This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32019R1868
Commission Delegated Regulation (EU) 2019/1868 of 28 August 2019 amending Regulation (EU) No 1031/2010 to align the auctioning of allowances with the EU ETS rules for the period 2021 to 2030 and with the classification of allowances as financial instruments pursuant to Directive 2014/65/EU of the European Parliament and of the Council (Text with EEA relevance)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1868 af 28. august 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1031/2010 med henblik på strømlining af auktioneringen af kvoter med EU ETS-bestemmelserne for perioden 2021-2030 og med klassificeringen af kvoter som finansielle instrumenter i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (EØS-relevant tekst)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1868 af 28. august 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 1031/2010 med henblik på strømlining af auktioneringen af kvoter med EU ETS-bestemmelserne for perioden 2021-2030 og med klassificeringen af kvoter som finansielle instrumenter i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (EØS-relevant tekst)
C/2019/6182
EUT L 289 af 8.11.2019, p. 9–31
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 20/12/2023; stiltiende ophævelse ved 32023R2830
8.11.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 289/9 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/1868
af 28. august 2019
om ændring af forordning (EU) nr. 1031/2010 med henblik på strømlining af auktioneringen af kvoter med EU ETS-bestemmelserne for perioden 2021-2030 og med klassificeringen af kvoter som finansielle instrumenter i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (1), særlig artikel 3d, stk. 3, artikel 10, stk. 4, og artikel 10a, stk. 8, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Siden 2012 auktioneres emissionskvoter i overensstemmelse med bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 (2). Auktioneringen af kvoter foregår på en auktionsplatform, der er fælles for 25 medlemsstater og tre EØS-EFTA-lande, og på et mindre antal andre platforme, såkaldte fravalgsplatforme. |
(2) |
Direktiv 2003/87/EF blev ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 (3) med henblik på at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer ved hjælp af systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen (»EU ETS«) fra 2021. Hovedreglen er fortsat, at tildelingen af kvoter foregår ved auktionering af kvoter, idet andelen af kvoter, der skal auktioneres, skal udgøre 57 % af den samlede mængde kvoter. |
(3) |
De elementer vedrørende fastlæggelsen af de årlige auktionsmængder, der blev indført ved direktiv (EU) 2018/410, bør indarbejdes i forordning (EU) nr. 1031/2010. Det er især nødvendigt at tage i betragtning, at det er muligt at reducere auktionsmængden med op til 3 % af den samlede mængde kvoter med henblik på at hæve den mængde, der er til rådighed for gratistildeling (den såkaldte »buffer for gratistildeling«). Desuden giver det reviderede direktiv 2003/87/EF mulighed for at ændre de årlige auktionsmængder under henvisning til: frivillig annullering af kvoter i tilfælde af nedlukning af elproduktionskapacitet, genoptagelse i EU ETS af tidligere udelukkede anlæg, der udleder mindre end 2 500 ton kuldioxid, og den fleksibilitet, der er etableret mellem sektorer inden for EU ETS og sektorer uden for EU ETS for at fremme medlemsstaternes opfyldelse af de nationale reduktionsmål for sektorer uden for EU ETS, jf. artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (4). |
(4) |
Ved direktiv 2003/87/EF blev der oprettet en moderniseringsfond med henblik på at forbedre energieffektiviteten og modernisere energisystemerne i visse medlemsstater samt en innovationsfond med henblik på støtte til investeringer i innovative teknologier. Begge fonde finansieres ved Den Europæiske Investeringsbanks (»EIB«) auktionering af kvoter på den fælles auktionsplatform. Derfor bør EIB være kvoteudbyder for de to fonde uden at være en del af udbudsproceduren for den fælles auktionsplatform. De pågældende mængder af kvoter bør auktioneres på de samme auktioner som de mængder, der auktioneres af de medlemsstater og EØS-EFTA-lande, der deltager i den fælles auktionsplatform. |
(5) |
Med henblik på oprettelsen af moderniseringsfonden fastsættes det i direktiv 2003/87/EF, at 2 % af den samlede mængde kvoter auktioneres, og at de dertil berettigede medlemsstater derudover kan tilføre fonden kvoter, jf. artikel 10, stk. 2, litra b), og artikel 10c i direktiv 2003/87/EF. EIB skal sikre, at disse kvoter auktioneres i overensstemmelse med principperne og metoderne for auktionsprocessen, i hvilken lige fordeling af auktionsmængderne er et nøgleelement. |
(6) |
Med henblik på at sikre at der er midler til rådighed til innovation inden for lavemissionsteknologier, og at kvotemarkedet fungerer korrekt, bør innovationsfondens mængder i princippet auktioneres i lige store årlige mængder. Kommissionen bør imidlertid hvert andet år evaluere fordelingen af kvoter, der skal auktioneres af innovationsfonden, under hensyntagen til resultaterne af forslagsindkaldelserne. Første evaluering bør foretages senest den 30. juni 2022. |
