29.8.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 205/23

1)

Er Kommissionens forordning nr. 530/2008 (1) ugyldig, fordi den tilsidesætter traktatens artikel 253, for så vidt som den ikke giver en tilstrækkelig begrundelse for vedtagelsen af de i forordningens artikel 1, 2 og 3 indførte hasteforanstaltninger, og for så vidt som den ikke giver et tilstrækkeligt klart billede af begrundelsen for disse foranstaltninger?

2)

Er Kommissionens forordning nr. 530/2008 ugyldig, fordi den tilsidesætter artikel 7, stk. 1, i Rådets forordning nr. 2371/2002 (2), for så vidt som den i betragtningerne ikke i tilstrækkeligt omfang godtgør (i) forekomsten af en alvorlig trussel mod bevarelsen af levende akvatiske ressourcer eller mod marine økosystemet på grund af fiskerivirksomhed og (ii) behovet for omgående handling?

3)

Er Kommissionens forordning nr. 530/2008 ugyldig, for så vidt som de trufne foranstaltninger fratager erhvervsdrivende i Fællesskabet, såsom sagsøgeren, deres berettigede forventning, der bygger på artikel 1 i Kommissionens forordning nr. 446/3008 (3) af 22. maj 2008 og på artikel 2 i Rådets forordning nr. 2371/2002 af 20. december 2002?

4)

Er artikel 3 i Kommissionens forordning nr. 530/2008 ugyldig, fordi den tilsidesætter proportionalitetsprincippet, for så vidt som den indebærer, at (i) ingen erhvervsdrivende i Fællesskabet kan udøve virksomhed med at lande eller anbringe tun i bure med henblik på opfedning eller opdræt, selv når der er tale om tun, som blev fanget tidligere og helt i overensstemmelse med forordning nr. 530/2008, og (ii) ingen erhvervsdrivende i Fællesskabet kan udøve denne virksomhed med tun, der er fanget af fiskere, hvis skibe ikke fører flag fra en af de medlemsstater, der er opregnet i artikel 1 i Kommissionens forordning nr. 530/2008, selv når denne tun blev fanget i overensstemmelse med de med Den Internationale Konvention for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet indførte kvoter?

5)

Er Kommissionens forordning nr. 530/2008 ugyldig, fordi den tilsidesætter proportionalitetsprincippet, for så vidt som Kommissionen undlod at godtgøre, at den foranstaltning, den ville træffe, ville bidrage til at genoprette tunbestanden?

6)

Er Kommissionens forordning nr. 530/2008 ugyldig, fordi de trufne foranstaltninger er urimelige og indebærer forskelsbehandling på grundlag af nationalitet i den i artikel 12 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab omhandlede forstand, for så vidt som forordningen sondrer mellem notfartøjer, som fører spansk flag, og fartøjer, som fører græsk, italiensk, fransk, cypriotisk og maltesisk flag, og for så vidt som den sondrer mellem disse seks medlemsstater og de andre medlemsstater?

7)

Er Kommissionens forordning nr. 530/2008 ugyldig, fordi retfærdighedsprincipperne, som er beskyttet i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, ikke blev overholdt, for så vidt som de berørte parter og medlemsstater ikke fik lejlighed til at fremsætte deres skriftlige kommentarer inden beslutningens vedtagelse?

8)

Er Kommissionens forordning nr. 530/2008 ugyldig, fordi kontradiktionsprincippet (audi alteram partem), som er et generelt fællesskabsretligt princip, ikke blev overholdt, for så vidt som de berørte parter og medlemsstater ikke fik lejlighed til at fremsætte deres skriftlige kommentarer inden beslutningens vedtagelse?

9)

Er artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning nr. 2371/2002 ugyldig, fordi kontradiktionsprincippet (audi alteram partem), som er et generelt fællesskabsretligt princip, og/eller retfærdighedsprincipperne, som er beskyttet i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, ikke blev overholdt, og er Kommissionens forordning nr. 530/2008 derfor ugyldig, fordi den havde hjemmel i Rådets forordning nr. 2371/2002?

10)

Hvis De Europæiske Fællesskabers Domstol måtte beslutte, at Kommissionens forordning nr. 530/2008 er gyldig, skal forordningen da fortolkes således, at de i forordningens artikel 3 trufne foranstaltninger også udelukker erhvervsdrivende i Fællesskabet fra at godtage landinger, anbringelse i bure med henblik på opfedning eller opdræt eller omladning af tun, der er fanget i Atlanterhavet øst for 45° V og i Middelhavet af notfartøjer, der fører et tredjelands flag, i EF-farvande eller -havne?