—

Den appellerede dom ophæves.

—

Som følge heraf frifindes Europa-Parlamentet i første instans.

—

Det fastslås, at hver part bærer sine egne omkostninger i appelsagen.

—

Sonja Meyrl betaler sagens omkostninger i første instans.

1.

Første anbringende vedrører en retlig fejl, en forkert gengivelse af de faktiske omstændigheder og manglende begrundelse, for så vidt som Personaleretten i den appellerede doms præmis 25 fastslog, at muligheden for omplacering af sagsøgeren til en anden stilling ville have gjort det muligt for sidstnævnte at undgå en opsigelse.

2.

Andet anbringende vedrører en retlig fejl, en forkert gengivelse af de faktiske omstændigheder og manglende begrundelse af den konklusion, som Personaleretten nåede frem til i den appellerede doms præmis 23 og 30, om at samarbejdsproblemerne var en yderligere grund til, at sagsøgeren blev opsagt.

3.

Tredje anbringende vedrører et åbenbart urigtigt skøn, som fremgår af Personalerettens konklusion om, at hvis sagsøgeren ligeledes var blevet hørt om samarbejdsproblemerne ville dette rent faktisk kunne have ændret udfaldet af den beslutningsproces, som førte til den anfægtede afgørelse, dvs. sidstnævntes opsigelse.