Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CN0014

    Sag C-14/11 P: Appel iværksat den 11. januar 2011 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 27. oktober 2010 i sag T-24/05, Alliance One International, Inc. (tidligere Standard Commercial Corp.), Standard Commercial Tobacco Company, Inc. og Trans-Continental Leaf Tobacco Corp. Ltd mod Europa-Kommissionen

    EUT C 80 af 12.3.2011, p. 15–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    12.3.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 80/15


    Appel iværksat den 11. januar 2011 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 27. oktober 2010 i sag T-24/05, Alliance One International, Inc. (tidligere Standard Commercial Corp.), Standard Commercial Tobacco Company, Inc. og Trans-Continental Leaf Tobacco Corp. Ltd mod Europa-Kommissionen

    (Sag C-14/11 P)

    2011/C 80/28

    Processprog: engelsk

    Parter

    Appellant: Europa-Kommissionen (ved F. Castillo de la Torre, E. Gippini Fournier og R. Sauer, som befuldmægtigede)

    De andre parter i appelsagen: Alliance One International, Inc. (tidligere Standard Commercial Corp.), Standard Commercial Tobacco Company, Inc. og Trans-Continental Leaf Tobacco Corp. Ltd

    Appellantens påstande

    Appellanten har nedlagt følgende påstande:

    punkt 1 i den appellerede doms konklusion ophæves

    sagen for Retten afvises i det hele

    Trans-Continental Leaf Tobacco Corp. Ltd tilpligtes at betale denne sags omkostninger og de tre indstævnte tilpligtes at betale samtlige omkostninger i sagen i første instans.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    Appellanten har gjort gældende, at den appellerede dom bør ophæves af følgende grunde:

    1)

    Retten har tilsidesat ligebehandlingsprincippet og set bort fra fast retspraksis, hvorefter hvert enkelt selskabs ansvar skal bedømmes for sig.

    2)

    Retten har begået en retlig fejl, idet den fandt, at Kommissionens behandling af visse moderselskaber udgjorde en retlig standard med hensyn til at pålægge andre moderselskaber ansvar, selvom denne standard gik ud over, hvad retspraksis kræver.

    3)

    Retten har tilsidesat Kommissionens ret til en kontradiktorisk procedure og fejltolket begrundelsespligten ved at forhindre den i at anfægte påstandene om forskelsbehandling.

    4)

    Retten har tilsidesat ligebehandlingsprincippet, idet Trans-Continental Leaf Tobacco Corp. Ltd befandt sig i en situation, der var objektivt forskellig fra Intabex og Universals situation.


    Top