(7) |
Med henblik på at gøre det muligt for medlemsstaterne at annullere kvoter fra deres auktionsmængder i tilfælde af nedlukning af elproduktionskapacitet på deres område bør der fastlægges en underretningsprocedure. Den pågældende medlemsstat bør ved hjælp af en standardformular underrette Kommissionen om, at den påtænker at annullere kvoter, og vedlægge dokumentation for og oplysninger om det lukkede anlæg, den mængde, der ønskes annulleret, og tidsplanen herfor. For at sikre at markedsstabilitetsreserven (»MSR«) som oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 (5) fungerer efter hensigten, bør den annullerede mængde først fratrækkes medlemsstatens auktionsmængder, når MSR-tilpasningerne for det pågældende år er foretaget. For at sikre gennemsigtighed bør Kommissionen offentliggøre de oplysninger, som medlemsstaterne afgiver via standardformularen, medmindre disse oplysninger ikke kan fremlægges af fortrolighedshensyn. |
(8) |
Med henblik på at styrke kvotemarkedets integritet klassificeres emissionskvoter siden begyndelsen af 2018 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU (6) som finansielle instrumenter. Tidligere var det i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF (7) kun derivater af emissionskvoter, der blev klassificeret som finansielle instrumenter. Den nye klassificering betyder, at det sekundære markeds spothandel med kvoter nu er omfattet af blandt andet direktiv 2014/65/EU, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 (8) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 (9). Auktionsprocessen for kvoter (dvs. det primære marked) er imidlertid kun omfattet af forordning (EU) nr. 596/2014. |
(9) |
Med henblik på at strømline auktioneringen af kvoter med den nye lovgivning om finansielle markeder bør systemet for overvågning og indberetning af auktioner revideres. Eftersom anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 596/2014 er blevet udvidet og nu også anvendes på auktioneringen af kvoter, er det de kompetente nationale myndigheder, der har ansvaret for overvågningen og forebyggelsen af markedsmisbrug i forbindelse med auktioner. I henhold til forordning (EU) nr. 596/2014 skal de kompetente nationale myndigheder aktivt afsløre og undersøge tilfælde af markedsmisbrug. De nødvendige overvågningsfunktioner bør udøves af auktionsplatformene, Kommissionen, medlemsstaterne og de kompetente nationale myndigheder, og bestemmelserne om forpligtelsen til at udpege en auktionstilsynsførende bør slettes. Eftersom forordning (EU) nr. 596/2014 finder direkte anvendelse på auktioner, er bestemmelserne om markedsmisbrug i forordning (EU) nr. 1031/2010 desuden blevet overflødige og bør slettes. |
(10) |
Med henblik på at stille de nødvendige indberetningsoplysninger til rådighed for de kompetente nationale myndigheder, der har ansvaret for at føre tilsyn med auktionerne med henblik på markedsmisbrug, på en omkostningseffektiv og forholdsmæssig måde bør forordning (EU) nr. 1031/2010 afspejle de relevante transaktionsindberetningsforpligtelser fastsat i forordning (EU) nr. 600/2014, og disse bør finde anvendelse på auktionsplatforme for så vidt angår indberetning af auktionstransaktioner. Dette er nødvendigt, fordi der i forordning (EU) nr. 596/2014, der for nuværende finder anvendelse på auktioner, ikke er fastsat bestemmelser om en selvstændig transaktionsindberetningsmekanisme, hvorfor nævnte forordning er afhængig af den dataindsamling, der finder sted i henhold til forordning (EU) nr. 600/2014. |
(11) |
Det er nødvendigt at sikre, at udbudsforløbet for auktionsplatforme er konkurrencebaseret, og at der fastsættes relevante kriterier herfor. For så vidt angår de gebyrer, som auktionsvinderne skal betale, bør det være muligt inden for visse rammer at hæve det nuværende maksimale gebyr, når udbudsproceduren giver mulighed for det, og når de årlige auktionsmængder reduceres med mere end 200 mio. kvoter som følge af transaktioner i markedsstabilitetsreserven. |
(12) |
De offentlige udbud på den fælles auktionsplatform kan muligvis danne grundlag for at udvide udvælgelseskriterierne til at omfatte regulerede markeder for energiprodukter, som endnu ikke har organiseret et sekundært marked for emissionskvoter. Hvis et sådant reguleret marked udpeges som auktionsplatform, bør det være et krav, at det opretter et sådant sekundært marked senest 60 handelsdage før den første auktion. Dette er nødvendigt for at etablere prisen på det sekundære marked på auktionstidspunktet (dvs. mindsteprisen), for det tilfælde at auktioner annulleres, samt budgivers gebyr, som er knyttet til det sammenlignelige gebyr, der betales på det sekundære marked. Derudover bør Kommissionen og de deltagende medlemsstater kunne forlænge kontrakternes maksimale varighed fra fem år i dag til syv år i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (10) (»finansforordningen«), dvs. under omstændigheder, som ikke kunne forudses af en påpasselig ordregivende myndighed. Med henblik på at verificere markedsbetingelserne og forberede de nye udbud i løbet af kontraktens varighed bør Kommissionen kunne gennemføre indledende markedsundersøgelser i overensstemmelse med finansforordningen. |
