Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021TN0293

    Sag T-293/21: Sag anlagt den 25. maj 2021 — Muschaweck mod EUIPO — Conze (UM)

    EUT C 278 af 12.7.2021, p. 67–68 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    12.7.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 278/67


    Sag anlagt den 25. maj 2021 — Muschaweck mod EUIPO — Conze (UM)

    (Sag T-293/21)

    (2021/C 278/91)

    Stævningen er affattet på tysk

    Parter

    Sagsøger: Ulrike Muschaweck (München, Tyskland) (ved advokat C. Konle)

    Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

    Den anden part i sagen for appelkammeret: Joachim Conze (München)

    Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

    Indehaver af det omtvistede varemærke: Joachim Conze

    Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket UM — EU-varemærke nr. 9 305 731

    Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

    Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 15. marts 2021 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2260/2019-2)

    Påstande

    Den anfægtede afgørelse annulleres, og afgørelsen truffet af EUIPO’s annullationsafdeling den 6. august 2019 annulleres, for så vidt som det deri blev bestemt, at EU-varemærke nr. 9 305 731 forbliver registreret for de øvrige tjenesteydelser, nemlig for:

    Klasse 44: Lægevirksomhed på området for hernie kirurgi

    Begæringen om fortabelse af EU-varemærke nr. 9 305 731 tages til følge i sin helhed.

    EU-varemærke nr. 9 305 731 erklæres således fortabt for samtlige varer og tjenesteydelser med virkning fra den 20. juni 2017, nemlig for:

    Klasse 10: kirurgiske, medicinske, odontologiske og veterinære apparater og instrumenter samt kunstige lemmer, øjne og tænder; ortopædiske artikler; suturmaterialer.

    Klasse 41: undervisning og underholdning; undervisningsvirksomhed; underholdningsvirksomhed; sportsarrangementer og kulturelle arrangementer; alle førnævnte tjenesteydelser på området for lægevirksomhed.

    Klasse 42: videnskabelige og teknologiske tjenesteydelser samt forskning og design i forbindelse dermed; industriel analyse og forskning; design og udvikling af computer hardware og computer software; alle førnævnte tjenesteydelser på området for lægevirksomhed.

    Klasse 44: Lægevirksomhed, veterinærvirksomhed; sundheds- og skønhedspleje af mennesker og dyr; landbrugs-, havebrugs- eller skovbrugsvirksomhed.

    EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

    Anbringender

    Den anfægtede afgørelse er behæftet med formelle fejl: modpartens repræsentation var ugyldig; varemærkeindehaverens indlæg blev indgivet for sent

    Den anfægtede afgørelse er behæftet med materielle fejl: den oprindelige varemærkeindehaver havde ikke givet samtykke til brug af varemærket; ingen reel brug af EU-varemærket UM; brug af EU-varemærket UM med tilføjelsen »Dr. Muschaweck«.


    Top