C:2023:116:FULL

Tento dokument je výňatok z webového sídla EUR-Lex

EUROPA
EUR-Lex domovská stránka
EUR-Lex - C:2023:116:FULL - SK

Pomoc

Pomôcky pri vyhľadávaní

Potrebujete viac možností vyhľadávania? Použite Rozšírené vyhľadávanie

Dokument C:2023:116:FULL

Pomoc

Den Europæiske Unions Tidende, C 116, 31. marts 2023

Zobraziť všetky dokumenty uverejnené v tomto úradnom vestníku

HTML

PDF

el. podpis

Ako overiť autenticitu úradného vestníka

		ISSN 1977-0871
Den Europæiske Unions Tidende		C 116

Dansk udgave	Meddelelser og oplysninger	66. årgang 31. marts 2023

Indhold		Side
	II Meddelelser
	MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Europa-Kommissionen
2023/C 116/01	Meddelelse fra kommissionen — Ændring af Meddelelse fra Kommissionen — Vejledning om Kommissionens prioritering af håndhævelsen i forbindelse med anvendelsen af EF-traktatens artikel 82 på virksomheders misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd ( 1 )	1
2023/C 116/02	Oplysninger fra Europa-Kommissionen i henhold til artikel 18, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse	6
2023/C 116/03	Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion (Sag M.11044 — DERICHEBOURG / ELIOR) ( 1 )	7

	IV Oplysninger
	OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER
	Rådet
2023/C 116/04	Oversigt over udnævnelser foretaget af Rådet — Juli-december 2022 (det sociale område)	8
2023/C 116/05	Rådets afgørelse af 28. marts 2023 om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)	15
2023/C 116/06	Rådets afgørelse af 28. marts 2023 om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)	19
2023/C 116/07	Rådets afgørelse af 28. marts 2023 om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound)	23
	Europa-Kommissionen
2023/C 116/08	Euroens vekselkurs — 30. marts 2023	27
2023/C 116/09	Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb	28
2023/C 116/10	Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb	29
2023/C 116/11	Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb	30
2023/C 116/12	Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb	31

	V Øvrige meddelelser
	PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN
	Europa-Kommissionen
2023/C 116/13	Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag M.11099 - CINVEN / MBCC DIVESTMENT BUSINESS) — Behandles eventuelt efter den forenklede procedure ( 1 )	32
	ANDET
	Europa-Kommissionen
2023/C 116/14	Offentliggørelse af det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, og af henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren	34


	(1) EØS-relevant tekst.

II Meddelelser

MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Europa-Kommissionen

31.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/1

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Ændring af Meddelelse fra Kommissionen — Vejledning om Kommissionens prioritering af håndhævelsen i forbindelse med anvendelsen af EF-traktatens artikel 82 på virksomheders misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd

(EØS-relevant tekst)

(2023/C 116/01)

Den Europæiske Unions konkurrenceregler har gennem tiden spillet en afgørende rolle for beskyttelsen af konkurrencen i det indre marked (1). Håndhævelsen af reglerne, og især artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«), »tjener Europa godt ved at bidrage til at skabe lige vilkår, hvor markederne tjener forbrugernes interesse« (2). Samtidig kan det bidrage til at nå mål, der rækker videre end forbrugervelfærd, såsom pluralisme i et demokratisk samfund (3).

I lyset heraf er det ekstremt vigtigt, at Unionens konkurrenceregler anvendes beslutsomt og effektivt. Det er desto mere nødvendigt i økonomiske nedgangstider og som følge af den stigende markedskoncentration i flere brancher.

I henhold til artikel 102 i TEUF er det forbudt for virksomheder i det indre marked at misbruge en eventuel dominerende stilling. Dette forbud har været medvirkende til at styre dominerende virksomheders adfærd, da de har et særligt ansvar for ikke at lade deres adfærd forhindre en effektiv og ufordrejet konkurrence i det indre marked (4).

Den 5. december 2008 vedtog Kommissionen en meddelelse om vejledning om Kommissionens prioritering af håndhævelsen i forbindelse med anvendelsen af EF-traktatens artikel 82 [i dag artikel 102 i TEUF] på virksomheders misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd (5).

I meddelelsen redegøres der for Kommissionen prioritering af håndhævelsen i forbindelse med dominerende virksomheders ekskluderende adfærd for at skabe større klarhed og forudsigelighed med hensyn til den overordnede analyseramme, som Kommissionen anvender ved afgørelsen af, om den bør prioritere forfølgelsen af sager vedrørende ekskluderende adfærd (6). Vejledningen om prioriteringen af håndhævelsen har bidraget til at fremme en anvendelse af artikel 102 i TEUF, der fokuserer på, hvorvidt en given adfærd vil kunne skade konkurrencen, ved hjælp af en analyse af markedsdynamikken, den såkaldt »virkningsbaserede tilgang« (7).

Vejledningen om prioriteringen af håndhævelsen udgjorde imidlertid ikke en erklæring om retspraksis og indeholdt ikke en fortolkning af begrebet »misbrug af dominerende stilling«, men redegjorde blot for Kommissionens fremgangsmåde med hensyn til, hvilke sager den har til hensigt at forfølge som en prioritet (8).

Kommissionens prioritering af håndhævelsen har udviklet sig med tiden som følge af de erfaringer, Kommissionen har gjort i sin praksis, idet der er taget hensyn til udviklingen i EU-domstolenes retspraksis (9) og markedsudviklingen. EU-domstolene har gennem deres retspraksis bekræftet den virkningsbaserede tilgang til artikel 102 i TEUF og præciseret betydningen af og anvendelsesområdet for nogle af de begreber, der er anvendt i vejledningen om prioriteringen af håndhævelsen.

I lyset af denne udvikling er formålet med denne meddelelse at ændre visse dele af vejledningen om prioriteringen af håndhævelsen, som ikke længere afspejler Kommissionens fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den bør prioritere visse sager. Ændringerne foretages i overensstemmelse med princippet om god forvaltning og for at øge gennemsigtigheden med hensyn til, hvilke principper der ligger til grund for Kommissionens håndhævelsesforanstaltninger.

Ændringerne af vejledningen om prioriteringen af håndhævelsen fremgår af bilaget til denne meddelelse.

(1) Konkurrencepolitikken er en af faktorerne for gennemførelsen af det indre marked, som »omfatter et system der sikrer, at konkurrencen ikke forvrides«, jf. protokol 27 til traktaten om Den Europæiske Union.

(2) Meddelelse fra Kommissionen – Europas digitale fremtid i støbeskeen (COM(2020) 67 final, s. 8).

(3) Dom af 14. september 2022, Google og Alphabet mod Kommissionen (Google Android), sag T-604/18, EU:T:2022:541, præmis 1028.

(4) Dom af 6. september 2017, Intel mod Kommissionen, C-413/14 P, EU:C:2017:632, præmis 135 og den deri nævnte retspraksis og dom af 19. januar 2023, Unilever Italia Mkt. Operations Srl mod Autorita Garante della Concorrenza e del Mercato, sag C-680/20, EU:C:2023:33, præmis 28 og 38.

(5) EUT C 45 af 24.2.2009, s. 7.

(6) Vejledning om prioriteringen af håndhævelsen, punkt 2.

(7) Se pressemeddelelsen af 3. december 2008, Antitrust: consumer welfare at heart of Commission fight against abuses by dominant undertakings (findes ikke på dansk), IP/08/1877.

(8) Dom af 6. oktober 2015, Post Danmark, C-23/14, EU:C:2015:651, præmis 52.

(9) Siden vedtagelsen af vejledningen om prioriteringen af håndhævelsen har Kommissionen vedtaget 27 afgørelser truffet på grundlag af artikel 102 i TEUF (vedrørende ekskluderende adfærd), og EU-domstolene har truffet 32 afgørelser.

BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

I lyset af erfaringerne fra Kommissionens håndhævelsespraksis og præciseringerne i EU-domstolenes retspraksis bør det præciseres, at begrebet »konkurrenceskadelig afskærmning« (vejledningen om prioriteringen af håndhævelsen, punkt 19) ikke kun henviser til de tilfælde, hvor den dominerende virksomheds adfærd kan føre til fuld udelukkelse eller marginalisering af konkurrencen, men også til de tilfælde, hvor den pågældende adfærd kan svække konkurrencen og dermed hæmme konkurrencestrukturen på markedet til fordel for den dominerende virksomhed og til skade for forbrugerne. Som følge af Kommissionens og EU-domstolenes praksis er det desuden vigtigt at præcisere, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende rentabilitetsfaktoren ved den dominerende virksomheds adfærd til at fastlægge Kommissionens håndhævelsesprioriteter, dvs. kun at prioritere forfølgelsen af sager, hvor den dominerende virksomhed på rentabel vis kan anvende priser, der ligger over konkurrenceniveauet, eller på rentabel vis kan påvirke andre konkurrenceparametre såsom produktion, innovation eller udvalg eller kvalitet af varer eller tjenester. Derfor erstattes punkt 19, andet punktum, i vejledningen om prioriteringen af håndhævelsen af følgende tekst:

»I dette dokument anvendes begrebet »konkurrenceskadelig afskærmning« til at beskrive en situation, hvor den dominerende virksomheds adfærd påvirker en effektiv konkurrencestruktur (1a) negativt og dermed giver den dominerende virksomhed mulighed for til egen fordel og til skade for forbrugerne at påvirke de forskellige konkurrenceparametre såsom produktion, innovation eller udbud eller kvalitet af varer eller tjenester negativt (1b).

(1a) Dom af 19. januar 2023, Unilever Italia Mkt. Operations Srl mod Autorita Garante della Concorrenza e del Mercato, sag C-680/20, EU:C:2023:33, præmis 36."

