This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32006D0016
2006/16/EC: Commission Decision of 5 January 2006 amending Annex B to Council Directive 88/407/EEC and Annex II to Decision 2004/639/EC as regards import conditions for semen of domestic animals of the bovine species (notified under document number C(2005) 5840) (Text with EEA relevance)
2006/16/EF: Kommissionens beslutning af 5. januar 2006 om ændring af bilag B til Rådets direktiv 88/407/EØF og bilag II til beslutning 2004/639/EF for så vidt angår betingelserne for import af tyresæd (meddelt under nummer K(2005) 5840) (EØS-relevant tekst)
2006/16/EF: Kommissionens beslutning af 5. januar 2006 om ændring af bilag B til Rådets direktiv 88/407/EØF og bilag II til beslutning 2004/639/EF for så vidt angår betingelserne for import af tyresæd (meddelt under nummer K(2005) 5840) (EØS-relevant tekst)
EUT L 11 af 17.1.2006, p. 21–32
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(BG, RO, HR)
EUT L 118M af 8.5.2007, p. 24–35
(MT)
No longer in force
17.1.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 11/21 |
KOMMISSIONENS BESLUTNING
af 5. januar 2006
om ændring af bilag B til Rådets direktiv 88/407/EØF og bilag II til beslutning 2004/639/EF for så vidt angår betingelserne for import af tyresæd
(meddelt under nummer K(2005) 5840)
(EØS-relevant tekst)
(2006/16/EF)
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets direktiv 88/407/EØF af 14. juni 1988 om fastsættelse af de veterinærpolitimæssige krav i forbindelse med handelen inden for Fællesskabet med tyresæd og indførsel heraf (1), særlig artikel 10, stk. 2, første afsnit, artikel 11, stk. 2, og artikel 17, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Direktiv 88/407/EØF blev ændret ved Rådets direktiv 2003/43/EF (2), hvilket gjorde det nødvendigt at omarbejde Kommissionens beslutninger om de dyresundhedsmæssige betingelser for import af tyresæd til Fællesskabet. |
(2) |
Kommissionen vedtog derfor beslutning 2004/639/EF af 6. september 2004 om betingelserne for import af tyresæd (3), som samlede bestemmelserne om import af tyresæd i en enkelt retsakt. |
(3) |
Der er imidlertid opstået problemer i forbindelse med import af tyresæd fra tredjelande på grund af manglende eller fejlagtige oplysninger i bilag B til direktiv 88/407/EØF og i bilag II til beslutning 2004/639/EF, og de relevante dele af disse bilag bør derfor ændres. |
(4) |
For at gøre det muligt for erhvervslivet at tilpasse sig de nye krav, der fastsættes ved nærværende beslutning, bør der fastsættes en overgangsperiode, hvori det på visse betingelser er tilladt til Fællesskabet at importere tyresæd, der opfylder betingelserne i det sundhedscertifikat, der er gældende indtil den dato, fra hvilken nærværende beslutning finder anvendelse. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed — |
VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:
Artikel 1
Bilag B til beslutning 88/407/EØF ændres som angivet i bilag I til nærværende beslutning.
Artikel 2
Bilag II til beslutning 2004/639/EF erstattes af bilag II til nærværende beslutning.
Artikel 3
I en overgangsperiode, som slutter den 31. marts 2006, tillader medlemsstaterne import af tyresæd, under forudsætning af at sæden
a) |
opfylder betingelserne i standardveterinærcertifikatet i bilag II til beslutning 2004/639/EF, som var gældende inden den dato, fra hvilken nærværende beslutning finder anvendelse, og |
b) |
ledsages af dette certifikat i behørigt udfyldt stand. |
Artikel 4
Denne beslutning finder anvendelse fra den 1. januar 2006.
Artikel 5
Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. januar 2006.
På Kommissionens vegne
Markos KYPRIANOU
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 194 af 22.7.1988, s. 10. Senest ændret ved Kommissionens beslutning 2004/101/EF (EUT L 30 af 4.2.2004, s. 15).
(2) EUT L 143 af 11.6.2003, s. 23.
(3) EUT L 292 af 15.9.2004, s. 21. Ændret ved beslutning 2005/290/EF (EUT L 93 af 12.4.2005, s. 34).
BILAG I
Kapitel I, punkt 1, litra d), andet afsnit, i bilag B til direktiv 88/407/EØF affattes således:
»Myndighederne kan give tilladelse til, at de i litra d) nævnte prøver og undersøgelser udføres på prøver udtaget i karantænefaciliteterne. I så fald kan den i litra a) omhandlede karantæneperiode ikke begynde inden datoen for prøveudtagningen. Såfremt et dyr reagerer positivt på en af de prøver og undersøgelser, der er nævnt i litra d), skal det imidlertid straks fjernes fra karantænefaciliteterne. Er der tale om isolation af en gruppe, kan den i litra a) omhandlede karantæneperiode for de øvrige dyr først begynde, efter at det dyr, der har reageret positivt, er blevet fjernet.«
BILAG II
»BILAG II
Standardveterinærcertifikat til brug ved import
Del 1
IMPORT AF TYRESÆD, DER ER OPSAMLET I OVERENSSTEMMELSE MED RÅDETS DIREKTIV 88/407/EØF SOM ÆNDRET VED DIREKTIV 2003/43/EF
Følgende standardcertifikat anvendes ved import af sæd, der er opsamlet i overensstemmelse med Rådets direktiv 88/407/EØF som ændret ved direktiv 2003/43/EF.
DEL 2
TYRESÆD, DER ER OPSAMLET, BEHANDLET OG OPBEVARET INDEN DEN 31. DECEMBER 2004 OG BESTEMT TIL IMPORT FRA DEN 1. JANUAR 2005 I OVERENSSTEMMELSE MED ARTIKEL 2, STK. 2, I RÅDETS DIREKTIV 2003/43/EF
Følgende standardcertifikat skal anvendes fra den 1. januar 2005 ved import af sæd, der er opsamlet, behandlet og opbevaret inden den 31. december 2004 i overensstemmelse med de tidligere gældende bestemmelser i Rådets direktiv 88/407/EØF, og som er blevet importeret efter nævnte dato i henhold til artikel 2, stk. 2, i direktiv 2003/43/EF.