Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010R0114

    Kommissionens forordning (EU) nr. 114/2010 af 9. februar 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 2229/2004 for så vidt angår den frist, EFSA har til at fremlægge sin vurdering af udkastene til reviderede vurderingsrapporter vedrørende aktivstoffer, for hvilke der er klare indikationer for, at de ikke har skadelige virkninger (EØS-relevant tekst)

    EUT L 37 af 10.2.2010, p. 12–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/114/oj

    10.2.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 37/12


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 114/2010

    af 9. februar 2010

    om ændring af forordning (EF) nr. 2229/2004 for så vidt angår den frist, EFSA har til at fremlægge sin vurdering af udkastene til reviderede vurderingsrapporter vedrørende aktivstoffer, for hvilke der er klare indikationer for, at de ikke har skadelige virkninger

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (1), særlig artikel 8, stk. 2, andet afsnit, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Artikel 24b i Kommissionens forordning (EF) nr. 2229/2004 af 3. december 2004 om de nærmere bestemmelser for iværksættelsen af fjerde fase af det arbejdsprogram, der er omhandlet i artikel 8, stk. 2, i Rådets direktiv 91/414/EØF (2), foreskriver, at såfremt der er klare indikationer for, at et aktivstof kan forventes ikke at have skadelig indvirkning på menneskers eller dyrs sundhed eller på grundvandet eller en uacceptabel indvirkning på miljøet, skal det pågældende stof optages i bilag I til direktiv 91/414/EØF, uden at EFSA høres forinden.

    (2)

    Hvor et aktivstof er blevet optaget i overensstemmelse med artikel 24b i forordning (EF) nr. 2229/2004, uden at EFSA er blevet hørt, skal EFSA i henhold til samme forordnings artikel 25a fremlægge sin vurdering af udkastet til revideret vurderingsrapport senest den 31. december 2010.

    (3)

    I betragtning af, hvor mange aktivstoffer der er blevet optaget i henhold til artikel 24b i forordning (EF) nr. 2229/2004, bør EFSA have mere tid til at fremlægge sin vurdering. Der er for de pågældende stoffer klare indikationer for, at de ikke har skadelige virkninger. Disse forhold taget i betragtning bør den frist, EFSA har til at fremlægge sin vurdering, forlænges til den 31. december 2012.

    (4)

    Forordning (EF) nr. 2229/2004 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (5)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    I artikel 25a i forordning (EF) nr. 2229/2004 ændres »31. december 2010« til »31. december 2012«.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 9. februar 2010.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1.

    (2)  EUT L 379 af 24.12.2004, s. 13.


    Top