(1b) Dom af 14. september 2022, Google og Alphabet mod Kommissionen (Google Android), sag T-604/18, EU:T:2022:541, præmis 281.«"

I lyset af erfaringerne fra Kommissionens håndhævelsespraksis og præciseringerne i EU-domstolenes retspraksis er det for så vidt angår en dominerende virksomheds prisbaserede ekskluderende adfærd ikke hensigtsmæssigt kun at prioritere forfølgelsen af adfærd, som kan bevirke, at konkurrenter, der med hensyn til omkostningsstruktur er lige så effektive som den dominerende virksomhed, træder ud af markedet eller marginaliseres. I nogle tilfælde kan den effektive konkurrence også komme fra virksomheder, der er mindre effektive med hensyn til omkostningsstruktur end den dominerende virksomhed. Derfor foretages følgende to ændringer af vejledningen af prioriteringen af håndhævelsen:

(a)

I vejledningen om prioriteringen af håndhævelsen affattes punkt 23, sidste punktum, således:

»Kommissionen vil generelt gribe ind med det formål at forhindre konkurrenceskadelig afskærmning, hvis den pågældende adfærd allerede skader eller vil kunne skade konkurrencen fra virksomheder, der anses for at være lige så effektive som den dominerende virksomhed (1).

(1) Dom af 3. juli 1991, AKZO Chemie mod Kommissionen, sag 62/86, EU:C:1991:286, præmis 72, hvor Domstolen for så vidt angår priser, der er lavere end de gennemsnitlige samlede omkostninger, anførte, at: »sådanne priser kan nemlig udelukke virksomheder fra markedet, der måske er lige så effektive som den dominerende virksomhed, men som ikke er i stand til at modstå den konkurrence, de udsættes for, som følge af deres mindre økonomiske styrke«; se også dom af 10. april 2008, Deutsche Telekom mod Kommissionen, T-271/03, EU:T:2008:101, præmis 194, stadfæstet af Domstolen efter appel (se dom af 14. oktober 2010, Deutsche Telekom AG mod Kommissionen, C-280/08 P, EU:C:2010:603). Domstolen har anerkendt, at opfattelsen af en »lige så effektiv« konkurrent vedrører effektiviteten og forbrugernes interesse i forhold til bl.a. pris, udvalg, kvalitet eller innovation, jf. dom af 6. september 2017, Intel Corp. mod Kommissionen, C-413/14 P, EU:C:2017:632, præmis 134, og dom af 19. januar 2023, Unilever Italia Mkt. Operations, C-680/20, EU:C:2023:33, præmis 37.«"

(b)

I vejledningen om prioriteringen af håndhævelsen affattes punkt 24, første punktum, således:

»Samtidig erkender Kommissionen, at en mindre effektiv konkurrent i visse tilfælde også kan udøve et pres, som bør tages i betragtning ved vurderingen af, om en bestemt prisbaseret adfærd medfører konkurrenceskadelig afskærmning (1a).

(1a) Dom af 6. oktober 2015, Post Danmark A/S mod Konkurrencerådet, C-23/14, EU:C:2015:651, præmis 59-60, og dom af 19. januar 2023, Unilever Italia Mkt. Operations, C-680/20, EU:C:2023:33, præmis 57.«"

Det fremgår af Kommissionens håndhævelsespraksis og præciseringerne i EU-domstolenes retspraksis, at »testen om den lige så effektive konkurrent« på pris og omkostninger kun er én ud af flere metoder til at vurdere (sammen med alle andre relevante forhold), om en given adfærd kan have udelukkelsesvirkninger. Domstolen har også præciseret, at brugen af »testen om den lige så effektive konkurrent« er valgfri, og at en sådan test kan være uhensigtsmæssig set ud fra den enkelte form for praksis eller den relevante markedsdynamik (2). Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at bruge denne test på generel basis til at afgøre, hvilke sager vedrørende prisbaseret ekskluderende adfærd der bør forfølges som en prioritet, og hvis der foretages en sådan test, bør resultatet heraf under alle omstændigheder vurderes sammen med alle andre relevante forhold. Derfor foretages følgende to ændringer af vejledningen af prioriteringen af håndhævelsen:

(a)

I vejledningen om prioriteringen af håndhævelsen affattes punkt 25, første punktum, således:

»For at fastslå, om det er sandsynligt, at den pågældende adfærd vil kunne afskærme markedet for selv en hypotetisk konkurrent, der målt på omkostninger er lige så effektiv som den dominerende virksomhed, kan Kommissionen undersøge økonomiske data vedrørende omkostninger og salgspriser, og navnlig om den dominerende virksomhed anvender priser, der er lavere end dens omkostninger (1b).

(1b) Dom af 6. oktober 2015, Post Danmark A/S mod Konkurrencerådet, C-23/14, EU:C:2015:651, præmis 61, dom af 6. september 2017, Intel Corp. mod Europa-Kommissionen, C-413/14 P, EU:C:2017:632, præmis 141, dom af 14. september 2022, Google og Alphabet mod Kommissionen (Google Android), sag T-604/18, EU:T:2022:541, præmis 643, og dom af 19. januar 2023, Unilever Italia Mkt. Operations, C-680/20, EU:C:2023:33, præmis 57, 58 og 62.«"

(b)

Punkt 27 i vejledningen om prioriteringen af håndhævelsen affattes således:

»Ved undersøgelsen af data med henblik på at vurdere, om en konkurrent, der er lige så effektiv, kan konkurrere effektivt med den dominerende virksomheds prisadfærd, vil Kommissionen tage denne undersøgelse med i sin generelle vurdering af den konkurrenceskadelige afskærmning (jf. afsnit B ovenfor), idet den tager hensyn til andre relevante kvantitative og/eller kvalitative beviser (4).

(4) Dom af 30. januar 2020, Generics (UK) m.fl., C-307/18, EU:C:2020:52, præmis 154, dom af 29. marts 2012, Telefónica og Telefónica de España mod Kommissionen, T-336/07 P, EU:C:2012:172, præmis 175, dom af 14. oktober 2010, Deutsche Telekom mod Kommissionen, C-280/08 P, EU:C:2010:603, præmis 175, og dom af 17. februar 2011, TeliaSonora Sverige, C-52/09, EU:C:2011:83, præmis 28.«"

I lyset af erfaringerne fra Kommissionens håndhævelsespraksis vedrørende adgang til den dominerende virksomheds input eller aktiver og præciseringerne i EU-domstolenes retspraksis om en sådan adgang er det vigtigt at skelne mellem situationer med direkte leveringsnægtelse og situationer, hvor den dominerende virksomhed undergiver adgangen urimelige vilkår (»konstruktiv leveringsnægtelse«). I situationer med konstruktiv leveringsnægtelse er det ikke hensigtsmæssigt kun at prioritere sager vedrørende levering af et uundværligt input eller adgangen til et væsentligt anlæg. Dette er i overensstemmelse med EU-domstolenes praksis, hvori det præciseres, at sådanne tilfælde ikke kan sidestilles med en direkte leveringsnægtelse, og at kriteriet om det pågældende produkts eller den pågældende tjenestes nødvendighed ikke finder anvendelse (3).

Derfor udgår de sidste to punktummer i punkt 79 i vejledningen om prioritering af håndhævelsen.

I lyset af erfaringerne fra Kommissionens håndhævelsespraksis og præciseringerne i EU-domstolenes retspraksis er det ikke hensigtsmæssigt kun at prioritere sager vedrørende avancepres (»margin squeeze«), når de involverer et produkt eller en tjeneste, der objektivt set er en nødvendig forudsætning for at kunne konkurrere effektivt på et downstream-marked. Dette er i overensstemmelse med EU-domstolenes praksis, hvori det præciseres, at et avancepres ikke udgør en form for leveringsnægtelse, men derimod en selvstændig form for misbrug, der er underlagt andre vurderingskriterier. Derfor foretages følgende fire ændringer af vejledningen af prioriteringen af håndhævelsen:

(a)	Titlen over punkt 75 i vejledningen om prioriteringen af håndhævelsen affattes således: »D. Leveringsnægtelse«

(b)	Punkt 80, inklusive fodnote 8 og 9, udgår.

(c)	Punkt 81-90 omnummereres således: Punkt 81 bliver punkt 80, punkt 82 bliver punkt 81, punkt 83 bliver punkt 82, punkt 84 bliver punkt 83, punkt 85 bliver punkt 84, punkt 86 bliver punkt 85, punkt 87 bliver punkt 86, punkt 88 bliver punkt 87, punkt 89 bliver punkt 88, punkt 90 bliver punkt 89.

(d)

Følgende titel og punkt 90 indsættes efter det nye punkt 89 i vejledningen om prioritering af håndhævelsen:

»E. Avancepres"

"90.

En dominerende virksomhed kan forlange en pris for produktet på upstream-markedet, som i forhold til den pris, den forlanger på downstream-markedet (3), ikke giver en lige så effektiv konkurrent mulighed for permanent at drive rentabel handel på downstream-markedet (et såkaldt avancepres (»margin squeeze«)) (4). For at bestemme en lige så effektiv konkurrents omkostninger i sådanne sager, vil Kommissionen generelt anvende den integrerede dominerende virksomheds downstream-afdelings LRAIC som benchmark (5).

(3) Det omfatter en situation, hvor en integreret virksomhed, der sælger et »system« af komplementære produkter, sælger et af de komplementære produkter særskilt til en konkurrent, der producerer det andet komplementære produkt."

(4) En sådan adfærd udgør en selvstændig form for misbrug, som er forskellig fra leveringsnægtelse, jf. dom af 17. februar 2011, TeliaSonora Sverige, C-52/09, EU:C:2011:83, præmis 56."

