Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CA0677

Sag C-677/17: Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. maj 2019 — M. Çoban mod Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Centrale Raad van Beroep — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse — associeringsaftalen EØF-Tyrkiet — tillægsprotokol — artikel 59 — afgørelse 3/80 — social sikring af vandrende arbejdstagere — ophævelse af bopælsklausuler — artikel 6 — ydelse ved invaliditet — standsning — forordning (EU) nr. 883/2004 — særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser — bopælskrav — direktiv 2003/109/EF — fastboende udlænding)

EUT C 255 af 29.7.2019, p. 6–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.7.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 255/6


Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. maj 2019 — M. Çoban mod Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Centrale Raad van Beroep — Nederlandene)

(Sag C-677/17) (1)

(Præjudiciel forelæggelse - associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - tillægsprotokol - artikel 59 - afgørelse 3/80 - social sikring af vandrende arbejdstagere - ophævelse af bopælsklausuler - artikel 6 - ydelse ved invaliditet - standsning - forordning (EU) nr. 883/2004 - særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser - bopælskrav - direktiv 2003/109/EF - fastboende udlænding)

(2019/C 255/07)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Centrale Raad van Beroep

Parter i hovedsagen

Sagsøger: M. Çoban

Sagsøgt: Raad van bestuur van het Uitvoeringsinstituut werknemersverzekeringen

Konklusion

Artikel 6, stk. 1, første afsnit, i Associeringsrådets afgørelse nr.3/80 af 19. september 1980 om anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers medlemsstaters sociale sikringsordninger på tyrkiske arbejdstagere og på deres familiemedlemmer, sammenholdt med artikel 59 i tillægsprotokollen, undertegnet den 23. november 1970 i Bruxelles og indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets forordning (EØF) nr. 2760/72 af 19. december 1972, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en bestemmelse i national ret, såsom den i hovedsagen omhandlede, som inddrager en tillægsydelse til en tyrkisk statsborger, som vender tilbage til sit oprindelsesland, og som på tidspunktet for sin flytning fra værtsmedlemsstaten har status af fastboende udlænding som omhandlet i Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding.


(1)  EUT C 94 af 12.3.2018.


Top