Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62022CN0319

    Sag C-319/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Köln (Tyskland) den 11. maj 2022 — Gesamtverband Autoteile-Handel e.V. mod Scania CV AB

    EUT C 340 af 5.9.2022, p. 15–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    5.9.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 340/15


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Köln (Tyskland) den 11. maj 2022 — Gesamtverband Autoteile-Handel e.V. mod Scania CV AB

    (Sag C-319/22)

    (2022/C 340/19)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Landgericht Köln

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Gesamtverband Autoteile-Handel e.V.

    Sagsøgt: Scania CV AB

    Præjudicielle spørgsmål

    I.

    Omfatter bestemmelsen i artikel 61, stk. 1, andet punktum, i forordning (EU) 2018/858 (1), hvorefter

    »[o]plysningerne præsenteres på en let tilgængelig måde i form af datasæt, der er maskinlæsbare, og som kan behandles elektronisk«,

    samtlige reparations- og vedligeholdelsesinformationer som omhandlet i forordningens artikel 3, nr. 48), eller er denne bestemmelse begrænset til såkaldte reservedelsinformationer (»dele af køretøjet, […] som kan udskiftes med reservedele«) som omhandlet i punkt 6.1 i bilag X til forordningen?

    II.

    Skal artikel 61, stk. 1, andet punktum, i forordning (EU) 2018/858, hvorefter oplysningerne skal præsenteres

    »på en let tilgængelig måde i form af datasæt, der er maskinlæsbare, og som kan behandles elektronisk«,

    og artikel 61, stk. 2, andet afsnit, hvorefter oplysningerne for andre uafhængige aktører end reparatører

    »[også] gives […] i et maskinlæsbart format, der kan behandles elektronisk med almindeligt tilgængelige IT-værktøjer og software, og som gør det muligt for uafhængige aktører at udføre den opgave, der er forbundet med deres virksomhed, i forsyningskæden på eftermarkedet«,

    fortolkes således, at fabrikanten kun opfylder sine forpligtelser i denne forbindelse derved, at den pågældende

    1.

    gør oplysningerne tilgængelige via internettet gennem en maskinstyret forespørgsel via en databasegrænseflade med mulighed for at downloade resultaterne, eller er det tilstrækkeligt, at vedkommende på et websted kun giver mulighed for en manuel søgning og begrænser forespørgselsresultatet til det synlige indhold på skærmsider

    og

    2.

    gør det muligt at søge efter alle oplysninger i databasen, der er knyttet til den pågældendes køretøjsidentifikationsnumre (VIN) ved hjælp af disse VIN, som han stiller til rådighed på en særskilt liste, og uafhængigt heraf

    også ved hjælp af andre kriterier til identifikation af køretøjer som omhandlet i punkt 6.1, tredje afsnit, i bilag X til forordningen

    samt ved hjælp af de øvrige af fabrikanten anvendte begreber for kategorier (f.eks. kategorier af komponenter, reservedele, reparations- og vedligeholdelsesvejledninger og tekniske illustrationer) og andre poster i databasen i vilkårlige sammenstillinger

    eller er det tilstrækkeligt, at fabrikanten udelukkende tilbyder søgningen som individuel forespørgsel ved hjælp af VIN for et enkelt, konkret køretøj, uden samtidig at stille en aktuel liste over alle VIN for sine køretøjer til rådighed

    og

    3.

    stiller disse datasæt til rådighed i filer, hvis format er beregnet til direkte elektronisk (videre-)behandling af de modtagne datasæt, med angivelse af den relevante beskrivelse af datasættet (for tekster og tabeller), eller er det tilstrækkeligt, at det er muligt at udlæse det rene skærmindhold i et vilkårligt almindeligt filformat som f.eks. en pdf-fil?

    III.

    Udgør artikel 61, stk. 1, i forordning (EU) 2018/858 en retlig forpligtelse som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra c), i databeskyttelsesforordningen, som påhviler bilfabrikanter, og som begrunder udleveringen af VIN henholdsvis informationer knyttet til VIN til uafhængige aktører som andre dataansvarlige som omhandlet i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7)?


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30.5.2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT 2018, L 151, s. 1).


    Top