Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CA0492

    Sag C-492/10: Domstolens dom (Første Afdeling) af 1. december 2011 — Immobilien Linz GmbH & Co KG mod Finanzamt Freistadt Rohrbach Urfahr (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Linz — Østrig) (Skatter og afgifter — direktiv 69/335/EØF — afgifter — kapitaltilførsel — artikel 4, stk. 2, litra b) — transaktioner undergivet kapitaltilførselsafgift — udvidelse af selskabsformuen — ydelser fra en deltager — overtagelse af tab, der beror på en forpligtelse, der er indgået forud for tabene)

    EUT C 32 af 4.2.2012, p. 11–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    4.2.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 32/11


    Domstolens dom (Første Afdeling) af 1. december 2011 — Immobilien Linz GmbH & Co KG mod Finanzamt Freistadt Rohrbach Urfahr (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Linz — Østrig)

    (Sag C-492/10) (1)

    (Skatter og afgifter - direktiv 69/335/EØF - afgifter - kapitaltilførsel - artikel 4, stk. 2, litra b) - transaktioner undergivet kapitaltilførselsafgift - udvidelse af selskabsformuen - ydelser fra en deltager - overtagelse af tab, der beror på en forpligtelse, der er indgået forud for tabene)

    2012/C 32/18

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Linz

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Immobilien Linz GmbH & Co KG

    Sagsøgt: Finanzamt Freistadt Rohrbach Urfahr

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Unabhängiger Finanzsenat, Auβenstelle Linz — fortolkning af artikel 4, stk. 2, litra b), i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter (EFT 1969, s. 405) — dispositioner, der er undergivet kapitaltilførselsafgift — udvidelse af selskabsformuen i et kapitalselskab — eventuel udvidelse af denne selskabsformue, derved at kapitalselskabets tab overtages af en offentlig myndighed, som er den eneste selskabsdeltager

    Konklusion

    Artikel 4, stk. 2, litra b), i Rådets direktiv 69/335/EØF af 17. juli 1969 om kapitaltilførselsafgifter, som ændret ved Rådets direktiv 85/303/EØF af 10. juni 1985, skal fortolkes således, at en selskabsdeltagers overtagelse af et selskabs tab, der beror på en forpligtelse, som deltageren har påtaget sig forud for, at tabene er opstået, og som udelukkende har til formål at sikre dækningen af tabene, ikke udvider selskabets selskabsformue.


    (1)  EUT C 13 af 15.1.2011.


    Top