EUR-Lex Достъп до правото на Европейския съюз

Обратно към началната страница на EUR-Lex

Този документ е извадка от уебсайта EUR-Lex.

Документ 62017CN0400

Sag C-400/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Dolj (Rumænien) den 30. juni 2017 — Mihaela Iuliana Scripnic, Radu Constantin Scripnic, Alexandru Gheorghiţă og Vasilica Gheorghiţă mod SC Bancpost SA og SC Bancpost SA — sucursala Dolj

EUT C 309 af 18.9.2017г., стр. 28—29 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

18.9.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 309/28


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunalul Dolj (Rumænien) den 30. juni 2017 — Mihaela Iuliana Scripnic, Radu Constantin Scripnic, Alexandru Gheorghiţă og Vasilica Gheorghiţă mod SC Bancpost SA og SC Bancpost SA — sucursala Dolj

(Sag C-400/17)

(2017/C 309/37)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Tribunalul Dolj

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Mihaela Iuliana Scripnic, Radu Constantin Scripnic, Alexandru Gheorghiţă og Vasilica Gheorghiţă

Sagsøgte: SC Bancpost SA og SC Bancpost SA — sucursala Dolj

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 3, stk. 1, i direktiv 93/13 (1) fortolkes således, at den betydelige skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser ifølge aftalen også omfatter det tilfælde, hvor forbrugerens ydelse under opfyldelse af en aftale med løbende eller periodisk ydelse er blevet urimeligt byrdefuld i forhold til tidspunktet for aftalens indgåelse som følge af markante ændringer i vekselkursen?

2)

Indebærer kravet om, at et kontraktvilkår skal være affattet klart og forståeligt i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13, at det pågældende kontraktvilkår kun skal omfatte de grunde, der har ført til indførelsen af det pågældende vilkår i aftalen, og dets mekanisme, eller skal det også omfatte alle de mulige konsekvenser, i forhold til hvilke den pris, som forbrugeren betaler, kan variere, som eksempelvis valutarisikoen?

3)

Skal udtrykket »ikke binder forbrugeren« i artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 fortolkes således, at den nationale ret i tilfælde af en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser, der er opstået som følge af vekselkursens udvikling, kan frigøre forbrugeren fuldt ud for forpligtelsen til at bære valutarisikoen?


(1)  Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).


Нагоре