EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62009CN0234

Sag C-234/09: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre Landsret (Danmark) den 26. juni 2009 , Skatteministeriet mod DSV Road A/S

EUT C 205 af 29.8.2009, p. 27–27 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/27


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre Landsret (Danmark) den 26. juni 2009, Skatteministeriet mod DSV Road A/S

(Sag C-234/09)

2009/C 205/45

Processprog: dansk

Den forelæggende ret

Vestre Landsret

Parter

Sagsøger: Skatteministeriet

Sagsøgte: DSV Road A/S

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 204, stk. 1, litra a, jf. artikel 92 og 96 sammenholdt med artikel 1 og artikel 4, nr. 9) og 10) i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (1) af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks fortolkes således;

a)

at der opstår toldskyld, hvis en forsendelsesprocedure for varer, der ikke eksisterer fysisk, ved en fejl påbegyndes i NCTS-systemet af en godkendt afsender, og hvis forsendelsesproceduren som følge heraf ikke efterfølgende kan afsluttes forskriftsmæssigt, eller således

b)

at der ikke opstår toldskyld, idet forsendelsesproceduren alene forudsættes anvendt på fysisk eksisterende varer, således at fejlagtig generering af en forsendelse i NCTS-systemet for varer, der ikke eksisterer fysisk, ikke fører til pålæggelse af told.

2)

Såfremt spørgsmål 1, litra a), besvares bekræftende skal begrebet »indførsel af varer« i artikel 4, nr. 10) samt begrebet »varer« i artikel 204, stk. 1, litra a), i Rådets forordning EØF nr. 2913/92 af 10. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks da fortolkes således, at begrebet omfatter såvel fysisk eksisterende varer som varer, der ikke eksisterer fysisk?


(1)  EFT L 302, s. 1


Top