25.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 19/1

(1)

I henhold til artikel 11 i forordning (EU) nr. 1380/2013 kan medlemsstaterne vedtage de fiskeribevarelsesforanstaltninger, som er nødvendige for at leve op til deres forpligtelser i henhold til Unionens miljølovgivning, herunder artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF (2).

(2)

I henhold til artikel 6 i direktiv 92/43/EØF skal medlemsstaterne iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger for de særlige bevaringsområder, som opfylder de økologiske behov for de naturtyper og arter, der findes på lokaliteterne. Herudover skal medlemsstaterne også træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de særlige bevaringsområder samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget.

(3)

Danmark mente, at der for at overholde artikel 6 i direktiv 92/43/EØF skulle vedtages bevarelsesforanstaltninger i visse af de områder i Østersøen, der hører under landets højhedsområde. Hvis nødvendige fiskeribevarelsesforanstaltninger påvirker andre medlemsstaters fiskeri, kan medlemsstaterne forelægge Kommissionen disse foranstaltninger i form af fælles henstillinger.

(4)

Tyskland og Sverige har en direkte forvaltningsmæssig interesse i det fiskeri, der berøres af disse foranstaltninger. I overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1380/2013 meddelte Danmark Tyskland og Sverige de relevante oplysninger om de påkrævede foranstaltninger, herunder deres begrundelse, videnskabelig dokumentation til støtte herfor og nærmere detaljer vedrørende deres praktiske gennemførelse og håndhævelse.

(5)

Den 13. marts 2015 forelagde Danmark, Tyskland og Sverige Kommissionen en fælles henstilling om fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af revstrukturer i danske Natura 2000-områder i Østersøen. Denne henstilling blev forelagt efter høring af Det Rådgivende Råd for Østersøen.

(6)

De anbefalede foranstaltninger vedrørte syv Natura 2000-områder i Østersøen. De indebar forbud mod fiskeri med mobile bundslæbende redskaber i revområder.

(7)

Den 17. april 2015 fastslog Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) (3) i sin videnskabelige rådgivning, at bevarelsesmålene for de særlige bevaringsområder, der blev henvist til i den fælles henstilling, ikke kunne opnås fuldt ud uden passende foranstaltninger til at forhindre fiskeri i områderne.

(8)

STECF stillede spørgsmål ved kontrollen og håndhævelsen af bevarelsesforanstaltningerne og var af den opfattelse, at yderligere kontrolforanstaltninger kunne være passende. I henhold til artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (4) skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger, bevilge tilstrækkelige ressourcer og oprette de strukturer, der kræves for at sikre kontrol, inspektion og håndhævelse af de aktiviteter, der udføres inden for den fælles fiskeripolitiks anvendelsesområde. Det kan omfatte foranstaltninger såsom forpligtelsen for alle berørte fartøjer til med større hyppighed at indgive deres position via fartøjsovervågningssystemet eller forpligtelsen til at identificere områder med høj risiko i det nationale kontrolsystem på grundlag af risikostyring og således imødekomme STECF's betænkeligheder.

(9)

Den 25. juni 2015 vedtog Kommissionen delegeret forordning (EU) 2015/1778 (5) med henblik på fastlæggelse af fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af relevante revområder i Østersøen, Kattegat og Nordsøen på grundlag af to fælles henstillinger, der var forelagt af de berørte medlemsstater.

(10)

Fiskeri med mobile bundslæbende redskaber har en negativ indvirkning på levesteder med rev, eftersom sådanne fiskeriaktiviteter påvirker både revstrukturerne og biodiversiteten ved revene. Derfor blev det forbud mod fiskeri med sådanne redskaber i de pågældende områder med rev, der er nævnt i de fælles henstillinger, indarbejdet i forordningen.

(11)

Det var hensigtsmæssigt at sikre, at de foranstaltninger, der var fastlagt i forordningen, blev vurderet, navnlig hvad angik kontrol af overholdelsen af fiskeriforbuddet.

(12)

Efter høring af Det Rådgivende Råd for Nordsøen forelagde Danmark, Tyskland og Sverige den 10. juni 2016 Kommissionen en fælles henstilling om fiskeribevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af revstrukturer, pockmarks og samfund af søfjer og gravende megafauna i Brattenområdet i Skagerrak (Nordsøen).

(13)

Som følge af denne nye fælles henstilling er det hensigtsmæssigt at ophæve delegeret forordning (EU) 2015/1778 og at fordele bevarelsesforanstaltningerne efter havområde på to forskellige retlige instrumenter.

(14)

Denne forordning bør udelukkende omfatte de fiskeribevarelsesforanstaltninger, der i øjeblikket finder anvendelse i Østersøen.

(15)

De bevarelsesforanstaltninger, der i øjeblikket finder anvendelse i Kattegat, og de foranstaltninger, der i den fælles henstilling af 10. juni 2016 foreslås for Brattenområdet (Skagerrak), bør indgå i en ny særskilt forordning om Nordsøen.

(16)

De fiskeribevarelsesforanstaltninger, der er fastlagt i denne forordning, berører ikke nogen andre bestående eller fremtidige forvaltningsforanstaltninger til bevarelse af de pågældende områder, herunder fiskeribevarelsesforanstaltninger —