(13) |
Med henblik på at forenkle auktionsprocessen bør fastsættelsen af de årlige auktionsmængder gøres mere fleksible, for det tilfælde at der er behov for tilpasninger på op til 50 000 kvoter. Ændringer under denne grænse bør ikke føre til, at auktionsmængden for det efterfølgende år tilpasses, medmindre en medlemsstat udtrykkeligt anmoder herom. Derudover bør fastlæggelsen og offentliggørelsen af auktionskalenderne forenkles, nærmere betegnet således at Kommissionen ikke længere vil skulle fremsætte en udtalelse herom. I steder bør auktionskalenderen kunne offentliggøres, efter at Kommissionen har truffet en intern afgørelse om auktionstabellen, der svarer til auktionskalenderen, inden for rammerne af de delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af artikel 19, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF. |
(14) |
Med henblik på at forenkle genudpegelsen af fravalgsplatforme vil det kun være nødvendigt at ændre bilag III til forordning (EU) nr. 1031/2010 i forbindelse med opførelsen af nye enheder som fravalgsplatforme eller genopførelse under ændrede betingelser. I tilfælde hvor fravalgsplatforme genudpeges af den relevante medlemsstat på de samme betingelser, bør opførelsen på listen således forlænges på de samme vilkår og betingelser som for den oprindelige opførelse, og idet det ikke er nødvendigt at foretage en ændring af bilag III til forordning (EU) nr. 1031/2010. Dette bør være betinget af, at medlemsstaten og Kommissionen bekræfter, at kravene i nærværende forordning og målene i artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF er opfyldt. |
(15) |
Med henblik på at undgå akkumulering af annullerede mængder, for det tilfælde at adskillige auktioner annulleres, bør det være muligt at fordele de annullerede mængder ligeligt på efterfølgende auktioner, der ikke allerede vedrører annullerede mængder fra tidligere annullerede auktioner. |
(16) |
Forordning (EU) nr. 1031/2010 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 1031/2010 foretages følgende ændringer:
1) |
Titlen affattes således: »Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen«. |
2) |
I artikel 3 foretages følgende ændringer:
|
3) |
I artikel 6 foretages følgende ændringer:
|
4) |
Artikel 7, stk. 7 og 8, affattes således: »7. Auktionsplatformen fastlægger inden den pågældende auktion, hvilken metodologi der skal anvendes med henblik på stk. 6 i denne artikel, efter at have hørt den relevante ordregivende myndighed, jf. artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 5, og underrettet de kompetente nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 56. Auktionsplatformen kan ændre metodologi mellem to budperioder på samme auktionsplatform. Den underretter straks den relevante ordregivende myndighed, jf. artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 5, og de kompetente nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 56. Den pågældende auktionsplatform skal tage størst muligt hensyn til udtalelsen fra den relevante ordregivende myndighed, hvis den foreligger. 8. Hvis en auktion over kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, annulleres, fordeles mængden ligeligt på de følgende fire auktioner, der er planlagt på den berørte auktionsplatform. Hvis medlemsstatens mængde fra annullerede auktioner ikke kan fordeles ligeligt i overensstemmelse med første punktum, auktionerer den pågældende medlemsstat disse kvoter ad højst fire auktioner i de mængder, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i denne forordning. Hvis en auktion over kvoter, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF, annulleres, fordeles mængden ligeligt på de følgende to auktioner, der er planlagt på den berørte auktionsplatform. Hvis medlemsstatens mængde fra annullerede auktioner ikke kan fordeles ligeligt i overensstemmelse med forrige punktum, auktionerer den pågældende medlemsstat disse kvoter på den første følgende auktion i de mængder, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i denne forordning. Hvis en auktion, der allerede vedrører mængder fra en tidligere annulleret auktion, annulleres, fordeles mængderne i henhold til første og andet afsnit på auktioner fra og med den første auktion, der ikke er berørt af andre tilpasninger som følge af tidligere annulleringer.«. |
5) |
Artikel 8, stk. 3 til 6, affattes således: »3. Under ekstraordinære omstændigheder kan en auktionsplatform, efter at have hørt Kommissionen, ændre klokkeslættene for en budperiode ved at give alle personer, der kan ventes at blive berørt af ændringen, meddelelse herom. Den pågældende auktionsplatform skal tage størst mulig hensyn til udtalelsen fra Kommissionen, hvis den foreligger. 4. Senest fra den sjette auktion skal den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, i denne forordning, afholde auktioner over kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, mindst en gang ugentligt og over kvoter, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF, mindst hver anden måned. På højst to ugentlige dage, hvor en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, afholder auktion, må ingen anden auktionsplatform afholde auktion. Hvis en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, afholder auktion mere end to dage ugentligt, fastsætter den, på hvilke to dage der ikke må afholdes andre auktioner, og offentliggør dette. Dette gør den senest på den dato, hvor den træffer de beslutninger og offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11. 