EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R0335

Kommissionens forordning (EF) nr. 335/2007 af 28. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003, for så vidt angår gennemførelsesbestemmelserne for miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur(EØS-relevant tekst).

EUT L 88 af 29.3.2007, p. 40–42 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT L 56M af 29.2.2008, p. 215–217 (MT)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 09/09/2012; ophævet ved 32012R0748

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/335/oj

29.3.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 88/40


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 335/2007

af 28. marts 2007

om ændring af forordning (EF) nr. 1702/2003, for så vidt angår gennemførelsesbestemmelserne for miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 af 15. juli 2002 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur (1), særlig artikel 5, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Et af formålene med forordning (EF) nr. 1592/2002 er at bistå medlemsstaterne med opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til Chicago-konventionen ved at fastlægge et grundlag for en fælles og ensartet gennemførelse af dens bestemmelser.

(2)

Gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr. 1592/2003 er fastlagt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 af 24. september 2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og hermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktions- og produktionsorganisationer (2).

(3)

Ifølge artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1702/2003 skal der udstedes certifikater for materiel, dele og apparatur, som anført i bilaget (del 21).

(4)

Tillæg VI til bilaget (del 21) til forordning (EF) nr. 1702/2003 angiver, hvordan EASA-formular 45, der skal anvendes til udstedelse af støjcertifikater, skal se ud.

(5)

Bind I af bilag 16 til Chicago-konventionen blev ændret den 23. februar 2005, for så vidt angår standarder og retningslinjer for forvaltning af støjcertificeringsdokumentation.

(6)

Det er nødvendigt at foretage visse ændringer i bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1702/2003 for at bringe bilaget i overensstemmelse med det ændrede bind I til bilag 16.

(7)

Forordning (EØF) nr. 1702/2003 bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning bygger på den udtalelse, som agenturet har afgivet i overensstemmelse med artikel 12, stk. 2, litra b), og artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1592/2002.

(9)

Foranstaltninger i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 54, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1592/2002 —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget (del 21) til forordning (EF) nr. 1702/2003 ændres som følger:

1)

I del 21A.204, punkt b), 1), ii), udgår sætningen »Denne information skal være indeholdt i flyvehåndbogen, såfremt en flyvehåndbog er krævet i henhold til de gældende luftdygtighedsbestemmelser for det pågældende luftfartøj«.

2)

I del 21A.204, punkt b), 2), i), udgår sætningen »Denne information skal være indeholdt i flyvehåndbogen, såfremt en flyvehåndbog er krævet i henhold til de gældende luftdygtighedsbestemmelser for det pågældende luftfartøj«.

3)

Tillæg VI erstattes af bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. marts 2007.

På Kommissionens vegne

Jacques BARROT

Næstformand


(1)  EFT L 240 af 7.9.2002, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1701/2003 (EUT L 243 af 27.9.2003, s. 5).

(2)  EUT L 243 af 27.9.2003, s. 6. Ændret ved forordning (EF) nr. 706/2006 (EUT L 122 af 9.5.2006, s. 16).


BILAG

Tillæg VI til bilaget (del 21) — EASA-formular 45 til støjcertifikater — læses således:

Image


Top