(5) I nogle tilfælde kan en ikke-integreret konkurrents LRAIC på downstream-markedet anvendes som benchmark, for eksempel når det ikke er muligt klart at fordele den dominerende virksomheds omkostninger på downstream- og upstream-transaktioner.«"

(1a) Dom af 19. januar 2023, Unilever Italia Mkt. Operations Srl mod Autorita Garante della Concorrenza e del Mercato, sag C-680/20, EU:C:2023:33, præmis 36.

(1b) Dom af 14. september 2022, Google og Alphabet mod Kommissionen (Google Android), sag T-604/18, EU:T:2022:541, præmis 281.«

(4) En sådan adfærd udgør en selvstændig form for misbrug, som er forskellig fra leveringsnægtelse, jf. dom af 17. februar 2011, TeliaSonora Sverige, C-52/09, EU:C:2011:83, præmis 56.

(2) Se f.eks. dom af 19. januar 2023, Unilever Italia Mkt. Operations Srl mod Autorita Garante della Concorrenza e del Mercato, sag C-680/20, EU:C:2023:33, præmis 57-58.

(3) Dom af 25. marts 2021, Slovak Telekom mod Kommissionen (Slovak Telekom), sag C-165/19 P, EU:C:2021:239, præmis 50-51, og dom af 12. februar 2023, Lietuvos geležinkeliai AB mod Europa-Kommissionen, sag C-42/21 P, EU:C:2023:12, præmis 81-84 og 91.

31.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/6

Oplysninger fra Europa-Kommissionen i henhold til artikel 18, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse (1)

(2023/C 116/02)

Ikrafttrædelse af aftalen om en fælles patentdomstol (2): 1.6.2023.

Oplysninger om ratificering af aftalen om en fælles patentdomstol:

Belgien	6.6.2014
Bulgarien	3.6.2016
Danmark	20.6.2014
Tyskland	17.2.2023
Estland	1.8.2017
Frankrig	14.3.2014
Italien	20.2.2017
Letland	11.1.2018
Litauen	14.8.2017
Luxembourg	22.5.2015
Μalta	9.12.2014
Nederlandene	14.9.2016
Østrig	6.8.2013
Portugal	28.8.2015
Slovenien	15.10.2021
Finland	19.1.2013
Sverige	26.4.2018

(1) EUT L 361 af 31.12.2012, s. 1.

(2) EUT C 175 af 20.6.2013, s. 1.

31.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/7

Beslutning om ikke at gøre indsigelse mod en anmeldt fusion

(Sag M.11044 — DERICHEBOURG / ELIOR)

(EØS-relevant tekst)

(2023/C 116/03)

Den 24. marts 2023 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod ovennævnte anmeldte fusion og erklære den forenelig med det indre marked. Beslutningen er truffet efter artikel 6, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1). Beslutningens fulde ordlyd foreligger kun på fransk og vil blive offentliggjort, efter at eventuelle forretningshemmeligheder er udeladt. Den vil kunne ses:

—	under fusioner på Kommissionens websted for konkurrence (http://ec.europa.eu/competition/mergers/cases/). Dette websted giver forskellige muligheder for at finde de konkrete fusionsbeslutninger, idet de er opstillet efter bl.a. virksomhedens navn, sagsnummer, dato og sektor

—	i elektronisk form på EUR-Lex-webstedet (http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da) under dokumentnummer 32023M11044. EUR-Lex giver onlineadgang til EU-retten.

(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.

IV Oplysninger

OPLYSNINGER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER

Rådet

31.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/8

Oversigt over udnævnelser foretaget af Rådet

Juli-december 2022 (det sociale område)

(2023/C 116/04)

Udvalg	Mandatets ophør	Offentliggørelse i EUT	Efterfølger for	Tilbagetræden	Medlem/suppleant	Kategori	Land	Udnævnt person	Tilhørsforhold	Dato for Rådets afgørelse
Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen	28.2.2022	EUT C 92 af 25.2.2022	Viktoria BERGSTRÖM	Tilbagetræden	Suppleant	Regering	Sverige	Johanna BENGTSSON RYBERG	Regeringskansliet	12.7.2022
Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen	28.2.2022	EUT C 92 af 25.2.2022	Maret MARIPUU	Tilbagetræden	Suppleant	Regering	Estland	Meeli MIIDLA-VANATALU	Arbejdstilsynet i Estland	20.9.2022
Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen	28.2.2025	EUT C 92 af 25.2.2022	Stephanie PROPST	Tilbagetræden	Suppleant	Arbejdsgivere	Østrig	Tobias SONNWEBER	Østrigsk industrisammenslutning	17.10.2022
Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen	28.2.2025	EUT C 92 af 25.2.2022	Heidi BOUSSEN	Tilbagetræden	Medlem	Regering	Nederlandene	Hanneke VAN DEN BOUT	Social- og Beskæftigelsesministeriet	14.11.2022
Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen	28.2.2025	EUT C 92 af 25.2.2022	Lena SØBY	Tilbagetræden	Medlem	Arbejdsgivere	Danmark	Clemens ØRNSTRUP ETZERODT	Dansk Arbejdsgiverforening	28.11.2022
Det Rådgivende Udvalg for Koordinering af Sociale Sikringsordninger	19.10.2025	EUT C 315 I af 23.9.2020	Giovanni CALABRÒ	Tilbagetræden	Medlem	Regering	Italien	Caterina FRANCOMANO	Arbejds- og Socialministeriet	20.9.2022
Det Rådgivende Udvalg for Koordinering af Sociale Sikringsordninger	19.10.2025	EUT C 315 I af 23.9.2020	Silvia BOLOGNINI	Tilbagetræden	Suppleant	Regering	Italien	Cristina BURZI	Arbejds- og Socialministeriet	20.9.2022
Det Rådgivende Udvalg for Koordinering af Sociale Sikringsordninger	19.10.2025	EUT C 315 I af 23.9.2020	Helene TANDERUP	Tilbagetræden	Medlem	Arbejdsgivere	Danmark	Maja Kluger DIONIGI	Dansk Arbejdsgiverforening	20.9.2022
Det Rådgivende Udvalg for Koordinering af Sociale Sikringsordninger	19.10.2025	EUT C 315 I af 23.9.2020	Birgitte NYMARK	Tilbagetræden	Suppleant	Arbejdsgivere	Danmark	Trine Birgitte HOUGAARD	Dansk Arbejdsgiverforening	20.9.2022
Det Rådgivende Udvalg for Koordinering af Sociale Sikringsordninger	19.10.2025	EUT C 315 I af 23.9.2020	Stefan MONDORF	Tilbagetræden	Medlem	Arbejdsgivere	Tyskland	Fiete STARCK	Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände	20.9.2022
Det Rådgivende Udvalg for Koordinering af Sociale Sikringsordninger	19.10.2025	EUT C 315 I af 23.9.2020	Michael STIEFEL	Tilbagetræden	Suppleant	Arbejdsgivere	Tyskland	Arne FRANKE	Bundesvereinigung der Deutschen Arbeitgeberverbände	20.9.2022
Det Rådgivende Udvalg for Koordinering af Sociale Sikringsordninger	19.10.2025	EUT C 315 I af 23.9.2020	Caroline GRAF-SCHIMEK	Tilbagetræden	Medlem	Arbejdsgivere	Østrig	Christina MARX	Wirtschaftskammer Österreich	13.10.2022
Det Rådgivende Udvalg for Koordinering af Sociale Sikringsordninger	19.10.2025	EUT C 315 I af 23.9.2020	Heinz WITTMANN	Tilbagetræden	Suppleant	Regering	Østrig	Silvia HOLZMANN-WINDHOFER	Bundeskanzleramt	13.10.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Caroline HIELEGEMS	Tilbagetræden	Medlem	Fagforeninger	Belgien	Caroline VERDOOT	FGTB — ABVV	12.7.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Caroline VERDOOT	Tilbagetræden	Suppleant	Fagforeninger	Belgien	Kris VAN EYCK	ACV-CSC	12.7.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Boel CALLERMO	Tilbagetræden	Medlem	Regering	Sverige	Magnus FALK	Arbetsmiljöverket	12.7.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Viktoria BERGSTRÖM	Tilbagetræden	Suppleant	Regering	Sverige	Johanna BENGTSSON RYBERG	Regeringskansliet	12.7.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Maret MARIPUU	Tilbagetræden	Medlem	Regering	Estland	Silja SOON	Arbejdstilsynet i Estland	20.9.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Silja SOON	Tilbagetræden	Suppleant	Regering	Estland	Meeli MIIDLA-VANATALU	Arbejdstilsynet i Estland	20.9.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Aija MAASIKAS	Tilbagetræden	Medlem	Fagforeninger	Estland	Argo SOON	Sammenslutningen af estiske fagforbund	20.9.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Argo SOON	Tilbagetræden	Suppleant	Fagforeninger	Estland	Evelin TOMSON	Sammenslutningen af estiske fagforbund	20.9.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Ziedonis ANTAPSONS	Tilbagetræden	Medlem	Fagforeninger	Letland	Mārtiņš PUŽULS	Letlands forbund af frie fagforeninger (LBAS)	26.9.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Mārtiņš PUŽULS	Tilbagetræden	Suppleant	Fagforeninger	Letland	Gita OŠKĀJA	Letlands forbund af frie fagforeninger (LBAS)	26.9.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Stephanie PROPST	Tilbagetræden	Suppleant	Arbejdsgivere	Østrig	Tobias SONNWEBER	Industriellenvereinigung	25.10.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Cheryl HABER	Tilbagetræden	Suppleant	Regering	Malta	Anthony AZZOPARDI	Industri- og beskæftigelsesministeriet	12.7.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Andreas SOMMER MØLLER	Tilbagetræden	Suppleant	Regering	Danmark	Søren FRIIS	Beskæftigelsesministeriet	26.9.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Vatroslav SUBOTIĆ	Tilbagetræden	Medlem	Regering	Kroatien	Iva MUSIĆ OREŠKOVIĆ	Ministarstvo rada, mirovinskoga sustava, obitelji i socijalne politike	13.10.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Narcisa MANOJLOVIĆ	Tilbagetræden	Suppleant	Regering	Kroatien	Inja OGRIZOVIĆ DŽAMONJA	Ministarstvo rada, mirovinskoga sustava, obitelji i socijalne politike	13.10.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Stephanie PROPST	Tilbagetræden	Medlem	Arbejdsgivere	Østrig	Tobias SONNWEBER	Industriellenvereinigung	25.10.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Guy VAN GYES	Tilbagetræden	Medlem	Regering	Belgien	Yves BOLSEE	Det Føderale Ministerium for Beskæftigelse, Arbejde og Social Dialog	14.11.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene	31.3.2023	EUT C 135 af 11.4.2019	Fernando CATARINO JOSÉ	Tilbagetræden	Suppleant	Regering	Portugal	Mr. Ricardo BERNARDES	Generaldirektoratet for Beskæftigelse og Arbejdsmarkedsrelationer (DGERT)	28.11.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	31.3.2023	EUT C 136 af 12.4.2019	Daniela SIMIDCHIEVA	Tilbagetræden	Medlem	Arbejdsgivere	Bulgarien	Svetlana DONCHEVA	Den bulgarske industrisammenslutning	20.9.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	31.3.2023	EUT C 136 af 12.4.2019	Anita PISARRO	Tilbagetræden	Medlem	Regering	Italien	Andrea SIMONCINI	Arbejds- og Socialministeriet	26.9.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	31.3.2023	EUT C 136 af 12.4.2019	Pietro TAGLIATESTA	Tilbagetræden	Suppleant	Regering	Italien	Angela GRIECO	Arbejds- og Socialministeriet	26.9.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	31.3.2023	EUT C 136 af 12.4.2019	Ivan ŠÓŠ	Tilbagetræden	Medlem	Fagforeninger	Slovakiet	Peter DANKO	OZPSAV	26.9.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse	31.3.2023	EUT C 136 af 12.4.2019	António LEITE	Tilbagetræden	Suppleant	Regering	Portugal	Ana Elisa SANTOS	Ministério do Trabalho, Solidariedade e Segurança Social	13.10.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder	31.5.2025	EUT L 147 af 30.5.2022	Annalise DESIRA	Tilbagetræden	Medlem	Regering	Malta	Michael CAMILLERI	Ministeriet for Indre Anliggender, Sikkerhed, Reformer og Ligestilling	20.9.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder	31.5.2025	EUT L 147 af 30.5.2022	Zuzana BRIXOVÁ	Tilbagetræden	Medlem	Regering	Slovakiet	Marián LIZANEC	Den Slovakiske Republiks Arbejds-, Social- og Familieministerium	17.10.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder	31.5.2025	EUT L 147 af 30.5.2022	Ján TOMAŠTÍK	Tilbagetræden	Suppleant	Regering	Slovakiet	Lucia VLASÁKOVÁ	Den Slovakiske Republiks Arbejds-, Social- og Familieministerium	17.10.2022
Bestyrelsen for Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder	31.5.2025	EUT L 147 af 30.5.2022	Greta TUMĖNIENĖ	Tilbagetræden	Suppleant	Regering	Litauen	Milda JANEIKAITĖ	Social- og Arbejdsministeriet	21.11.2022