5. Den mængde af kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, og som skal auktioneres på den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, i denne forordning, fordeles ligeligt over de auktioner, der afholdes i løbet af et kalenderår, dog således at der i august kun auktioneres halvt så stor en mængde som i hver af årets øvrige måneder. Den mængde af kvoter, der er omfattet af kapitel II i direktiv 2003/87/EF, og som skal auktioneres på den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, i denne forordning, fordeles i princippet ligeligt over de auktioner, der afholdes i løbet af et kalenderår, dog således at der i august kun auktioneres halvt så stor en mængde som i hver af årets øvrige måneder. Hvis en medlemsstats årlige auktionsmængde ikke kan fordeles ligeligt på de auktioner, der afholdes et givet år, i partier á 500 kvoter i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, fordeler den berørte auktionsplatform den pågældende mængde på færre auktioner, idet det sikres, at mængden auktioneres mindst hvert kvartal. 6. I artikel 32 er der fastsat yderligere bestemmelser om tidsforløbet og hyppigheden af auktioner, der afholdes af andre auktionsplatforme end de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1.«. |
6) |
I artikel 9 foretages følgende ændringer:
|
7) |
Artikel 10, stk. 1-4, affattes således: »1. Mængden af kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, til auktionering i et givet kalenderår er fra 2019 den kvotemængde, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, og artikel 10, stk. 1a, i samme direktiv. 2. Mængden af kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, til auktionering i et givet kalenderår i den enkelte medlemsstat baseres på kvotemængden i stk. 1 i denne artikel samt den pågældende medlemsstats andel af kvoter, der er fastlagt i henhold til artikel 10, stk. 2, i førnævnte direktiv. 3. Mængden af kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, til auktionering i et givet kalenderår i den enkelte medlemsstat i henhold til stk. 1 og 2 i denne artikel skal tage højde for artikel 10a, stk. 5a, i direktiv 2003/87/EF, de tilpasninger, der skal foretages i medfør af artikel 1, stk. 5 og 8, i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 (*), de tilpasninger, der skal foretages i medfør af artikel 10c, artikel 12, stk. 4, artikel 24, 27 og 27a i direktiv 2003/87/EF, og de tilpasninger, der skal foretages i medfør af artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 (*). 4. Uden at det berører bestemmelserne i afgørelse (EU) 2015/1814, skal enhver efterfølgende ændring af mængden af kvoter til auktionering i et givet kalenderår medregnes i den kvotemængde, der skal auktioneres i det følgende kalenderår. Under ekstraordinære omstændigheder, særlig i tilfælde hvor den kumulerede årlige værdi af sådanne ændringer ikke overstiger 50 000 kvoter for en given medlemsstat, kan disse ændringer medregnes i den kvotemængde, der skal auktioneres i de følgende kalenderår, medmindre en medlemsstat senest den 30. april 2020 anmoder Kommissionen om, at denne grænse ikke skal anvendes i den pågældende medlemsstat i den periode, der starter i 2021. Enhver mængde af kvoter, der ikke kan auktioneres i et givet kalenderår som følge af den grænse, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, medregnes i den kvotemængde, der skal auktioneres i det følgende kalenderår. (*) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1)." (*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).«." |
8) |
Artikel 11 affattes således: »Artikel 11 Kalender med individuelle auktioner over kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, og som auktioneres på auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, i denne forordning De auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, i denne forordning, fastlægger auktionskalenderen inklusive budperioder, individuelle mængder, auktionsdatoer samt auktionsprodukt og betalings- og leveringsdatoer for de kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, som skal auktioneres på hver enkelt auktion for hvert kalenderår, idet de forinden har rådført sig med Kommissionen. De pågældende auktionsplatforme offentliggør auktionskalenderen senest den 15. juli året før eller så snart som praktisk muligt efter denne dato, forudsat at Kommissionen har bedt den centrale administrator for EU-transaktionsjournalen (»EUTL«) om at indføre den tilsvarende auktionstabel i EUTL i overensstemmelse med de delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af artikel 19, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF.«. |
9) |
I artikel 12 foretages følgende ændringer:
|
10) |
I artikel 13 foretages følgende ændringer:
|
11) |
I artikel 14 foretages følgende ændringer:
|
12) |
