Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CA0507

    Sag C-507/15: Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. februar 2017 — Agro Foreign Trade & Agency Ltd mod Petersime NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van Koophandel te Gent — Belgien) (Præjudiciel forelæggelse — selvstændige handelsagenter — direktiv 86/653/EØF — samordning af medlemsstaternes lovgivning — belgisk gennemførelseslov — handelsagenturkontrakt — en i Belgien etableret agenturgiver og en i Tyrkiet etableret agent — belgisk lovvalgsklausul — lov, der ikke finder anvendelse — associeringsaftalen EØF-Tyrkiet — forenelighed)

    EUT C 112 af 10.4.2017, p. 8–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    10.4.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 112/8


    Domstolens dom (Første Afdeling) af 16. februar 2017 — Agro Foreign Trade & Agency Ltd mod Petersime NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van Koophandel te Gent — Belgien)

    (Sag C-507/15) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - selvstændige handelsagenter - direktiv 86/653/EØF - samordning af medlemsstaternes lovgivning - belgisk gennemførelseslov - handelsagenturkontrakt - en i Belgien etableret agenturgiver og en i Tyrkiet etableret agent - belgisk lovvalgsklausul - lov, der ikke finder anvendelse - associeringsaftalen EØF-Tyrkiet - forenelighed))

    (2017/C 112/12)

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Rechtbank van Koophandel te Gent

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Agro Foreign Trade & Agency Ltd

    Sagsøgt: Petersime NV

    Konklusion

    Rådets direktiv 86/653/EØF af 18. december 1986 om samordning af medlemsstaternes lovgivning om selvstændige handelsagenter og aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet, som blev undertegnet den 12. september 1963 i Ankara dels af Republikken Tyrkiet, dels af EØF’s medlemsstater og Fællesskabet, og som blev indgået, godkendt og bekræftet på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 64/732/EØF af 23. december 1963 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der gennemfører dette direktiv i den omhandlede medlemsstats ret, og som fra sit anvendelsesområde udelukker en handelsagenturkontrakt, inden for rammerne af hvilken handelsagenten er etableret i Tyrkiet, hvor den pågældende udøver den virksomhed, der udspringer af denne kontrakt, og agenturgiveren er etableret i nævnte medlemsstat, således at handelsagenten under sådanne omstændigheder ikke kan påberåbe sig de rettigheder, som nævnte direktiv sikrer handelsagenter efter en sådan handelsagenturkontrakts ophør.


    (1)  EUT C 414 af 14.12.2015.


    Top