31.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/15

RÅDETS AFGØRELSE

af 28. marts 2023

om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)

(2023/C 116/05)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/128 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 (1), særlig artikel 4,

under henvisning til de kandidatlister, som medlemsstaternes regeringer og arbejdstagernes og arbejdsgivernes organisationer har forelagt Rådet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet har ved afgørelse af 9. april 2019 (2), 8. juli 2019 (3), 16. september 2019 (4) og 8. november 2019 (5) udnævnt medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen for Cedefop for perioden fra den 1. april 2019 til den 31. marts 2023.

(2)	Medlemmer og suppleanter fortsætter med at varetage deres hverv, indtil deres mandat fornyes, eller de afløses.

(3)	Der skal udnævnes medlemmer og suppleanter for en periode på fire år —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende personer udnævnes til medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen for Cedefop for perioden fra den 1. april 2023 til den 31. marts 2027:

I. REGERINGSREPRÆSENTANTER

Medlemsstat	Medlemmer	Suppleanter
Belgien (det flamske fællesskab)	Jeroen BACKS	Bavo MEERT
Belgien (det franske fællesskab)	Guibert DEBROUX
Bulgarien	Vania TIVIDOSHEVA	Polina ZLATARSKA
Den Tjekkiske Republik	Marta STARÁ	Martina KAŇÁKOVÁ
Danmark	Morten HOLM-HEMMINGSEN	Torben SCHUSTER
Tyskland
Estland	Rita KASK	Teet TIKO
Irland
Grækenland
Spanien	Lydia BERROCOSO RUFO	María Antonia AGUDO RIAZA
Frankrig	Nadine NERGUISIAN	Gauthier DONNEZAN
Kroatien	Božo PAVIČIN	Irena BAČELIĆ
Italien	Andrea SIMONCINI	Angela GRIECO
Cypern	Yiannis MOUROUZIDES	Spyros SPYROU
Letland	Rūta GINTAUTE-MARIHINA	Jeļena MUHINA
Litauen	Julius JAKUČINSKAS	Joana VILIMIENĖ
Luxembourg
Ungarn	Krisztina VUJKOV	Katalin ZOLTÁN
Malta	Jeffrey PULLICINO ORLANDO	Mario CARDONA
Nederlandene	Emmelie VAN DEN BERGH	Wouter VERHEIJ
Østrig	Eduard STAUDECKER	Wolfgang SLAWIK
Polen	Piotr BARTOSIAK	Beata DZIEMIŃSKA-SKOWRON
Portugal	Ana OLIM	Ana Elisa SANTOS
Rumænien	Ana RĂDULESCU	Dalia-Maria MIRCEA-DĂRĂMUȘ
Slovenien	Slavica ČERNOŠA
Slovakiet	Karol JAKUBÍK
Finland	Kari NYYSSÖLÄ	Hanna AUTERE
Sverige	Carina LINDÉN	Jacob JOHANSSON

II. REPRÆSENTANTER FOR ARBEJDSTAGERORGANISATIONER

Medlemsstat	Medlemmer	Suppleanter
Belgien	Sarah LAMBRECHTS	Cédric HEYLEN
Bulgarien	Leontina ISRAEL	Adrian ILIEV
Den Tjekkiske Republik	Lukáš NĚMEC	Gabriela TLAPOVÁ
Danmark	Thomas FELLAND	Maria BJERRE
Tyskland	Marion PATUZZI	Hans Ulrich NORDHAUS
Estland	Jaan-Hendrik TOOMEL	Kaja TOOMSALU
Irland
Grækenland	Konstantinos KALLONIATIS	Christos GOULAS
Spanien	Vicente SÁNCHEZ JIMÉNEZ	Juan Carlos MORALES SAN JUAN
Frankrig	Nicolas FAINTRENIE
Kroatien	Dijana ŠOBOTA	Jere BILAN
Italien	Francesco LAURIA	Milena MICHELETTI
Cypern	Evangelos EVANGELOU	Christos KARYDIS
Letland	Linda ROMELE	Anda GRINFELDE
Litauen	Tatjana BABRAUSKIENĖ
Luxembourg	Carlo FRISING	Jeannine KOHN
Ungarn	László KOZÁK	Tamás BÉKÉSI
Malta	Elaine GERMANI	Josef VELLA
Nederlandene	Isabel COENEN
Østrig	Bernhard HORAK	Alexander PRISCHL
Polen	Dagmara IWANCIW	Katarzyna PAWLACZYK
Portugal	Hugo Filipe RODRIGUES DIONÍSIO	José Manuel da LUZ CORDEIRO
Rumænien	Gheorghe SIMION
Slovenien	Laura WEBER
Slovakiet	Peter KOLESÍK	Peter DANKO
Finland	Riina NOUSIAINEN	Kirsi RASINAHO
Sverige	Hedvig MODIN	Mia NIKALI

III. REPRÆSENTANTER FOR ARBEJDSGIVERORGANISATIONER

Medlemsstat	Medlemmer	Suppleanter
Belgien	Sandra COENEGRACHTS	Joris VANDERSTEENE
Bulgarien	Svetlana DONCHEVA
Den Tjekkiske Republik	Miloš RATHOUSKÝ	Vladimíra DRBALOVÁ
Danmark	Elisabeth LUND NYBORG	Louise HØJ LARSEN
Tyskland	Barbara DORN	Christian SPERLE
Estland		Pillie MEIER
Irland	Tony DONOHOE	Adam Mark WEATHERLEY
Grækenland	Christos IOANNOU	Nikos GAVALAKIS
Spanien	Juan Carlos TEJEDA HISADO	Sandra MISO GUAJARDO
Frankrig	Siham SAÏDI	Florence GELOT
Kroatien	Marko JURČIĆ	Gordana NIKOLIĆ
Italien	Alfonso BALSAMO	Paola ASTORRI
Cypern	Maria STYLIANOU THEODORU	Maria PIREA
Letland	Ilona KIUKUCĀNE	Inese STEPIŅA
Litauen
Luxembourg	Marc GROSS	Gilles WALERS
Ungarn	Adrienn BÁLINT
Malta	Robert MICALLEF	Daniela GRECH
Nederlandene	Hanneke ACKERMANN
Østrig	Gerhard RIEMER	Thomas MAYR
Polen	Magdalena ZABŁOCKA	Sławomir SZYMCZAK
Portugal	Duarte VEIGA DA CUNHA	Nuno BERNARDO
Rumænien	Adriana RADA	Vlad ILIESCU
Slovenien	Simon OGRIZEK
Slovakiet	Peter BENCKO	Ľubomír GROMOŠ
Finland	Mikko VIELTOJÄRVI	Maiju KORHONEN
Sverige	Pär LUNDSTRÖM	Georgios SIDERAS

Artikel 2

Rådet vil senere udnævne de endnu ikke indstillede medlemmer og suppleanter.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. marts 2023.