Artikel 15 affattes således: »Artikel 15 Personer, der kan byde direkte på en auktion Kun personer, som er berettiget til at søge om adgang til at byde ifølge artikel 18, og som har opnået adgang til at byde ifølge artikel 19 og 20, kan byde direkte på en auktion.«. |
13) |
Artikel 16, stk. 2, andet afsnit, affattes således: »Desuden kan auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, give budgiverne mulighed for adgang til auktionerne via dedikerede forbindelser til den elektroniske grænseflade.«. |
14) |
I artikel 18 foretages følgende ændringer:
|
15) |
I artikel 20 foretages følgende ændringer:
|
16) |
Artikel 21, stk. 2, andet afsnit, affattes således: »I så fald anmelder den pågældende auktionsplatform dette til den finansielle efterretningsenhed, der er omhandlet i artikel 32 i direktiv (EU) 2015/849, jf. artikel 55, stk. 2, i denne forordning.«. |
17) |
Artikel 22, stk. 3 og 4, affattes således: »3. For medlemsstater, der ikke deltager i de fælles aktioner i artikel 26, stk. 1, udpeges kvoteudbyderen af den udpegende medlemsstat, således at de nødvendige aftaler med de auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, herunder det tilsluttede clearing- eller afviklingssystem, kan indgås og gennemføres, hvorved kvoteudbyderen bliver i stand til at auktionere kvoter på den udpegende medlemsstats vegne på sådanne auktionsplatforme på gensidigt aftalte vilkår, jf. artikel 30, stk. 7, andet afsnit, og artikel 30, stk. 8, første afsnit. 4. Medlemsstaterne undlader at videregive interne oplysninger til nogen, der arbejder for kvoteudbyderen, medmindre vedkommende, der arbejder for medlemsstaten eller handler på dennes vegne, videregiver oplysningerne på »need-to-know«-basis som et normalt led i udøvelsen af deres beskæftigelse, erhverv eller funktioner, og den pågældende medlemsstat konstaterer, at kvoteudbyderen har truffet hensigtsmæssige foranstaltninger til at forhindre insiderhandel eller uretmæssig videregivelse af intern viden også af personer, der arbejder for en kvoteudbyder, ud over de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 18, stk. 8, og artikel 19, stk. 10, i forordning (EU) nr. 596/2014.«. |
18) |
Overskriften til kapitel VI udgår. |
19) |
Artikel 24 og 25 affattes således: »Artikel 24 Auktionering af kvoter med henblik på innovationsfonden og moderniseringsfonden 1. Fra 2021 er Den Europæiske Investeringsbank (»EIB«) kvoteudbyder af de kvoter, som auktioneres i henhold til artikel 10a, stk. 8, første afsnit, og artikel 10d, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, på den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, i denne forordning. Artikel 22, stk. 2 og 4, artikel 23, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på EIB. Som kvoteudbyder sikrer EIB, at auktionsprovenuet udbetales til en konto, som Kommissionen har meddelt denne med henblik på artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF, senest 15 dage efter udgangen af den måned, hvor dette auktionsprovenu er opnået. Banken kan før udbetalingen fratrække et eventuelt supplerende gebyr for hensættelse og udbetaling i overensstemmelse med den aftale, der er indgået mellem Kommissionen og EIB i medfør af artikel 20, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/856 (*). 2. Den årlige auktionsmængde i stk. 1 auktioneres sammen med de årlige mængder til auktionering i de medlemsstater, der deltager i den fælles aktion, jf. artikel 26, stk. 1, i denne forordning, og fordeles ligeligt i overensstemmelse med artikel 8, stk. 5, i denne forordning. 3. I princippet auktioneres de i artikel 10a, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF omhandlede mængder af kvoter i lige store årlige mængder over en periode på 10 år fra den 1. januar 2021. Kommissionen evaluerer fordelingen af kvoter, der mangler at blive auktioneret, når beslutningen om tildelingen for hver forslagsindkaldelse, jf. de delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af artikel 10a, stk. 8, fjerde afsnit, i direktiv 2003/87/EF, er truffet. Sådanne evalueringer foretages hvert andet år, idet den første evaluering foretages senest den 30. juni 2022. Ved hver evaluering tages der især højde for den støtte, der er til rådighed for fremtidige forslagsindkaldelser, det maksimale støttebeløb til rådighed under innovationsfonden til projektudviklingsbistand, den del af det samlede beløb til rådighed under innovationsfonden, der kan anvendes til indkaldelser i forbindelse med små projekter, og som er reserveret af Kommissionen, den støtte, der forventes nødvendig til de udvalgte projekter, udbetalingen og inddrivelsesraten. Artikel 25 Procedure for annullering af kvoter i henhold til artikel 12, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF 1. En medlemsstat, der påtænker at annullere kvoter fra den samlede mængde af kvoter, som den skal auktionere, under henvisning til nedlukning af elproduktionskapacitet på dets område, jf. artikel 12, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, underretter Kommissionen herom senest den 31. december året efter nedlukningen ved hjælp af standardformularen i bilag I til denne forordning. 2. Den mængde af kvoter, der annulleres i henhold til artikel 12, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF, fratrækkes den mængde, der skal auktioneres af den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 10 i denne forordning, når de tilpasninger, der skal foretages i medfør af afgørelse (EU) 2015/1814, er foretaget. 3. Kommissionen offentliggør de oplysninger, som medlemsstaterne har afgivet i overensstemmelse med bilag I, med undtagelse af de rapporter, der er omhandlet i punkt 6 i samme bilag. (*) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/856 af 26. februar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF for så vidt angår anvendelsen af innovationsfonden (EUT L 140 af 28.5.2019, s. 6).«." |
