EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 62018CN0440

Sag C-440/18 P: Appel iværksat den 4. juli 2018 af Verein Deutsche Sprache e.V. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 23. april 2018 i sag T-468/16, Verein Deutsche Sprache e.V. mod Europa-Kommissionen

EUT C 294 af 20.8.2018, s. 38–39 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

201808030532050372018/C 294/524402018CJC29420180820DA01DAINFO_JUDICIAL20180704383921

Sag C-440/18 P: Appel iværksat den 4. juli 2018 af Verein Deutsche Sprache e.V. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 23. april 2018 i sag T-468/16, Verein Deutsche Sprache e.V. mod Europa-Kommissionen

Op

C2942018DA3810120180704DA0052381392

Appel iværksat den 4. juli 2018 af Verein Deutsche Sprache e.V. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 23. april 2018 i sag T-468/16, Verein Deutsche Sprache e.V. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-440/18 P)

2018/C 294/52Processprog: tysk

Parter

Appellant: Verein Deutsche Sprache e.V. (ved Rechtsanwalt W. Ehrhardt)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Rettens dom af 23. april 2018 i sag T-468/16 ophæves, og afgørelse af 10. juni 2016 truffet af generalsekretæren på vegne af Kommissionen i henhold til artikel 4 i gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr. 1049/2001 ( 1 ) annulleres.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat følgende anbringender:

Rettens mangelfulde tilrettelæggelse af retssagen: Appellanten anser det for mangelfuldt, at Retten ikke gjorde brug af oplysningsværktøjerne i artikel 24 i statutten for Domstolen og artikel 88 og 89 i Rettens procesreglement. Retten burde også uafhængigt af appellantens anmodning om bevisoptagelse mere indgående have undersøgt Kommissionens fremstilling af de faktiske omstændigheder. Der er tilstrækkeligt grundlag for at modsige de af Kommissionen hævdede faktiske omstændigheder.

Fejlagtig behandling af beviserne fremlagt den 20. februar 2017: Appellanten anser det for mangelfuldt, at Retten ikke foretog en nærmere undersøgelse af den fremlagte skrivelse fra en videnskabelig universitetsmedarbejder, der indeholder insiderviden, selv om Retten udtrykkeligt havde tilladt dette bevis.

Appellanten har foreholdt Retten den omstændighed, at denne afviste at høre vidnesbyrdet fra talsmanden for Kommissionen, selv om det fremgik af det ovennævnte dokument, at der var tilstrækkelige holdepunkter for at foretage en høring.

Legalitetsformodningen finder ikke anvendelse: Appellanten har gjort gældende, at i modsætning til hvad Retten fastslog, kan den af EU-Domstolen udviklede legalitetsformodning ikke anvendes på et EU-organs argumentation, der, selv om den er sandfærdig, udgør en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik.

Den retspraksis angående legalitetsformodningen, som Retten har henvist til, vedrører andre situationer, og kan derfor ikke overføres på den foreliggende sag.

Manglende hensyntagen til indicierne for, at der forelå yderligere dokumenter: Appellanten har endnu en gang bestridt Rettens bemærkning om, at appellanten ikke havde fremlagt nogen samstemmende indicier for eksistensen af yderligere dokumenter.

Fejlagtig manglede hensyntagen til appellantens argumenter vedrørende kravet om gennemsigtighed: Appellanten har gjort gældende, at Retten lagde den fejlagtige antagelse til grund, at Kommissionens påstand vedrørende eksistensen af yderligere dokumenter var sandfærdig, og det var derfor med urette, at Retten så bort fra appellantens argumentation vedrørende kravet om gennemsigtighed.


( 1 ) – EFT 2001, L 145, s. 43.

Op