På Rådets vegne

E. BUSCH

Formand

(1) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 90.

(2) Rådets afgørelse af 9. april 2019 om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) (EUT C 136 af 12.4.2019, s. 6).

(3) Rådets afgørelse af 8. juli 2019 om udnævnelse af et medlem af og en suppleant til bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) for Litauen (EUT C 232 af 10.7.2019, s. 5).

(4) Rådets afgørelse af 16. september 2019 om udnævnelse af en suppleant til bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) for Rumænien (EUT C 316 af 20.9.2019, s. 3).

(5) Rådets afgørelse af 8. november 2019 om udnævnelse af et medlem af og en suppleant til bestyrelsen for Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) for Luxembourg (EUT C 385 af 13.11.2019, s. 6).

31.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/19

RÅDETS AFGØRELSE

af 28. marts 2023

om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA)

(2023/C 116/06)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/126 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2062/94 (1), særlig artikel 4,

under henvisning til de kandidatlister, som medlemsstaternes regeringer og arbejdstagernes og arbejdsgivernes organisationer har forelagt Rådet,

under henvisning til listerne over medlemmer af og suppleanter til Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet har ved afgørelse af 9. april 2019 (2), 6, juni 2019 (3), 8. juli 2019 (4), 14. juni 2021 (5) og 2. juni 2022 (6) udnævnt medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen for EU-OSHA for perioden fra den 1. april 2019 til den 31. marts 2023.

(2)	Medlemmer og suppleanter fortsætter med at varetage deres hverv, indtil deres mandat fornyes, eller de afløses.

(3)	Der skal udnævnes medlemmer og suppleanter for en periode på fire år —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende personer udnævnes til medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) for perioden fra den 1. april 2023 til den 31. marts 2027:

I. REGERINGSREPRÆSENTANTER

Medlemsstat	Medlemmer	Suppleanter
Belgien	Véronique CRUTZEN	Aurore MASSART
Bulgarien	Darina KONOVA	Nikolay ARNAUDOV
Den Tjekkiske Republik	Jaroslav HLAVÍN	Lucie KYSELOVÁ
Danmark	Annemarie KNUDSEN	Anne-Marie VON BENZON
Tyskland	Kai SCHÄFER	Sebastian HAUS-RYBICKI
Estland	Silja SOON	Marika LIIV
Irland	Marie DALTON	Stephen CURRAN
Grækenland	Ioannis KONSTANTAKOPOULOS	Aggeliki MOIROU
Spanien	Carlos ARRANZ CORDERO	Mercedes TEJEDOR AIBAR
Frankrig	Lucie MEDIAVILLA	Anne AUDIC
Kroatien	Marina PRELEC	Žanna JANČIEV
Italien	Antonio VALENTI	Laura TOMASSINI
Cypern	Aristodemos ECONOMIDES	Chrysanthos SAVVIDES
Letland	Renārs LŪSIS	Jolanta GEDUŠA
Litauen	Aldona SABAITIENĖ	Gintarė BUŽINSKAITĖ
Luxembourg	Marco BOLY	Patrice FURLANI
Ungarn	Attila LUMNICZKY	Gyula MADARÁSZ
Malta	Melhino MERCIECA	Silvio FARRUGIA
Nederlandene	Tanja WESSELIUS	Martin DEN HELD
Østrig	Gertrud BREINDL	Anna RITZBERGER-MOSER
Polen	Agnieszka WOLSKA	Agnieszka GAJEK
Portugal	Nelson FERREIRA	Paula SOUSA
Rumænien	Elena PERJU	Veronica HAȘ
Slovenien	Nikolaj PETRIŠIČ	Vladka KOMEL
Slovakiet	Martina KOSTURÁKOVÁ	Adam ŠULÍK
Finland	Raimo ANTILA	Liisa HAKALA
Sverige	Magnus FALK	Johanna BENGTSSON RYBERG

II. REPRÆSENTANTER FOR ARBEJDSTAGERORGANISATIONER

Medlemsstat	Medlemmer	Suppleanter
Belgien	Caroline VERDOOT	Kris VAN EYCK
Bulgarien
Den Tjekkiske Republik
Danmark	Ulrik SPANNOW	Can SARIALTUN
Tyskland	Sebastian SCHNEIDER	Moriz-Boje TIEDEMANN
Estland
Irland	Dessie ROBINSON	Sylvester CRONIN
Grækenland	Andreas STOIMENIDIS	Markos KONTIZAS
Spanien	Ana GARCÍA DE LA TORRE	Rubén PINEL BALLESTEROS
Frankrig	Abderrafik ZAIGOUCHE
Kroatien
Italien		Cinzia FRASCHERI
Cypern	Evangelos EVANGELOU	Stelios CHRISTODOULOU
Letland	Mārtiņš PUŽULS	Gita OŠKĀJA
Litauen	Inga RUGINIENĖ	Ričardas GARUOLIS
Luxembourg
Ungarn
Malta	Victor CARACHI	Anthony CASARU
Nederlandene	Wim VAN VEELEN
Østrig	Julia NEDJELIK-LISCHKA	Petra STREITHOFER
Polen	Tomasz NAGÓRKA	Paulina BARAŃSKA
Portugal	Eduardo Manuel NOGUEIRA CHAGAS	Vanda Teresa ROGADO MADEIRA PEREIRA DA CRUZ
Rumænien
Slovenien
Slovakiet	Peter RAMPAŠEK	Vladimír KMEC
Finland	Erkki AUVINEN	Lotta SAVINKO
Sverige	Karin FRISTEDT	Cyrene MARTINSSON WAERN

III. REPRÆSENTANTER FOR ARBEJDSGIVERORGANISATIONER

Medlemsstat	Medlemmer	Suppleanter
Belgien	Kris DE MEESTER	Marc DE WILDE
Bulgarien	Georgi STOEV	Petya GEOREVA
Den Tjekkiske Republik	Jiří PUTNA	Martin RÖHRICH
Danmark	Clemens ØRNSTRUP ETZERODT	Jens SKOVGAARD LAURITSEN
Tyskland	Eckhard METZE	Stefan ENGEL
Estland	Marju PEÄRNBERG
Irland	Michael GILLEN	Katharine MURRAY
Grækenland	Katerina DASKALAKI
Spanien	Miriam PINTO LOMEÑA	Laura CASTRILLO NÚÑEZ
Frankrig	Franck GAMBELLI	Patrick LÉVY
Kroatien	Nenad SEIFERT	Nuša ŽUNEC
Italien	Fabiola LEUZZI	Pier Paolo MASCIOCCHI
Cypern	Emilios MICHAEL	Polyvios POLYVIOU
Letland
Litauen	Rūta JASIENĖ
Luxembourg	Thierry GRIMÉE	Marc KIEFFER
Ungarn	István KOMORÓCZKI
Malta	Martin BONDIN	Joseph DELIA
Nederlandene	Mario VAN MIERLO
Østrig	Christa SCHWENG	Tobias SONNWEBER
Polen
Portugal	Manuel Marcelino PERALTA DA PENA COSTA	Luís HENRIQUE
Rumænien	Victorița Mihaela GRIGORE
Slovenien	Jože SMOLE
Slovakiet	Robert MEITNER	Silvia SUROVÁ
Finland	Auli RYTIVAARA	Anne SALOMAA
Sverige	Cecilia ANDERSSON	Anders WESTLUND

Artikel 2

Rådet vil senere udnævne de endnu ikke indstillede medlemmer og suppleanter.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. marts 2023.

På Rådets vegne

E. BUSCH

Formand

(1) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 58.

(2) Rådets afgørelse af 9. april 2019 om udnævnelse af medlemmerne af og suppleanterne til bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) (EUT C 135 af 11.4.2019, s. 7).

(3) Rådets afgørelse af 6. juni 2019 om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur for Grækenland, Frankrig og Luxembourg (EUT C 195 af 11.6.2019, s. 4) og Rådets afgørelse (EU) 2019/963 af 6. juni 2019 om udnævnelse af en suppleant til bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur for Frankrig (EUT L 156 af 13.6.2019, s. 3).

(4) Rådets afgørelse af 8. juli 2019 om udnævnelse af et medlem af bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) for Ungarn (EUT C 232 af 10.7.2019, s. 4).

(5) Rådets afgørelse af 14. juni 2021 om udnævnelse af et medlem af og en suppleant til bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) for Letland (EUT C 234I af 17.6.2021, s. 3).

(6) Rådets afgørelse (EU) 2022/896 af 2. juni 2022 om udnævnelse af et medlem og en suppleant til bestyrelsen for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) for Rumænien (EUT L 155 af 8.6.2022, s. 49).

31.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/23

RÅDETS AFGØRELSE

af 28. marts 2023

om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound)

(2023/C 116/07)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/127 af 16. januar 2019 om oprettelse af Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 (1), særlig artikel 4,

under henvisning til de kandidatlister, som medlemsstaternes regeringer og arbejdstagernes og arbejdsgivernes organisationer har forelagt Rådet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådet har ved afgørelse af 9. april 2019 (2), 25. juni 2019 (3), 8. juli 2019 (4), 16. september 2019 (5) og 14. juni 2021 (6) udnævnt medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen for Eurofound for perioden fra den 1. april 2019 til den 31. marts 2023.

