(1)

I henhold til artikel 382, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 er transaktioner mellem et institut, på den ene side, og en ikke-finansiel modpart som defineret i artikel 2, nr. 9), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (2), på den anden side, som ikke overstiger clearinggrænseværdien som omhandlet i artikel 10, stk. 3, og artikel 10, stk. 4, i forordning (EU) nr. 648/2012, udelukket fra kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko, uanset om denne ikke-finansielle modpart er etableret i Unionen eller i et tredjeland.

(2)

I artikel 2, nr. 9), i forordning (EU) nr. 648/2012 defineres en »ikke-finansiel modpart« som et selskab, der er etableret i Unionen. Som følge heraf finder de clearinggrænseværdier, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, i nævnte forordning, ikke anvendelse på ikke-finansielle modparter, der er etableret i et tredjeland.

(3)

I artikel 382, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 sondres der ikke mellem ikke-finansielle modparter, der er etableret i Unionen, og ikke-finansielle modparter, der er etableret i et tredjeland. For at sikre lige vilkår bør der gælde samme regler for ikke-finansielle modparter, der er etableret i Unionen, og ikke-finansielle modparter, der er etableret i et tredjeland.

(4)

Ved artikel 11 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 149/2013 (3) er der fastsat tærskler for clearinggrænseværdier pr. OTC-derivatklasse som foreskrevet i artikel 10, stk. 4, litra b), i forordning (EU) nr. 648/2012. I betragtning 25 i delegeret forordning (EU) nr. 149/2013 præciseres det, at »Hvis en af de værdier, der er fastsat for en OTC-derivatklasse, overskrides, bør dette have den virkning, at clearinggrænseværdien for alle klasser anses for overskredet«.

(5)

For at en kontrakt kan være fritaget indtil sit forfaldstidspunkt, jf. artikel 382, stk. 4, sidste afsnit, i forordning (EU) nr. 575/2013, bør det være tilstrækkeligt, at kravene i nævnte forordning er opfyldt ved kontraktens indgåelse. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor et institut indgår handler med en bestemt ikke-finansiel modpart meget hyppigt og i nogle tilfælde dagligt. I sådanne tilfælde kan kontrol af, om status for den ikke-finansielle modpart, der er etableret i et tredjeland, er korrekt afspejlet i instituttets kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko, medføre en uforholdsmæssig stor byrde for instituttet. Der bør derfor være mulighed for at anvende et alternativ i form af en årlig kontrol af status for den ikke-finansielle modpart, der er etableret i et tredjeland. Hyppigheden af kontrollen bør dog øges til kvartalsvis, hvis den notionelle bruttoværdi af transaktioner for en OTC-derivatklasse foretaget af en ikke-finansiel modpart er tæt på at overskride clearinggrænseværdien for den pågældende klasse. Dette skulle give mulighed for mere hyppig overvågning af, hvorvidt den pågældende clearinggrænseværdi er overskredet, på grund af den større sandsynlighed for, at dette vil være tilfældet.

(6)

Ved artikel 382, stk. 4, litra a), i forordning (EU) nr. 575/2013 fastsættes det, at transaktioner med ikke-finansielle modparter, der ikke overstiger den clearinggrænseværdi, der er anført i artikel 10, stk. 3 og 4, i forordning (EU) nr. 648/2012, udelukkes fra kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko. Hvis et institut efter en vurdering som fastsat i forordning (EU) nr. 575/2013 konstaterer, at en af dets modparter, der er etableret i et tredjeland, enten ikke kan anses for at være en ikke-finansiel modpart, eller hvis de pågældende transaktioner overstiger den clearinggrænseværdi, der er anført deri, er instituttet derfor forpligtet til at beregne kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisikoen i overensstemmelse med afsnit VI i nævnte forordning for alle OTC-derivater med den pågældende modpart, som er omfattet af artikel 382, stk. 1, i nævnte forordning.

(7)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der er udarbejdet i samarbejde med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, og som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen.

(8)

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har afholdt åbne offentlige høringer om udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010 (4), om en udtalelse —