholde de rammer, som den har fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og som er fastsat ud fra kravene til de stillinger, der skal besættes, og i tjenestens interesse.

Appellanterne har for det tredje anført, at Retten har tilsidesat ligebehandlingsprincippet ved at indføre en sondring mellem udvalgte ansøgere fra udvælgelsesprøver, som blev udnævnt inden den 1. maj 2004, og dem, som blev udnævnt herefter, eftersom den teoretiske karakter af udnævnelsen af udvalgte ansøgere fra en udvælgelsesprøve under alle omstændigheder er irrelevant for deres ret til ved en ansættelse at basere sig på de kriterier for indplacering, som er fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og som derfor ved ansættelsen skal anvendes på alle udvalgte ansøgere fra denne udvælgelsesprøve. Retten har desuden overhovedet ikke foretaget nogen undersøgelse af en eventuel begrundelse for den forskelsbehandling, den har foretaget mellem de to pågældende grupper af tjenestemænd.

Appellanterne anfører for det fjerde, at Retten har tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og ikke har gengivet de forelagte bevismidler korrekt. Sagens akter indeholder nemlig adskillige forhold, som støtter den opfattelse, hvorefter appellanterne reelt har modtaget præcise løfter med hensyn til deres ansættelse i den lønklasse, som var angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøven.

Appellanterne anfører for det femte og sjette, at Retten tilsidesatte rækkevidden af vedtægtens artikel 5, 7 og 31, og derved ligeledes ikke opfyldte den pligt til begrundelse, som påhviler Fællesskabets retsinstanser.

Appellanterne anfægter under deres andet anbringende i øvrigt den appellerede dom, fordi Retten heri forkastede deres påstande vedrørende afgørelserne om appellanternes udnævnelse under henvisning til den omstændighed, at indstævntes manglende opfyldelse af deres forpligtelse til at give en forudgående oplysning ikke alene kan medføre, at de anfægtede afgørelser bliver ugyldige. Appellanterne anfører herved, at der er sket en tilsidesættelse af principperne om god forvaltning, om omsorg, om gennemsigtighed, om beskyttelse af den berettigede forventning, om god tro, om ligebehandling og om ækvivalens mellem stilling og lønklasse.