(2)	Medlemmer og suppleanter skal fortsætte med at varetage deres hverv, indtil deres mandat fornyes, eller de afløses.

(3)	Der skal udnævnes medlemmer og suppleanter for en periode på fire år —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Følgende personer udnævnes til medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen for Eurofound for perioden fra den 1. april 2023 til den 31. marts 2027:

I. REGERINGSREPRÆSENTANTER

Medlemsstat	Medlemmer	Suppleanter
Belgien	Yves BOLSÉE	Alain PIETTE
Bulgarien	Nenko SALCHEV	Teodora TODOROVA
Den Tjekkiske Republik	Vlastimil VÁŇA	Ondřej KRÝSL
Danmark	Søren FRIIS	Lærke Thorø Borch SLOTH
Tyskland	Thomas VOIGTLÄNDER	Ina HINZER
Estland	Marian JUURIK	Marion PAJUMETS
Irland	Marcus BREATHNACH	Olivia CLARKE
Grækenland	Triantafyllia TOTOU	Georgios GOURZOULIDIS
Spanien	Marina GRIÑÓN MONTES	Gloria María ORTEGA GONZÁLEZ
Frankrig	Nathalie VAYSSE	Lucile CASTEX-CHAUVE
Kroatien	Iva MUSIĆ OREŠKOVIĆ	Inja OGRIZOVIĆ DŽAMONJA
Italien	Romolo de CAMILLIS	Rosanna MARGIOTTA
Cypern	Orestis MESSIOS	Panayiotis SAVVA
Letland	Ineta TĀRE	Ineta VJAKSE
Litauen	Donata ŠLEKYTĖ	Rita SKREBIŠKIENĖ
Luxembourg	Tom OSWALD	Bob GREIS
Ungarn	Krisztina PELEI	Vera Judit ÁCS
Malta	Diane VELLA MUSCAT	Christopher GALEA
Nederlandene	Wilm GEURTS	Alexandra NICOLAI
Østrig	Harald FUGGER	Petra PENCS
Polen	Jerzy CIECHAŃSKI	Magdalena ZAWADZKA
Portugal	Cristina RODRIGUES	Ricardo BERNARDES
Rumænien	Bianca Diana MIHĂIȚĂ	Ioana DUMITRESCU
Slovenien	Vladka KOMEL	Andraž BOBOVNIK
Slovakiet	Silvia GREGORCOVÁ	Ján GABURA
Finland	Antti NÄRHINEN	Maija LYLY-YRJÄNÄINEN
Sverige	Aurora LEWÉN	Håkan NYMAN

II. REPRÆSENTANTER FOR ARBEJDSTAGERORGANISATIONER

Medlemsstat	Medlemmer	Suppleanter
Belgien	Stijn GRYP	Caroline VERDOOT
Bulgarien	Todor KAPITANOV	Veselin MITOV
Den Tjekkiske Republik	Jiří VAŇÁSEK	Jana MALÁČOVÁ
Danmark	Maria BJERRE	Käthe Munk RYOM
Tyskland	Tanja BERGRATH	Livia HENTSCHEL
Estland	Jaan-Hendrik TOOMEL	Madis IGANÕMM
Irland	David JOYCE	Ger GIBBONS
Grækenland	Ioannis POUPKOS	Panagiotis KORDATOS
Spanien	Valérie PARRA BALAYÉ	Fernando ROCHA SÁNCHEZ
Frankrig	Charles PARMENTIER	Romain LASSERRE
Kroatien	Marija HANŽEVAČKI	Dijana ŠOBOTA
Italien	Salvatore MARRA	Rossella BENEDETTI
Cypern	Panicos ARGYRIDES	Evangelos EVANGELOU
Letland	Linda ROMELE	Mārtiņš SVIRSKIS
Litauen	Daiva KVEDARAITĖ	Sigita MYKOLAITYTĖ
Luxembourg	Véronique EISCHEN	Patrick DURY
Ungarn	Szabolcs BEŐTHY FEHÉR	Viktória SZŰCS
Malta	Joseph BUGEJA	Paul PACE
Nederlandene	Jan KOUWENBERG	Lottie Van KELLE
Østrig	Dinah DJALINOUS-GLATZ	Adi BUXBAUM
Polen	Katarzyna BARTKIEWICZ	Katarzyna PIETRZAK
Portugal	Vanda Teresa ROGADO MADEIRA PEREIRA DA CRUZ	Hugo Filipe RODRIGUES DIONÍSIO
Rumænien	Sabin RUSU	Mihaela DÂRLE
Slovenien	Maja KONJAR	Matija DRMOTA
Slovakiet	Miroslav HAJNOŠ
Finland	Juha ANTILA	Seppo NEVALAINEN
Sverige	Håkan GUSTAVSSON	Carola LÖFSTRAND

III. REPRÆSENTANTER FOR ARBEJDSGIVERORGANISATIONER

Medlemsstat	Medlemmer	Suppleanter
Belgien	Kris DE MEESTER	Phillipe VAN WALLEGHEM
Bulgarien	Dimiter BRANKOV	Theodor DETCHEV
Den Tjekkiske Republik	Vladimira DRBALOVÀ	Pavla BŘEČKOVÁ
Danmark	Christiane MIßLBECK-WINBERG	Maja KLUGER DIONIGI
Tyskland	Matthias ROHRMANN	Sebastian HOPFNER
Estland	Kristi SÕBER	Raul EAMETS
Irland	Maeve McELWEE	Pauline O’HARE
Grækenland	Christos IOANNOU	Katerina DASKALAKI
Spanien	Celia FERRERO	Miguel CANALES GUTIÉRREZ
Frankrig	Sébastien DARRIGRAND	Anne VAUCHEZ
Kroatien	Nuša ŽUNEC	Dario ĆORIĆ
Italien	Stefania ROSSI	Giovanni MORLEO
Cypern	Polyvios POLYVIOU	Georges HADJIKALLIS
Letland	Ilona KIUKUCĀNE	Inese STEPIŅA
Litauen	Ineta RIZGELĖ	Monika GABALYTĖ
Luxembourg	Philippe HECK	Marc KIEFFER
Ungarn	Adrienn BÁLINT	Andrea MAGYAR
Malta	Joseph FARRUGIA	Marthese MICALLEF
Nederlandene	Mario VAN MIERLO	Nurcan YILMAZ
Østrig	Tobias SONNWEBER	Josef WIRTH
Polen	Andrzej RUDKA	Katarzyna SIEMIENKIEWICZ
Portugal	Manuel Marcelino PERALTA DA PENA COSTA	Luís HENRIQUE
Rumænien	Adelina DABU	Radu BURNETE
Slovenien	Miroslav SMREKAR	Nataša CVETEK
Slovakiet	Alexandra ŠARINOVÁ	Katarína MARENČÁK
Finland	Katja MIETTINEN	Suvi LAHTI-LEEVE
Sverige	Patrik KARLSSON	Anna BERGSTEN

Artikel 2

Rådet udnævner senere de endnu ikke indstillede medlemmer og suppleanter.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. marts 2023.

På Rådets vegne

E. BUSCH

Formand

(1) EUT L 30 af 31.1.2019, s. 74.

(2) Rådets afgørelse af 9. april 2019 om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) (EUT C 135 af 11.4.2019, s. 1).

(3) Rådets afgørelse af 25. juni 2019 om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for Litauen, Luxembourg og Slovenien (EUT C 216 af 27.6.2019, s. 1).

(4) Rådets afgørelse af 8. juli 2019 om udnævnelse af medlemmer af og suppleanter til bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for Frankrig og Ungarn (EUT C 232 af 10.7.2019, s. 3).

(5) Rådets afgørelse af 16. september 2019 om udnævnelse af et medlem af bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofond) for Luxembourg (EUT C 314 af 18.9.2019, s. 2).

(6) Rådets afgørelse af 14. juni 2021 om udnævnelse af en suppleant til bestyrelsen for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) for Nederlandene (EUT C 234I af 17.6.2021, s. 1).

Europa-Kommissionen

31.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/27

Euroens vekselkurs (1)

30. marts 2023

(2023/C 116/08)

1 euro =

	Valuta	Kurs
USD	amerikanske dollar	1,0886
JPY	japanske yen	144,42
DKK	danske kroner	7,4493
GBP	pund sterling	0,88164
SEK	svenske kroner	11,3037
CHF	schweiziske franc	0,9963
ISK	islandske kroner	148,10
NOK	norske kroner	11,3570
BGN	bulgarske lev	1,9558
CZK	tjekkiske koruna	23,547
HUF	ungarske forint	380,63
PLN	polske zloty	4,6813
RON	rumænske leu	4,9483
TRY	tyrkiske lira	20,8653
AUD	australske dollar	1,6263
CAD	canadiske dollar	1,4740
HKD	hongkongske dollar	8,5455
NZD	newzealandske dollar	1,7462
SGD	singaporeanske dollar	1,4465
KRW	sydkoreanske won	1 413,65
ZAR	sydafrikanske rand	19,6460
CNY	kinesiske renminbi yuan	7,4898
IDR	indonesiske rupiah	16 376,04
MYR	malaysiske ringgit	4,8143
PHP	filippinske pesos	59,166
RUB	russiske rubler
THB	thailandske bath	37,252
BRL	brasilianske real	5,5531
MXN	mexicanske pesos	19,6843
INR	indiske rupee	89,3575

(1) Kilde: Referencekurs offentliggjort af Den Europæiske Centralbank.

