Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2012/035/07

    Indkaldelse af forslag — EACEA/5/12 — MEDIA 2007 — Udvikling, distribution markedsføring og uddannelse — Uddannelse

    EUT C 35 af 9.2.2012, p. 40–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    9.2.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 35/40


    INDKALDELSE AF FORSLAG — EACEA/5/12

    MEDIA 2007 — Udvikling, distribution markedsføring og uddannelse

    Uddannelse

    2012/C 35/07

    1.   Mål og beskrivelse

    Denne meddelelse om indkaldelse af forslag er baseret på Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (MEDIA 2007) (1).

    Blandt de aktioner, der skal gennemføres i henhold til afgørelsen, er forbedring af erhvervsuddannelsen for den audiovisuelle sektors branchefolk for at give dem de nødvendige kvalifikationer med henblik på at skabe konkurrencedygtige produkter på det europæiske marked og de øvrige markeder.

    Indkaldelsen af forslag EACEA/5/12 er den sidste indkaldelse vedrørende erhvervsuddannelsen under MEDIA 2007 og tilbyder en toårig rammeaftale om partnerskab.

    2.   Støtteberettigede deltagere

    Ansøgere skal være etableret i et af følgende lande:

    De 27 EU-medlemsstater

    EØS-landene: Island, Liechtenstein og Norge

    Schweiz og Kroatien.

    Denne meddelelse henvender sig til ansøgere fra en af følgende kategorier af institutioner, hvis virksomhed bidrager til ovennævnte foranstaltninger:

    film- og tv-skoler

    universiteter

    specialiserede erhvervsuddannelsesinstitutioner

    private virksomheder i den audiovisuelle sektor

    faglige organisationer og sammenslutninger for den audiovisuelle sektor.

    3.   Støtteberettigede aktioner

    Følgende aktioner og tilknyttede aktiviteter, som finder sted i de lande, der er omfattet af MEDIA, er støtteberettigede.

    Aktioner, der har til formål at sætte branchefolk inden for den audiovisuelle industri i stand til at forstå og integrere den europæiske dimension i deres arbejde ved at forbedre ekspertisen på følgende områder:

    undervisning i økonomisk, finansiel og kommerciel forvaltning

    undervisning i nye av-teknikker

    undervisning i manuskriptudvikling

    Projekterne må højst have en varighed af 12 måneder.

    4.   Tildelingskriterier

    Der vil blive tildelt point til de støtteberettigede ansøgninger — op til i alt 100 — på grundlag af følgende vægtning:

    kvaliteten af aktivitetens indhold (20 point)

    projektstyring (20 point)

    kvaliteten af partnerskabet med den audiovisuelle industri (20 point)

    den europæiske dimension (20 point)

    virkninger (20 point)

    5.   Budget

    Det samlede budget, som er afsat med henblik på denne indkaldelse af forslag, er på 7 000 000 EUR.

    Den finansielle støtte fra Kommissionen kan ikke overstige 50 %/60 % af de samlede støtteberettigede omkostninger.

    Agenturet forbeholder sig ret til ikke at tildele alle til rådighed stående midler.

    6.   Ansøgningsfrist

    Fristerne for afsendelse af ansøgninger er fastsat til 16. april 2012.

    Ansøgningerne skal indsendes til følgende adresse:

    Education, Audiovisual and Culture Executive Agency (EACEA)

    Call for proposals EACEA/5/12

    Mr Constantin DASKALAKIS

    BOUR 3/30

    Avenue du Bourget/Bourgetlaan 1

    1140 Bruxelles/Brussel

    BELGIQUE/BELGIË

    Kun ansøgninger, der indsendes på det relevante ansøgningsskema, er korrekt udfyldt, dateret og underskrevet af den person, der er behørigt bemyndiget hertil af ansøgeren, kommer i betragtning.

    Ansøgninger, der indsendes pr. telefax eller e-mail, kommer ikke i betragtning.

    7.   Fuldstændige oplysninger

    Retningslinjer for indkaldelsen af forslag og ansøgningsskemaer findes på

    http://ec.europa.eu/culture/media/programme/training/forms/index_en.htm

    Ansøgningerne skal indgives på det hertil beregnede ansøgningsskema og indeholde alle de krævede bilag og oplysninger.


    (1)  EUT L 327 af 24.11.2006, s. 12.


    Top