15.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 220/6

(1)

Ved forordning (EF) nr. 74/2004 (i det følgende benævnt »den oprindelige forordning«) indførte Rådet en endelig udligningstold på importen til Fællesskabet af sengelinned af bomuld henhørende under KN-kode ex 6302 21 00 (Taric-kode 6302210081, 6302210089), ex 6302 22 90 (Taric-kode 6302229019), ex 6302 31 00 (Taric-kode 6302311090) og ex 6302 32 90 (Taric-kode 6302329019) med oprindelse i Indien. I betragtning af det store antal samarbejdsvillige eksporterende producenter af den pågældende vare i Indien, blev der i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EF) nr. 2026/97 (»grundforordningen«), udvalgt en stikprøve af indiske eksporterende producenter, og der blev fastsat individuelle toldsatser på mellem 4,4 % og 10,4 % for de selskaber, som indgik i stikprøven, mens andre samarbejdsvillige selskaber, som ikke indgik i stikprøven, fik tildelt en toldsats på 7,6 %. Der blev fastsat en resttoldsats på 10,4 % for alle andre selskaber.

(2)

I henhold til den oprindelige forordning forholder det sig således, at hvis en ny eksporterende producent i Indien over for Kommissionen fremlægger tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende selskab ikke eksporterede de i artikel 1, stk. 1, i nævnte forordning omhandlede varer til Fællesskabet i undersøgelsesperioden (1. oktober 2001 til 30. september 2002) (det første kriterium), at det ikke er forretningsmæssigt forbundet med nogen af de eksportører eller producenter i Indien, som er genstand for de ved nævnte forordning indførte antisubsidieforanstaltninger (det andet kriterium), og at det faktisk har eksporteret de pågældende varer til Fællesskabet efter den undersøgelsesperiode, der ligger til grund for foranstaltningerne, eller har indgået en uigenkaldelig kontraktlig forpligtelse til at eksportere en væsentlig mængde af de pågældende varer til Fællesskabet (det tredje kriterium), kan artikel 1, stk. 3, i nævnte forordning ændres, og den nye eksporterende producent tildeles den toldsats, der gælder for de samarbejdsvillige selskaber, der ikke indgik i stikprøven, dvs. 7,6 %.

(3)

Den oprindelige forordning er blevet ændret tre gange ved Rådets forordning (EF) nr. 2143/2004 (3), Rådets forordning (EF) nr. 122/2006 (4) og Rådets forordning (EF) nr. 1840/2006. Ved alle tre forordninger er navnene på selskaber, der eksporterede den pågældende vare, og som opfyldte kriterierne i den oprindelige forordning, blevet føjet til bilaget.

(4)

20 indiske selskaber har siden offentliggørelsen af den foregående ændringsforordning ansøgt om at blive indrømmet samme status som de samarbejdsvillige selskaber, der deltog i den oprindelige undersøgelse, men som ikke indgik i stikprøven (»status som ny eksportør«).

(5)

De 20 ansøgere var:

(6)

11 selskaber besvarede ikke det spørgeskema, der skulle vise, om de overholdt bestemmelserne i artikel 2 i den oprindelige forordning, og deres anmodninger måtte derfor afvises.

(7)

De resterende ni selskaber indsendte fuldstændigt besvarede spørgeskemaer og kom derfor i betragtning til indrømmelse af status som ny eksportør.

(8)

Den dokumentation, der blev fremlagt af to af de ovennævnte indiske eksporterende producenter, anses som fyldestgørende for, at de opfylder kriterierne i den oprindelige forordning, hvormed de kan tildeles den toldsats på 7,6 %, der gælder for de samarbejdsvillige selskaber, der ikke indgik i stikprøven, og følgelig føjes til listen over eksporterende producenter i bilaget til den oprindelige forordning, som ændret ved forordning (EF) nr. 2143/2004, (EF) nr. 122/2006 og (EF) nr. 1840/2006.

(9)

De resterende syv selskabers ansøgninger om indrømmelse af status som ny eksporterende producent blev afvist af nedenstående grunde.

(10)

To selskaber fremlagde ikke dokumentation for, at de havde eksporteret den pågældende vare til Fællesskabet efter undersøgelsesperioden eller havde indgået uigenkaldelige kontraktlige forpligtelser om eksport af væsentlige mængder af den pågældende vare til Fællesskabet. De opfyldte dermed ikke det tredje kriterium.

(11)

Ét selskab fremlagde ikke salgsregnskabet for den betragtede periode og kunne således ikke påvise, at det ikke havde eksporteret den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Et andet selskab viste sig at have eksporteret den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Disse selskaber opfyldte dermed ikke det første kriterium.

(12)

Ét selskab returnerede spørgeskemaet efter fristens udløb, og væsentlig dokumentation, som skulle vedlægges ansøgningen, manglede. Ét selskab besvarede ikke en skriftlig anmodning om yderligere oplysninger. Disse to selskaber havde således ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at de opfyldte kriterierne i den oprindelige forordning.

(13)

Endelig fandtes ét selskab at være forretningsmæssigt forbundet med et selskab, der er nævnt i den oprindelige forordning, og dets ansøgning om status som ny eksportør blev derfor afvist, da det andet kriterium ikke var opfyldt.

(14)

De selskaber, der ikke fik tildelt status som nye eksportører, blev underrettet om grundene til denne afgørelse og fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter skriftligt.

(15)

Alle argumenter og indlæg fra de interesserede parter er blevet undersøgt og taget i betragtning, når det var berettiget —