(1)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (4) er der fastlagt fælles rammer for oprettelse af avancerede, interoperable netværk i Unionen til gavn for dens borgere med henblik på at styrke den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed i Unionen og bidrage til oprettelsen af et fælles europæisk transport- og mobilitetsområde og dermed styrke det indre marked. Det transeuropæiske transportnet (TEN-T) omfatter en tostrenget struktur, som består af et samlet net og et hovednet. Det samlede net sikrer forbindelsesmuligheder for alle Unionens regioner, mens hovednettet består af de elementer i det samlede net, som har den største strategiske betydning for Unionen. I forordning (EU) nr. 1315/2013 er der fastsat bindende mål, idet hovednettet og det samlede net skal være færdiggjort senest i henholdsvis 2030 og 2050, navnlig ved at prioritere grænseoverskridende forbindelser, øge interoperabiliteten og bidrage til multimodal integration af Unionens transportinfrastruktur.

(2)

Uanset behovet for at færdiggøre TEN-T og de bindende tidsfrister herfor viser erfaringerne, at mange investeringer med henblik på færdiggørelse af TEN-T mødes af adskillige, forskellige og komplekse tilladelsesprocedurer, grænseoverskridende udbudsprocedurer og andre procedurer. Denne situation gør, at der er risiko for, at projekter ikke gennemføres til tiden, og medfører i mange tilfælde betydelige forsinkelser og øgede omkostninger. Desuden kan der opstå usikkerhed for projektiværksættere og potentielle private investorer, hvilket i visse tilfælde endda kan medføre, at projekter ikke gennemføres som oprindeligt planlagt. Dette direktiv har til formål at tage hånd om disse problemstillinger og muliggøre en synkroniseret og rettidig gennemførelse af TEN-T ved hjælp af harmoniserede tiltag på EU-plan. Når de udarbejder deres nationale planer og programmer, bør medlemsstaterne tage hensyn til udviklingen af TEN-T i overensstemmelse med artikel 49, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1315/2013.

(3)

Dette direktiv bør omfatte projektrelaterede procedurer, herunder dem, der vedrører miljøkonsekvensvurderingen. Dette direktiv bør dog ikke berøre by- eller arealplanlægningsprocedurer, procedurer vedrørende tildeling af kontrakter under offentlige udbud og skridt, der tages på strategisk plan, og som ikke er projektrelaterede, såsom strategisk miljøvurderinger, offentlig budgetplanlægning samt nationale og regionale transportplaner. For at øge effektiviteten af tilladelsesprocedurerne og sikre projektdokumentation af høj kvalitet bør projektiværksættere udføre det forberedende arbejde, såsom forundersøgelser og rapporter forud for indledningen af tilladelsesproceduren. Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på procedurer ved en administrativ klageinstans, ret eller domstol.

(4)

Dette direktiv bør finde anvendelse på projekter, som er en del af de forhåndsudpegede strækninger i hovednettet, der er anført i bilaget til dette direktiv, og på andre projekter vedrørende hovednetkorridorer, hvor de samlede omkostninger overstiger 300 000 000 EUR. Projekter, der overstiger dette beløb, er ofte af strategisk betydning med hensyn til opfyldelse af Unionens strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og bidrager til at nå målene i forordning (EU) nr. 1315/2013. Hovednetkorridorerne udpeges ved hjælp af tilpasningerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 (5) og kortene over hovednettet i forordning (EU) nr. 1315/2013. Det tekniske grundlag for disse kort leveres af det interaktive geografiske og tekniske informationssystem for TEN-T (TENtec), der indeholder mere detaljerede oplysninger om den transeuropæiske transportinfrastruktur.

(5)

Projekter, der udelukkende vedrører trafiktelematik, nye teknologier og innovation, bør udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde, da deres anvendelse ikke er begrænset til hovednettet.

(6)

Medlemsstaterne kan imidlertid anvende dette direktiv på andre projekter i hovednettet og det samlede net, herunder projekter, der udelukkende vedrører trafiktelematik, nye teknologier og innovation, for at opnå en harmoniseret tilgang til transportinfrastrukturprojekter. De nationale myndigheders offentliggørelse af lister over de konkrete projekter, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, kunne øge gennemsigtigheden for projektiværksættere, for så vidt angår igangværende og fremtidige anlægsarbejder i TEN-T.

