Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011TN0589

    Sag T-589/11: Sag anlagt den 17. november 2011 — Phonebook of the World mod KHIM — Seat Pagine Gialle (PAGINE GIALLE)

    EUT C 32 af 4.2.2012, p. 28–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    4.2.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 32/28


    Sag anlagt den 17. november 2011 — Phonebook of the World mod KHIM — Seat Pagine Gialle (PAGINE GIALLE)

    (Sag T-589/11)

    2012/C 32/58

    Stævningen er affattet på engelsk

    Parter

    Sagsøger: Phonebook of the World (Paris, Frankrig) (ved advokat A. Bertrand)

    Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

    Den anden part i sagen for appelkammeret: Seat Pagine Gialle SpA (Milano, Italien)

    Sagsøgerens påstande

    Afgørelse truffet den 4. august 2011 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1541/2010-2), annulleres.

    EF-varemærkeregistrering nr. 161380 af EF-varemærket »PIAGINE GIALLE«, der af den anden part i sagen for appelkammeret er registreret for varer i klasse 16 og 35, annulleres, og

    Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket »PIAGINE GIALLE« for varer og tjenesteydelser i klasse 16 og 36 — EF-varemærkeregistering nr. 161380

    Indehaver af EF-varemærket: Seat Pagine Gialle SpA

    Indgiveren af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Phonebook of the World

    Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Phonebook of the World har begrundet sin begæring om ugyldighed i henhold til artikel 52, stk. 1, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet EF-varemærket er registreret i strid med bestemmelserne i artikel 7, stk. 1, litra c), og litra d), i Rådets forordning (EF) nr.207/2009.

    Annullationsafdelingens afgørelse: Afslag på begæringen om ugyldighed

    Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

    Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 52, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 7, stk. 1, litra b)-d), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret afslog at anvende EU-rettens generelle principper, herunder især dem, der har fundet anvendelse i Rettens dom i sagen T-322/03, Telefon & Buch mod KHIM — Herold Business Data (WEISSE SEITEN), og endvidere afslog at anvende sine egne konstateringer, hvorefter ordene »PAGINE GIALLE« ikke havde det fornødne særpræg i den italienske offentlighed.


    Top