31.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/28

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2023/C 116/09)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Finland

Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter (1), herom. I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, såfremt visse betingelser er opfyldt, navnlig betingelsen om, at det kun må være 2-euromønter. Disse mønter har samme tekniske karakteristika som de almindelige 2-euromønter, men udviser på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

Udstedende land: Finland

Anledning til erindringsmønten: Finlands første naturbeskyttelseslov

Beskrivelse af designet: Møntens tema er en stiliseret bille. Øverst i halvcirklen er bogstaverne »NATURBESKYTTELSE« på finsk og nederst i halvcirklen bogstaverne »NATURBESKYTTELSE« på svensk og udstedelsesåret »2023«. På den højre side på møntens indre del står der »FI«. Møntens venstre side af den indre del er forsynet med møntmærket for Finlands Mønt.

I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal mønter, der vil blive udstedt: 400 000

Udstedelsesdato: Foråret 2023

(1) Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

(2) Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).

31.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/29

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2023/C 116/10)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at sættes i omløb, udstedt af Spanien

Udstedende land: Spanien

Anledning til erindringsmønten: UNESCO Cáceres

Beskrivelse af designet: Den gamle bydel i Cáceres er en bymæssig enhed beliggende i den selvstyrende region Extremadura i den vestlige del på Den Iberiske Halvø. Den blev registreret på verdensarvslisten for at være unik på grund af sine historiske karakteristika, som (fra middelalderen til den klassiske periode) har spor af meget forskelligartede og modstridende påvirkninger såsom den nordlige gotiske stil, islamiske stil, italienske renæssance og kunst i den nye verden.

Designet viser en panoramisk afbildning af det monumentale kompleks, navnlig af hovedpladsen. Øverst og med versaler ses ordet »ESPAÑA« og prægningsåret »2023«. På øverste højre side er møntmærket. Nederst og med versaler ses ordet »CÁCERES«.

I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal mønter, der vil blive udstedt: 1 500 000

Udstedelsesdato: Første kvartal 2023

(1) Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

31.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/30

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2023/C 116/11)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Slovakiet

Udstedende land: Slovakiet

Anledning til erindringsmønten: 100-året for den første blodtransfusion i Slovakiet

Beskrivelse af designet: Designet har et ligesidet kryds som et internationalt anerkendt symbol på lægehjælp, håb og menneskelighed. Der er indskrevet en af de fire blodtyper i hver arm: A, B, 0 og AB. I krydset er der yderligere to ligesidede kryds, det ene inde i det andet, med en dråbe blod i midten af dette billede. Ved det centrale kryds afbildes de nederste dele af otte reagensglas med lige store mellemrum, som hver indeholder en stiliseret bloddråbe. Mellem hvert glas er en bloddråbe i relief. Til højre for det nederste rør er de stiliserede initialer »MP«, der henviser til den nationale sides designer Mária Poldaufová, og til venstre er møntmærket for Kremnica Mint (Mincovňa Kremnica), der består af bogstaverne »MK« placeret mellem to stempler. Omkring det meste af møntens inderside er påskriften »PRVÁ TRANSFÚZIA KRVI 1923-2023« (på dansk betyder ordene »første blodtransfusion«). Langs den nederste del af kanten er navnet på den udstedende stat »SLOVENSKO«, hvor en prik på hver side adskiller den fra påskriften.

I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal mønter, der vil blive udstedt: 1 000 000

Udstedelsesdato: Marts 2023

(1) Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

31.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/31

Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

(2023/C 116/12)

National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at sættes i omløb, udstedt af Frankrig

Udstedende land: Frankrig

Anledning til erindringsmønten: De Olympiske Lege i Paris i 2024

Beskrivelse af designet: Et hundrede år efter de Olympiske Lege i 1924 er Frankrigs hovedstad igen vært for de olympiske sommerlege i 2024. Monnaie de Paris ønsker et år inden de Olympiske Lege at fortsætte nedtællingen til OL ved at fremhæve OL's og Paris' kulturarv. En begivenhed, der giver genlyd internationalt, som forstærkes år for år op til begivenheden med udstedelse de seneste år af flere 2-euroerindringsmønter i anledning af de Olympiske Lege.

På mønten er afbildet den sående kvinde, der er en nationalfigur og et fransk numismatisk ikon, der dyrker pugilisme, der er en forløber for boksning, med henvisning til antikkens Olympiske Lege. Hendes silhuet er i forgrunden foran Pont-Neuf og broens omgivelser, nemlig området Ile de la Cité, der er et helt centralt område i Paris. I baggrunden ses en atletikbane, hvori symbolet for Paris 2024 indgår i højre side. Året, betegnelsen RF og møntmærkerne er indsat under buen, på broen og i Seinen.

I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

Antal mønter, der vil blive udstedt: 260 000

Udstedelsesdato: Januar 2023

(1) Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

V Øvrige meddelelser

PROCEDURER VEDRØRENDE GENNEMFØRELSEN AF KONKURRENCEPOLITIKKEN

Europa-Kommissionen

31.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/32

Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.11099 - CINVEN / MBCC DIVESTMENT BUSINESS)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2023/C 116/13)

Den 24. marts 2023 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—	Cinven, Cinven Capital Management (VII) General Partner Limited (Guernsey), der kontrolleres af Cinven Partnership LLP (»Cinven«, Det Forenede Kongerige)

—	visse virksomheder i Australien, Canada, EØS-landene, New Zealand, Schweiz, Det Forenede Kongerige og USA (»MBCC Divesment Business«), der i øjeblikket kontrolleres af LSF11 Skyscraper Midco 2 S.à.r.l. (Luxembourg).

Cinven erhverver enekontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), over MBCC Divestment Business.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier i de virksomheder, der indehaver MBCC Divestment Business.

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

Cinven er et private equity-selskab, der leverer tjenesteydelser inden for investeringsforvaltning og -rådgivning til en række investeringsfonde. Virksomhederne i Cinven-fondenes investeringsportefølje er aktive inden for en lang række delsektorer, navnlig erhvervstjenester, forbrugeranliggender, finansielle tjenesteydelser, sundhedsydelser, industri og teknologi samt medier og telekommunikation

—	MBCC Divestment Business omfatter MBCC-koncernens aktiviteter inden for blandingssystemer i Australien, Canada, EØS-landene, New Zealand, Schweiz, Det Forenede Kongerige og USA og MBCC-koncernens aktiviteter inden for byggesystemer i Australien og New Zealand.

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.11099 - CINVEN / MBCC DIVESTMENT BUSINESS

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

(1) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2) EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.

ANDET

Europa-Kommissionen

31.3.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 116/34

Offentliggørelse af det enhedsdokument, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra d), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013, og af henvisningen til offentliggørelsen af produktspecifikationen for en betegnelse i vinsektoren

(2023/C 116/14)

Denne offentliggørelse giver ret til at gøre indsigelse mod ansøgningen, jf. artikel 98 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (1), senest to måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse.

ENHEDSDOKUMENT

»Terras da Beira«

PGI-PT-02355

Ansøgningsdato: 22.3.2017

1. Betegnelse, der skal registreres

Terras da Beira

2. Type geografisk betegnelse

BGB — Beskyttet geografisk betegnelse

3. Kategorier af vinavlsprodukter

Vin

Mousserende vin

Perlevin

4. Beskrivelse af vinene

1. Vin (hvid-, rosé- og rødvin)

Hvidvinene er klare og lyse og har en lysegul til strågul farve. De har primære aromaer af hvide og tropiske frugter samt citrusfrugter – hvis de er lagret på fad, har de aromaer af modne frugter. De har en frugtagtig, syrlig og frisk smag med mineralske noter.

Rosévinene er klare og lyse med nuancer fra rød og kirsebærrød til lys rosa. De har frugtagtige aromaer til aromaer af røde bær. De har en frugtagtig, syrlig og frisk smag med mineralske noter.

Rødvinene er klare og lyse med toner fra lys rød til teglstensfarvet. De har aromaer af røde bær. De har en frugtagtig, syrlig og frisk smag med mineralske noter.

De øvrige analytiske kendetegn overholder de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)	9,0
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

2. Mousserende vin (hvid-, rosé- og rødvin)

Den mousserende hvidvin er grønlig hvid til strågul og har et klart udseende med fine og vedvarende bobler. Den har primære aromaer af hvide og tropiske frugter og en frugtagtig, syrlig og frisk smag med noter af lagring, hvor det er relevant.

Den mousserende rosévin er kirsebærrød til lys rosa og har et klart udseende med fine og vedvarende bobler. Den har primære aromaer af røde bær og en frugtagtig, syrlig og frisk smag med noter af lagring, hvor det er relevant.

Den mousserende rødvin er lys rød til rubinrød og har et klart udseende med fine og vedvarende bobler. Den har primære aromaer af røde bær. Den har en frugtagtig, syrlig og frisk smag med noter af lagring, hvor det er relevant.

Alle analytiske kendetegn overholder de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

3. Perlevin (hvid-, rød- og rosévin)

Den hvide perlevin er grønlig hvid til strågul og har et klart udseende med kortvarige bobler. Den har primære aromaer af hvide og tropiske frugter og en frugtagtig, syrlig og frisk smag.

Roséperlevinen er kirsebærrød til lys rosa og har et klart udseende med kortvarige bobler. Den har primære aromaer af røde bær og en frugtagtig, syrlig og frisk smag.

Den røde perlevin er stærk rød til lysere rød og har et klart udseende med kortvarige bobler. Den har primære aromaer af røde bær og en frugtagtig, syrlig og frisk smag.

Alle analytiske kendetegn overholder de grænseværdier, der er fastsat i EU-lovgivningen.