(7)

I betragtning af de forskellige miljøvurderinger fastsat i relevant EU-ret og national ret, som er nødvendige for at give tilladelser til projekter på hovednettet, bør medlemsstaterne, hvor det er gennemførligt og hensigtsmæssigt, indføre en forenklet procedure, der opfylder kravene i nævnte EU-ret og national ret, med henblik på at bidrage til at nå de mål, der er fastsat i dette direktiv, med det formål at fremme forenklingen af foranstaltninger.

(8)

Der bør gives prioritet til projekter, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, hvor det er relevant. En sådan prioritering kan indebære kortere tidsfrister, sideløbende procedurer eller tidsbegrænsninger for klager, idet det samtidig sikres, at målene for andre horisontale politikker såsom miljøpolitikker, der har til formål at undgå, forebygge, reducere eller opveje skadelige virkninger på miljøet, også nås i overensstemmelse med EU-retten og national ret. I mange medlemsstaters retlige rammer prioriteres bestemte projektkategorier på grundlag af deres strategiske betydning for økonomien. Når en sådan prioritering findes i en national retlig ramme, bør den automatisk gælde for projekter, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. Medlemsstaterne bør ikke desto mindre have mulighed for at afprøve specifikke tilladelsesprocedurer på et begrænset antal projekter med henblik på at evaluere deres potentielle udvidelse til andre projekter. I løbet af denne afprøvningsperiode bør den pågældende medlemsstat ikke være forpligtet til at anvende sådanne afprøvningsprocedurer på andre projekter, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.

(9)

For at skabe mulighed for tydelig forvaltning af den overordnede procedure og sikre et kontaktpunkt for projektiværksættere bør projekter vedrørende hovednetkorridorer understøttes af effektive tilladelsesprocedurer. Medlemsstaterne bør med henblik herpå udpege én eller flere myndigheder alt efter deres nationale retlige rammer og administrative strukturer og de berørte projekttyper. Hvor en medlemsstat udpeger flere myndigheder, bør den sikre, at der kun udpeges én myndighed for et givet projekt og en given tilladelsesprocedure.

(10)

Udpegelsen af en myndighed, der fungerer som kontaktpunkt for projektiværksætteren, bør mindske kompleksiteten, øge effektiviteten og gøre procedurerne mere gennemsigtige. Desuden bør det forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne, hvor dette er hensigtsmæssigt. Procedurerne bør fremme et reelt samarbejde mellem projektiværksættere og den udpegede myndighed.

(11)

Den udpegede myndighed kan bl.a. få overdraget opgaver i forbindelse med koordineringen og godkendelsen i overensstemmelse med EU-retten og national ret af specifikke projekter til genopbygning af infrastrukturen på hovednettet i tilfælde af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer.

(12)

Den procedure, der er fastlagt i dette direktiv, bør ikke berøre opfyldelsen af kravene i folkeretten og EU-retten, herunder kravene om beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed. Dette direktiv bør ikke føre til sænkning af standarder, der har til formål at undgå, forebygge, reducere eller opveje skadelige virkninger på miljøet.

(13)

Da det haster med at færdiggøre hovednettet, bør forenklingen af tilladelsesprocedurerne ledsages af en frist for procedurer, der fører til vedtagelsen af en godkendelsesafgørelse om at bygge transportinfrastrukturen. Denne frist bør tilskynde til en mere effektiv håndtering af procedurer og bør under ingen omstændigheder gå på kompromis med Unionens høje standarder for miljøbeskyttelse og offentlighedens deltagelse. Det bør være muligt at forlænge fristen for tilladelsesprocedurerne i behørigt begrundede tilfælde, herunder når der opstår uforudsete omstændigheder, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til miljøbeskyttelsen. Forlængelsen kunne f.eks. udtrykkes som et tidsrum eller angives ved henvisning til en dato eller en sikker fremtidig begivenhed. Den forlængede frist bør navnlig ikke omfatte den tid, der er nødvendig for at gennemføre administrative eller judicielle klageprocedurer eller søge retsmidler ved en ret eller domstol. Medlemsstaterne bør ikke holdes ansvarlige, hvor denne frist ikke overholdes på grund af projektiværksætteren, f.eks. hvor projektiværksætteren ikke har overholdt de frister, der er fastsat i national ret, eller de vejledende frister, som den udpegede myndighed har fastsat, eller hvor projektiværksætteren har handlet med unødig forsinkelse.

(14)

Medlemsstaterne bør bestræbe sig på at sikre, at klager vedrørende den materielle eller processuelle lovlighed af en godkendelsesafgørelse behandles så effektivt som muligt.