20) |
I artikel 26 foretages følgende ændringer:
|
21) |
I artikel 27 foretages følgende ændringer:
|
22) |
Artikel 28 udgår. |
23) |
I artikel 29 foretages følgende ændringer:
|
24) |
I artikel 30 foretages følgende ændringer:
|
25) |
I artikel 31 foretages følgende ændringer:
|
26) |
I artikel 32 foretages følgende ændringer:
|
27) |
Artikel 33 udgår. |
28) |
Overskriften til kapitel IX affattes således: »KRITERIER FOR UDPEGELSE AF KVOTEUDBYDEREN OG AUKTIONSPLATFORMENE«. |
29) |
I artikel 34 foretages følgende ændringer:
|
30) |
I artikel 35 foretages følgende ændringer:
|
31) |
Overskriften til kapitel X affattes således: »INDBERETNING AF TRANSAKTIONER«. |
32) |
Artikel 36 affattes således: »Artikel 36 Forpligtelse til at indberette transaktioner 1. Auktionsplatformen indberetter til de kompetente nationale myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 67, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, de fuldstændige og nøjagtige oplysninger om hver enkelt transaktion, der gennemføres på auktionsplatformen, og som medfører overdragelse af emissionskvoter til auktionsvinderne. 2. Indberetninger om transaktioner i henhold til stk. 1 indgives så hurtigt som muligt og senest ved afslutningen af den handelsdag, hvor transaktionen fandt sted. 3. Hvis auktionsvinderen er en juridisk person, anvender auktionsplatformen en identifikator for juridiske enheder som omhandlet i artikel 5 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/590 (*) til at identificere auktionsvinderen i forbindelse med indberetningen heraf, jf. stk. 5 i denne artikel. 4. Auktionsplatformen er ansvarlig for, at indberetningerne er fuldstændige og nøjagtige og indgives rettidigt. Såfremt vise oplysninger om transaktioner ikke er til rådighed for auktionsplatformen, indgiver budgiverne og kvoteudbyderne disse oplysninger til auktionsplatformen. Hvis transaktionsindberetningerne indeholder fejl eller udeladelser, retter den indberettende auktionsplatform oplysningerne og indgiver en rettet indberetning til den kompetente nationale myndighed. 5. Indberetningen i stk. 1 skal navnlig indeholde betegnelsen for kvoterne eller kvotederivaterne, det købte antal, dato og tidspunkt for gennemførelsen af transaktionen, transaktionsprisen, identifikatorer til identifikation af de enkelte auktionsvindere og, hvis det er relevant, de kunder på hvis vegne transaktionen er gennemført. Indberetningen udarbejdes ved brug af de datastandarder og -formater, der er fastlagt i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/590, og skal indeholde alle relevante oplysninger som omhandlet i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/590. (*) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/590 af 28. juli 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for indberetning af transaktioner til kompetente myndigheder (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 449).«." |
33) |
Artikel 37 til 43 udgår. |
34) |
Artikel 44, stk. 2, affattes således: »2. En auktionsplatform, herunder de dertil knyttede clearingsystemer eller afviklingssystemer, overfører betalinger, som foretages af budgiverne eller deres retssuccessorer efter auktionering af kvoter, der er omfattet af kapitel II og III til direktiv 2003/87/EF, til de kvoteudbydere, der har auktioneret de pågældende kvoter.«. |
35) |
Artikel 46 affattes således: »Artikel 46 Overførsel af de auktionerede kvoter Uanset hvilken auktionsplatform kvoter auktioneres på, overføres de inden starten på en budperiode fra EU-registret til en udpeget kvotekonto, hvor de holdes i depot af clearingsystemet eller afviklingssystemet, der fungerer som depotinstitution, indtil kvoterne leveres til auktionsvinderne eller deres retssuccessorer i overensstemmelse med auktionsresultatet, som omhandlet i de delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af artikel 19, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF.«. |
36) |
I artikel 51, stk. 1, indsættes som andet afsnit: »Uden at dette berører bestemmelserne i første afsnit, kan operatøren af auktionsplatformen hæve de gebyrer, der skal betales af auktionsvinderne, jf. artikel 52, stk. 1, i denne forordning, til maksimalt 120 % af det sammenlignelige standardgebyr, der betales af auktionsvindere på det sekundære marked, i de år hvor auktionsmængderne reduceres med mere end 200 mio. kvoter i henhold til afgørelse (EU) 2015/1814, forudsat at udbudsdokumenterne vedrørende den fælles udbudsprocedure som omhandlet i artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 5, giver mulighed for det.«. |
