1)

Skal Domstolens dom af 8. april 1976 i sag 43/75, Defrenne mod SABENA (1) fortolkes således, at denne dom giver en national ret en selvstændig beføjelse til — af egen drift og uden at anmode om en præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF — på grundlag af en rent national bestemmelse at opretholde virkningerne, i forhold til fortiden, af en national ordning med momsfritagelse for lægegerning og dertil knyttede erhverv, som den samme ret (efter i samme sag at have forelagt Domstolen tre anmodninger om præjudiciel afgørelse efter artikel 267 TEUF, som Domstolen besvarede med dom i sag C-597/17 (2) af 27.6.2019) har kvalificeret som uforenelig med EU-retten og delvis har annulleret, hvorved den har opretholdt virkningerne af den EU-stridige nationale bestemmelse i forhold til fortiden og på denne måde fuldstændigt har afskåret de afgiftspligtige fra tilbagebetaling af den i strid med EU-retten opkrævede moms?

2)

Kan en national ret — selvstændigt og uden at anmode om en præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF — opretholde virkningerne, i forhold til fortiden, af en national bestemmelse, der er fundet at være i strid med momsdirektivet, med en generel henvisning til »bydende retssikkerhedsbetragtninger med hensyn til samtlige de interesser, som gør sig gældende, offentlige såvel som private« og en hævdet »praktisk umulighed for efterfølgende at tilbagebetale den med urette opkrævede moms til aftagerne af leveringer eller tjenesteydelser fra en afgiftspligtig person eller for efterfølgende at kræve betaling af moms fra disse aftagere, der retsstridigt ikke er blevet opkrævet, navnlig når det drejer sig om et stort antal ikke nærmere identificerede personer, eller hvor de afgiftspligtige ikke råder over et regnskabssystem, der gør det muligt efterfølgende at identificere de pågældende leveringer og tjenesteydelser og disses værdi«, når de afgiftspligtige personer end ikke får mulighed for at godtgøre, at der foreligger en sådan »praktisk umulighed«?