(15)

TEN-T-infrastrukturprojekter, der vedrører to eller flere medlemsstater, møder særlige udfordringer med hensyn til koordinering af tilladelsesprocedurer. Derfor bør de udpegede myndigheder i de pågældende medlemsstater samarbejde med henblik på at koordinere deres tidsplaner og fastlægge en fælles tidsplan vedrørende tilladelsesproceduren, i det omfang en sådan koordinering af deres tidsplaner og en sådan fastlæggelse af en fælles tidsplan er mulige og hensigtsmæssige i betragtning af projektets parathed eller modenhed, hvilket primært afhænger af projektiværksætteren, navnlig af den dato, hvor projektiværksætteren har anmeldt projektet til den udpegede myndighed i hver af disse medlemsstater.

(16)

De europæiske koordinatorer, som er udpeget i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1315/2013, bør oplyses om de relevante procedurer for at lette synkroniseringen og gennemførelsen af dem med henblik på den rettidige gennemførelse af hovednettet senest i 2030.

(17)

Hvor TEN-T udvides til også at omfatte tredjelande i overensstemmelse med de vejledende kort i forordning (EU) nr. 1315/2013, bør disse tredjelande opfordres til, hvor det er relevant, at anvende regler svarende til dem, der er fastsat i dette direktiv.

(18)

Offentlige udbud i forbindelse med grænseoverskridende projekter bør gennemføres i overensstemmelse med traktaterne og, hvor det er relevant, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU (6) eller 2014/25/EU (7). For at sikre effektiv gennemførelse af grænseoverskridende projekter på hovednettet bør offentlige udbud, der iværksættes af en fælles enhed, være underlagt én medlemsstats nationale ret. Som en undtagelse fra EU-retten om offentlige udbud bør den gældende nationale ret i princippet være national ret i den medlemsstat, hvor den fælles enhed har sit hjemsted. Det bør være muligt at fastlægge den gældende nationale ret ved en mellemstatslig aftale. I forbindelse med offentlige udbud, der gennemføres af en fælles enheds datterselskab, bør dette datterselskab anvende den nationale ret i én af de pågældende medlemsstater, hvilket kunne være den nationale ret, der finder anvendelse på den fælles enhed. Af hensyn til retssikkerheden bør de gældende udbudsstrategier fortsat gælde for en fælles enhed, der er oprettet inden datoen for dette direktivs ikrafttræden.

(19)

Kommissionen inddrages ikke systematisk i godkendelsen af de konkrete projekter. I visse tilfælde skal bestemte aspekter af projekttilrettelæggelsen dog godkendes på EU-plan. Hvor Kommissionen inddrages i procedurerne, vil den prioritere EU-projekter og sikre sikkerhed for projektiværksætterne. I nogle tilfælde kan godkendelse af statsstøtte være påkrævet. Uden at det berører de frister, der er fastsat i dette direktiv, og i overensstemmelse med kodeksen for god praksis ved behandling af statsstøttesager bør medlemsstaterne kunne anmode Kommissionen om at tage hånd om projekter på hovednettet, som de betragter som prioriterede ved at anvende mere forudsigelige tidsfrister ved brug af porteføljetilgangen eller gensidigt aftalt planlægning.

(20)

Gennemførelsen af infrastrukturprojekter på hovednettet bør også understøttes af retningslinjer fra Kommissionens side, som skaber mere klarhed med hensyn til gennemførelsen af visse former for projekter, idet gældende EU-ret respekteres. I den forbindelse giver Kommissionens meddelelse af 27. april 2017 med titlen: »Handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien« vejledning og skaber større klarhed med hensyn til, hvordan Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (8) og Rådets direktiv 92/43/EØF (9) skal overholdes. For at sikre det størst mulige udbytte af de afsatte offentlige midler bør der i forbindelse med offentlige udbud stilles direkte støtte til rådighed for projekter.

(21)

Målet for dette direktiv, nemlig at forenkle foranstaltningerne til fremme af gennemførelsen af TEN-T, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af nødvendigheden af at styrke rammerne for tilladelsesprocedurer for TEN-T-projekter ved hjælp af harmoniserede tiltag på EU-plan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(22)

Af hensyn til retssikkerheden bør dette direktiv ikke finde anvendelse på tilladelsesprocedurer, som påbegyndtes før datoen for dette direktivs gennemførelse —