37) |
I artikel 52 foretages følgende ændringer:
|
38) |
Artikel 53 affattes således: »Artikel 53 Overvågning af auktioner 1. Ved udgangen af hver måned aflægger auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, rapport om de auktioner, der er afholdt i den forløbne måned, især hvad angår:
2. Auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, i denne forordning, fremlægger de i stk. 1 omhandlede rapporter for Kommissionen, de udpegende medlemsstater og disses kompetente nationale myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 22 i forordning (EU) nr. 596/2014. 3. De relevante kontraherende myndigheder overvåger gennemførelsen af kontrakterne om udpegelse af auktionsplatformene. De medlemsstater, der udpeger en auktionsplatform efter artikel 30, stk. 1, underretter Kommissionen om enhver manglende overholdelse af udpegelseskontrakten, som sandsynligvis vil have væsentlig indvirkning på auktionsprocessen. 4. I overensstemmelse med artikel 10, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF offentliggør Kommissionen på vegne af de medlemsstater, der deltager i den fælles aktion som omhandlet i artikel 26, stk. 1, og de medlemsstater, der udpeger en auktionsplatform efter artikel 30, stk. 1, sammenfattende rapporter for så vidt angår elementerne i stk. 1, litra a) til h), i denne artikel. 5. Kvoteudbydere, auktionsplatforme og de kompetente nationale myndigheder, der fører tilsyn med dem, samarbejder aktivt og giver efter anmodning Kommissionen alle de oplysninger med relation til auktionerne, som de er i besiddelse af, og som med rimelighed er nødvendige for at overvåge auktionerne. 6. De kompetente nationale myndigheder, der fører tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, og de kompetente nationale myndigheder, der fører tilsyn med autoriserede personer, der byder for andres regning i medfør af artikel 18, stk. 2, samarbejder inden for rammerne af deres egen kompetence aktivt med Kommissionen, som det med rimelighed er nødvendigt for at overvåge auktionerne. 7. De pligter, der er pålagt de kompetente nationale myndigheder i stk. 5 og 6, udføres under hensyntagen til den tavshedspligt, de er underlagt ifølge EU-retten.«. |
39) |
I artikel 54 foretages følgende ændringer:
|
40) |
Artikel 55 affattes således: »Artikel 55 Anmeldelse af hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme eller kriminel handling 1. De kompetente nationale myndigheder, der er omhandlet i artikel 48, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/849, overvåger, om en auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, opfylder kundelegitimationskravene i artikel 19, stk. 2, litra e), og artikel 20, stk. 10, i denne forordning, forpligtelsen til at nægte adgang til at byde og tilbagekalde eller suspendere allerede meddelt adgang til at byde ifølge artikel 21, stk. 1 og 2, overvågnings- og registreringskravene i artikel 54 og anmeldelseskravene i stk. 2 og 3 i denne artikel, og træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre dette. De kompetente nationale myndigheder i første afsnit skal have beføjelser svarende til dem, der er givet ved nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 48, stk. 2 og 3, i direktiv (EU) 2015/849. En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, kan holdes ansvarlig for overtrædelser af artikel 20, stk. 7 og 10, artikel 21, stk. 1 og 2, og artikel 54 i denne forordning samt stk. 2 og 3 i denne artikel. I denne henseende finder de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 58 til 62 i direktiv (EU) 2015/849 anvendelse. 2. En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, samt dens ledelse og ansatte samarbejder uforbeholdent med den finansielle efterretningsenhed ved straks:
Alle mistænkelige transaktioner, herunder forsøg på transaktioner, skal indberettes. 3. De i stk. 2 omhandlede oplysninger fremsendes til den finansielle efterretningsenhed i den medlemsstat, på hvis område den pågældende auktionsplatform er beliggende. I de nationale foranstaltninger til indførelse af de politikker og procedurer for kontrol med overholdelsen af de relevante forskrifter og kommunikation, der er omhandlet i artikel 33, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/849, skal den eller de personer, der er ansvarlige for at indlevere oplysninger i medfør af nærværende artikel, være udpeget. 4. Den medlemsstat, på hvis område den auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, i denne forordning, er beliggende, sikrer, at de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 37-39, artikel 42, artikel 45, stk. 1, og artikel 46 i direktiv (EU) 2015/849 finder anvendelse på den pågældende auktionsplatform.«. |
41) |
Artikel 56, stk. 1 og 2, affattes således: »1. En auktionsplatform, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, underretter i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 596/2014 og de nationale foranstaltninger til gennemførelse af artikel 54 i direktiv 2014/65/EU de kompetente nationale myndigheder om eventuelle mistanker om, at en person, der har fået adgang til at byde på auktionerne, eller en person, for hvis regning den person, der har fået adgang til at byde på auktionerne, handler, er skyldig i markedsmisbrug eller forsøg på markedsmisbrug. 2. Den pågældende auktionsplatform giver Kommissionen meddelelse om, at den har foretaget en anmeldelse som omhandlet i stk. 1, og oplyser, hvilke afhjælpende foranstaltninger den har truffet eller agter at træffe for at imødegå forseelserne i stk. 1.«. |
