Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52007AP0163

    Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. april 2007 om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (KOM(2006)0587 - C6-0402/2006 - 2006/0190(CNS))

    EUT C 74E af 20.3.2008, p. 750–751 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    52007AP0163

    Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. april 2007 om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (KOM(2006)0587 - C6-0402/2006 - 2006/0190(CNS))

    EU-Tidende nr. 074 E af 20/03/2008 s. 0750 - 0751


    P6_TA(2007)0163

    Bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne *

    Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 26. april 2007 om forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (KOM(2006)0587 — C6-0402/2006 — 2006/0190(CNS))

    (Høringsprocedure)

    Europa-Parlamentet,

    - der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0587) [1],

    - der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0402/2006),

    - der henviser til forretningsordenens artikel 51,

    - der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0085/2007),

    1. godkender Kommissionens forslag som ændret;

    2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

    3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

    4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

    5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

    KOMMISSIONENS FORSLAG | ÆNDRINGER |

    Ændring 3

    ARTIKEL 1, NR. 1Artikel 11, stk. 5 (forordning (EF) nr. 2371/2002)

    5. På fiskerfartøjer på 5 år eller derover kan modernisering over hoveddækket fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2006 for at forbedre sikkerheden om bord, arbejdsforholdene, hygiejnen og produktkvaliteten øge fartøjets tonnage, forudsat at moderniseringen ikke øger fartøjets fiskerikapacitet. Referenceniveauerne som fastsat i henhold til nærværende artikel og artikel 12 tilpasses i overensstemmelse hermed. Det er ikke nødvendigt at tage hensyn til den tilsvarende kapacitet i forbindelse med medlemsstaternes fastlæggelse af balancen mellem tilgang og afgang i henhold til artikel 13. | 5. Modernisering over hoveddækket for at forbedre sikkerheden om bord, arbejdsforholdene, hygiejnen og produktkvaliteten kan øge fartøjets tonnage, forudsat at moderniseringen ikke øger fartøjets fiskerikapacitet. Referenceniveauerne som fastsat i henhold til nærværende artikel og artikel 12 tilpasses i overensstemmelse hermed. Det er ikke nødvendigt at tage hensyn til den tilsvarende kapacitet i forbindelse med medlemsstaternes fastlæggelse af balancen mellem tilgang og afgang i henhold til artikel 13. |

    Ændring 1

    ARTIKEL 1, NR. 1Artikel 11, stk. 6, led 1 og 2 (forordning (EF) nr. 2371/2002/EØF)

    —4% af den gennemsnitlige årlige tonnage, der er udtaget med offentlig støtte fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2006 for de medlemsstater, der var medlemmer af EU pr. 1. januar 2003, og 4% af den gennemsnitlige årlige tonnage, der er udtaget med offentlig støtte fra den 1. maj 2004 til den 31. december 2006 for de medlemsstater, der tiltrådte EU den 1. maj 2004, og | —10% af den gennemsnitlige årlige tonnage, der er udtaget med offentlig støtte fra den 1. januar 2003 til den 31. december 2006 for de medlemsstater, der var medlemmer af EU pr. 1. januar 2003, og 10% af den gennemsnitlige årlige tonnage, der er udtaget med offentlig støtte fra den 1. maj 2004 til den 31. december 2006 for de medlemsstater, der tiltrådte EU den 1. maj 2004, og |

    —4% af den flådetonnage, der udtages med offentlig støtte fra den 1. januar 2007. | —10% af den flådetonnage, der udtages med offentlig støtte fra den 1. januar 2007. |

    Ændring 2

    ARTIKEL 1, NR. 2Artikel 13, stk. 1, litra c, afsnit 1 a og 1 b (nye) (forordning (EF) nr. 2371/2002)

    | Nedsættelsen af effekten må dog under ingen omstændigheder medføre en forringelse af sikkerheden eller forholdene generelt om bord eller af effektiviteten af fartøjernes systemer til forarbejdning af fisk. Da formålet med nedsættelsen af effekten desuden er at forhindre en forøgelse af fartøjets fiskerikapacitet, finder bestemmelserne i første afsnit ikke anvendelse i tilfælde, hvor udskiftningen af motoren sker med henblik på energibesparelse og/eller forbedring af fartøjets kapacitet på andre områder end fiskerikapaciteten, eller hvor fartøjet er gået over til mere selektive fangstmetoder. |

    [1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.

    --------------------------------------------------

    Top