Generelle analytiske kendetegn
Maksimalt totalt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt virkeligt alkoholindhold (i % vol.)
Minimalt totalt syreindhold
Maksimalt indhold af flygtige syrer (i meq/l)
Maksimalt totalt svovldioxidindhold (i mg/l)

5. Vinfremstillingsmetoder

a. Væsentlige ønologiske fremgangsmåder

1. Vin – naturligt alkoholindhold udtrykt i volumen – minimalt niveau

Begrænsninger for vinfremstillingen

Vin

Mosten i vine, der er berettiget til den geografiske betegnelse »Terras da Beira«, skal have et naturligt minimalt alkoholindhold på 9 % vol.

2. Vinfremstillingsteknik – rosévine

Særlig ønologisk fremgangsmåde

Vin, mousserende vin og perlevin

Rosévin skal fremstilles ved gæring af druerne uden skal eller gennem let gæring på skallerne.

3. Jordbund og dyrkningsmetoder

Dyrkningsmetoder

Vin, mousserende vin og perlevin

Dyrkningsmetoderne på de vinmarker, der skal anvendes til fremstilling af vine, som er berettiget til den geografiske betegnelse »Terras da Beira«, skal være traditionel praksis i området eller anbefalet af attesteringsmyndigheden.

De vinstokke, som skal anvendes til fremstilling af vine med den geografiske betegnelse »Terras da Beira«, skal plantes i følgende typer af jordbund:

—	humusholdig jordbund med lag af skifer og granit (»solos litólicos«)

—	jordbund med lag af granit

—	brune og røde mediterrane skiferjorde.

b. Maksimale udbytter

1. Vin (hvid- og rosévin), mousserende vin og perlevin

90 hektoliter pr. hektar

2. Vin (rød)

85 hektoliter pr. hektar

6. Afgrænset geografisk område

Det geografiske område for fremstilling af vin med den geografiske betegnelse »Terras da Beira« dækker:

—	alle sogne i alle kommuner i distriktet Castelo Branco

—	kommunerne Almeida, Celorico da Beira, Figueira de Castelo Rodrigo (med undtagelse af sognet Escalhão), Guarda, Manteigas, Meda (med undtagelse af sognene Fonte Longa, Longroiva, Meda og Poço do Canto), Pinhel, Sabugal og Trancoso i distriktet Guarda.

7. Primære druesorter

Alfrocheiro — Tinta-Bastardinha

Alicante-Bouschet

Alicante-Branco

Alvar

Alvarelhão — Brancelho

Alvarinho

Aragonez — Tinta-Roriz; Tempranillo

Arinto — Pedernã

Arinto-do-Interior

Azal

Baga

Barcelo

Bastardo — Graciosa

Batoca — Alvaraça

Bical — Borrado-das-Moscas

Cabernet Franc

Cabernet-Sauvignon

Caladoc

Camarate

Campanario

Castelão — João-de-Santarém(1); Periquita

Cercial — Cercial-da-Bairrada

Chardonnay

Chasselas

Códega-do-Larinho

Durif — Petite-Syrah

Encruzado

Fernão-Pires — Maria-Gomes

Folgasão — Terrantez

Folha de Figueira — Dona-Branca

Fonte Cal

Gewürztraminer

Gouveio

Grand-Noir

Jaen — Mencía

Loureiro

Malvasia-Fina — Boal; Bual

Malvasia Fina Roxa

Malvasia Preta

Malvasia Rei

Marufo — Mourisco-Roxo

Merlot

Monvedro

Moreto

Moscatel-Galego-Branco — Muscat-à-Petits-Grains

Mourisco

Nebbiolo

Petit-Bouschet

Petit-Verdot

Pilongo

Pinot-Blanc

Pinot-Noir

Português-Azul — Blauer-Portugieser

Rabigato

Rabo-de-Ovelha

Riesling

Rufete — Tinta-Pinheira

Sangiovese

Sauvignon — Sauvignon-Blanc

Sémillon

Sercial — Esgana-Cão

Sercialinho

Syrah — Shiraz

Síria - Roupeiro, Códega

Tamarez — Molinha

Terrantez

Tinta-Barroca

Tinta-Carvalha

Tinta-Francisca

Tinta-Negra — Mole, Saborinho

Tinto-Cão

Touriga-Franca

Touriga-Fêmea

Touriga-Nacional

Trincadeira — Tinta-Amarela, Trincadeira-Preta

Tália — Ugni-Blanc; Trebbiano-Toscano

Uva-Cão

Verdejo

Verdelho

Verdial Branco

Vinhão — Sousão

Viognier

Viosinho

Vital

Água Santa

8. Tilknytning til det geografiske område

Vin, mousserende vin og perlevin

Naturlige faktorer:

Regionen med den geografiske betegnelse »Terras da Beira«, som ligger i den centrale/nordlige del af det indre Portugal, er den højestliggende vinregion i Portugal med vinstokke, der dyrkes 300 til 750 meter over havets overflade. Regionens landskab er præget af bjergkæderne Estrela, Gardunha, Açor, Marofa og Malcata.

I den nordligste del af regionen med den geografiske betegnelse »Terras da Beira« ligger afstrømningsområderne for floderne Côa og Águeda, og i den sydligste del ligger afstrømningsområderne for floderne Zêzere og Alto Tejo (øvre Tagus).

Størstedelen af jordbundene stammer fra granit, og resten er primært skiffer, men der forekommer også kvarts.

Klimaet i regionen er meget barskt med temperaturer under frysepunktet om vinteren og meget varme og tørre somre. Den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde ligger mellem 400 og 700 mm/m2, hvoraf det meste nedbør falder i vinter- og forårsmånederne. Dette resulterer normalt i, at jordbunden er mættet af vand i disse perioder. Om sommeren regner det derimod stort set ikke. Juli og august er årets tørreste måneder med en gennemsnitlig nedbørsmængde på under 10 mm/m2.

Menneskelige faktorer:

Denne vidtstrakte region i Portugal, som engang var en integreret del af den romerske provins Lusitania (25 f.Kr.), har været tæt forbundet med vinmarker og fremstilling af vin lige siden. Vinpresser, der er hugget ind i granitten, står som tydelige beviser på, at vin har spillet en stor og vigtig rolle for regionen lige siden romersk tid. Det var dog i det 12. århundrede, at fremstilling af vin gennemgik en betydelig udvikling, som kan tilskrives munkene fra klosteret Santa Maria de Aguiar i Figueira de Castelo Rodrigo.

Vinenes kendetegn kan tilskrives de mange forskellige sorter, der anvendes i regionen, og som i høj grad har tilpasset sig de lokale klima- og jordbundsforhold, hvilket afspejles i den ekspertise, der er opnået gennem årene, samt via mere nylige erfaringer.

Vinenes særlige kendetegn, som kan tilskrives det geografiske område:

Hvidvinene er friske og aromatiske med en tydelig syrlighed og mineralitet.

Rosevinene er frugtagtige med mineralske, syrlige og friske noter.

Rødvinene er fyldige, friske, syrlige og aromatiske med mineralske noter og aromaer af røde bær.

De mousserende vine er frugtagtige, syrlige og friske med fine og vedvarende bobler.

Perlevinene er frugtagtige, friske og syrlige.

Sammenhæng:

Kombineret med jordbundsforholdene og de klimatiske faktorer giver regionens druesorter vine, der er særligt kendetegnet ved at være mineralske, syrlige og friske.

Regionens granitjord giver en karakteristisk mineralitet hos de vine, perlevine og mousserende vine, der fremstilles her.

Bjerglandskabet i regionen lægger op til vindyrkning i bjergene med vinstokke, der er plantet i betydelige højder. Dette gør modningsprocessen langsommere, hvilket er vigtigt for udviklingen af de phenolforbindelser og aromatiske forløberstoffer, der findes i druerne. Resultatet er vine, perlevine og mousserende vine, som er mere aromatiske.

De meget svingende temperaturer om sommeren med varme, tørre dage og kølige nætter påvirker derimod den langsomme og bløde modning af druerne. Dette resulterer i et lavere naturligt sukkerindhold og sikrer et vist niveau af syrlighed, hvilket gør regionens vine, perlevine og mousserende vine særligt friske.

Den menneskelige faktor, som gør, at traditioner, der går årtusinder tilbage, bevares, og som afspejles i valget af sorter, der har tilpasset sig forholdene i det geografiske område bedst, er af afgørende betydning for dyrkningen af druer, der giver regionens vine, perlevine og mousserende vine deres vigtigste kendetegn.

9. Andre vigtige betingelser

Vinfremstilling uden for det geografiske område – undtagelse

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Undtagelse vedrørende vinfremstilling inden for det afgrænsede geografiske område

Beskrivelse af betingelsen:

Det er tilladt at fremstille vine med den geografiske betegnelse »Terras da Beira« af druer, der er dyrket inden for det geografiske område, men forarbejdet uden for området, hvis det område hvor vinene er fremstillet, grænser op til regionen »Terras da Beira«.

Alle vine med den geografiske betegnelse Terras da Beira

Retlig ramme:

National lovgivning

Type supplerende betingelse:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

Beskrivelse af betingelsen:

Supplerende bestemmelser vedrørende mærkning

—	Forudgående godkendelse af mærkning. Mærker til brug for produkter med den geografiske betegnelse »Terras da Beira« skal først sendes til forudgående godkendelse hos attesteringsmyndigheden.

—	Varemærket skal registreres hos INPI (det nationale institut for industriel ejendomsret), men dette gælder ikke udelukkende for den geografiske betegnelse.

Link til produktspecifikationen

http://www.ivv.gov.pt/np4/8616.html

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

Začiatok

Vyberte si experimentálne prvky, ktoré chcete vyskúšať