42) |
Artikel 57, stk. 1 og 2, affattes således: »1. En auktionsplatform kan, efter at have rådført sig med Kommissionen og fået dennes udtalelse, fastsætte en maksimal budstørrelse eller andre modforanstaltninger, der er nødvendige for at mindske en reel eller potentiel påviselig risiko for markedsmisbrug, hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, kriminel handling eller konkurrencebegrænsende adfærd, forudsat at indførelse af en maksimal budstørrelse eller en anden modforanstaltning effektivt mindsker den pågældende risiko. Kommissionen kan høre de pågældende medlemsstater og indhente deres udtalelse om forslaget fra den pågældende auktionsplatform. Den pågældende auktionsplatform skal tage størst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse. 2. Som maksimal budstørrelse anvendes enten en procentsats af den samlede mængde kvoter, der auktioneres på en given auktion, eller en procentsats af den samlede mængde kvoter, der auktioneres inden for et givet år, alt efter hvad der er mest egnet til at mindske risikoen for markedsmisbrug.«. |
43) |
I artikel 59 foretages følgende ændringer:
|
44) |
Artikel 60, stk. 2, udgår. |
45) |
I artikel 61 foretages følgende ændringer:
|
46) |
I artikel 62 foretages følgende ændringer:
|
47) |
Artikel 63, stk. 1, affattes således: »1. Skriftlige oplysninger, som en auktionsplatform udleverer i henhold til artikel 60, stk. 1 og 3, eller kontrakten om dens udpegelse, og som ikke offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, skal foreligge på et sprog, der sædvanligvis anvendes i internationale finanskredse.«. |
48) |
Artikel 64, stk. 2, affattes således: »2. Medlemsstater, hvori et reguleret marked, der er udpeget som auktionsplatform efter artikel 26, stk. 1, eller artikel 30, stk. 1, i denne forordning, eller markedsoperatøren overvåges, sikrer, at alle afgørelser, som træffes ifølge den udenretslige klageordning i stk. 1, er behørigt begrundet og kan prøves ved de i artikel 74, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU omhandlede domstole. Retten til at prøve en afgørelse for domstolene indskrænker ikke retten til at indbringe en sag direkte for domstolene eller de kompetente administrative organer, der er omhandlet i de nationale forskrifter til gennemførelse af artikel 74, stk. 2, i direktiv 2014/65/EU.«. |
49) |
Bilag I erstattes af bilag I til nærværende forordning. |
50) |
Bilag III ændres som anført i bilag II til nærværende forordning. |
51) |
Bilag IV udgår. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. august 2019.
På Kommissionens vegne
Formand
Jean-Claude JUNCKER
(1) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EUT L 302 af 18.11.2010, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/410 af 14. marts 2018 om ændring af direktiv 2003/87/EF for at styrke omkostningseffektive emissionsreduktioner og lavemissionsinvesteringer og afgørelse (EU) 2015/1814 (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 3).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 156 af 19.6.2018, s. 26).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
BILAG I
Bilag I til forordning (EU) nr. 1031/2010 affattes således:
»BILAG I
Standardformular til underretning om en medlemsstats frivillige annullering i henhold til artikel 12, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF
|
Underretning i henhold til artikel 12, stk. 4, i direktiv 2003/87/EF |
|
1. |
Medlemsstat og offentlig myndighed, der fremsender underretningen: |
|
2. |
Dato for underretningen: |
|
3. |
Oplysninger om det lukkede elproduktionsanlæg (»anlægget«) på medlemsstatens område, jf. de oplysninger, der er registreret i EUTL og fastlagt ved den delegerede retsakt, der er vedtaget i medfør af artikel 19, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF, herunder: |
|
a) |
Anlæggets navn: |
|
b) |
Anlæggets identifikationsnr.: |
|
c) |
Anlægsoperatørens navn: |
|
4. |
Dato for nedlukning af anlægget og tilbagekaldelse af drivhusgasemissionstilladelsen: |
|
5. |
Beskrivelse af og reference til de yderligere nationale foranstaltninger, der har medført nedlukningen af anlægget: |
|
6. |
Anlæggets verificerede emissionsrapporter for de sidste fem år inden nedlukningen: |
|
7. |
Den samlede mængde af kvoter, der annulleres: |
|
8. |
De år, som de annullerede kvoter fordeles over: |
|
9. |
Den præcise mængde af kvoter, der annulleres hvert af de i punkt 8 omhandlede år: |
|
BILAG II
I bilag III til forordning (EU) nr. 1031/2010 foretages følgende ændringer:
(1) |
Overskriften affattes således: »Andre auktionsplatforme end dem, der er udpeget efter artikel 26, stk. 1, de medlemsstater, der har udpeget dem, og eventuelt gældende betingelser og forpligtelser, jf. artikel 30, stk. 7«. |
(2) |
Nr. 2 og 3 udgår. |
(3) |
I nr. 4, sjette række »Forpligtelser«, udgår punkt 5. |